2021 sætter rekord med flere end 140.000 opkald fra bekymrede borgere til 1812 og rekordmange udrykninger til nødstedte dyr. Virus gav særligt travlhed hos vagtcentralen, men for en gangs skyld var det ikke kun COVID-19
Tallene viser, at folk bekymrer sig rigtigt meget om dyrs velfærd, og at de er klar til at handle, når de ser noget, de undrer sig over
2021 har været endnu et rekordtravlt år for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og for hele beredskabet, som rykker ud, når dyr er i nød. Allerede ved udgangen af november havde Dyrenes Beskyttelse knap 140.000 op kald til 1812 - tre procent flere opkald end hele 2020. Foreningen forventer en stigning på ni procent flere opkald for hele 2021.
De mange opkald resulterer også i flere reelle sager om dyr i nød. Til og med november har Vagtcentralen oprettet 78.890 sager – 1.519 flere end samme periode i 2020. Opkaldene førte til 26.248 udrykninger fra lønnede og frivillige fra beredskabet, dyreredningsbiler eller schweisshundeførere.
De mange opkald skyldes delvist, at danskerne var mere ude i naturen på grund Corona-nedlukning i årets første måneder. Men anden virus får også en del af skylden for det rekordstore behov for dyrehjælp og vejledning. Danmark har siden vinteren 2020 været plaget af fugleinfluenza, og det giver flere syge og nødlidende fugle, lyder forklaringen.
- De kolde måneder er normalt vores lavsæson, men fugleinfluenza kombineret med kulde og naturglade danskere gav vagtcentralen mere travlt end nogensinde før i januar og februar, siger teamchef hos vagtcentralen Camilla Skovgaard Jensen.
I ugerne med hård frost først på året oplevede Vagtcentralen en stigning på 57 procent sammenlignet med 2020. Det gav i gennemsnit 195 ekstra opkald per dag. Frost og fugleinfluenza gav blandt andet mange opkald om potentielt syge svaner, der kunne være frosset fast i isen. I årets første elleve måneder er der da også 7,5 procent flere sager om faunafugle end i hele 2020.
- Tallene viser, at folk bekymrer sig rigtigt meget om dyrs velfærd, og at de er klar til at handle, når de ser noget, de undrer sig over, hvilket vi i Dyrenes Beskyttelse er meget taknemmelige for. Det betyder nemlig, at, dyrene kan få rettidig hjælp, siger Camilla Skovgaard Jensen.
Faunadyr fylder mest
Opkaldene omhandler også i år alt fra påkørsler af hjorte, til efterladte katte, over mistanke om hvalpefabrikker og landbrugsdyr i nød.
Cirka to tredjedele af opkaldene omhandler dyr i det fri – faunadyr. Den sidste tredjedel omhandler familiedyr som hunde og katte. Kun cirka tre procent omhandler landbrugsdyr. Det er er som regel opkald vedrørende udegående husdyr, da adgangen til landbrugets stalde er stærkt begrænset.
Vagtcentralen besvarer opkald fra opmærksomme og bekymrede borgere døgnet rundt. Mange henvendelser kan håndteres med gode råd og vejledning. Når Dyrenes Beskyttelse modtager en henvendelse, som kræver en konkret handling, rykker et netværk af frivillige ud. Beredskabet består af 300 frivillige, som løser mange typer af opgaver, bl.a. dyreredning, dyreværn, vejledning, støtte og hjælp til socialt udsatte og deres dyr. Derudover har Dyrenes Beskyttelse også dyrlæger, biologer og dyrepassere ansat til at hjælpe de frivillige med sagerne.