Vandrefalken havde en dårlig tå og kunne ikke  gribe om sit bytte med kloen. Den fik et tåled  amputeret, inden den kunne genudsættes.
Fotos: Våbensted Vildtplejestation

Vildtplejernes vilde indsats

Mød vildtplejerparret, som bruger masser af timer, tanker og tålmodighed på at tage
sig af vilde dyr og forklare fauna til de mennesker, der møder dyrene på deres vej.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Vldtplejernes tre gode råd

  1. Lad være med at kidnappe dyreunger. Lad dem være, medmindre de helt tydeligt er kommet til skade
  2. Gør plads til dyrene i din have ved at gøre den vild med vilje. Det har vildtplejerne selv gjort, og nu har de ynglende fuglearter som rødstjert, stillits, munk og sumpmejse.
  3. Ring til 1812, og få det gode råd, inden du gør noget.

Når Leon og Maria Holm Kragh får en forkommen ugleunge ind, har de højst to døgn til at få den på højkant, inden den skal ud på findestedet til sine forældre igen.

– Vi skal vide, præcis hvor den er fundet, så vi kan køre ungen tilbage dertil. Typisk hen ad aften, hvor forældrene kalder på ungen, så de kan finde hinanden, fortæller Leon Holm Kragh. Sammen har parret nu i seks år drevet Våbensted Vildtplejestation på Lolland. De kender efterhånden sæsonernes forskellige udfordringer for de vilde dyr.

– I marts og april var der ugleunger. Siden april har der været mange pindsvin. Her sidst på året er det rovfuglene, der kommer ind. Det kan være ungfugle, som ikke har været så gode til at finde føde og er afkræftede, fortæller de to vildtplejere, som senest tog sig af en vandrefalk med en dårlig tå, der gjorde, at den ikke kunne gribe om bytte med kloen og derfor var meget afmagret.

Faunaforklaring

Parret bruger i snit 20 timer om ugen på vildtplejestationen – ud over deres fuldtidsarbejde. Læg dertil kurser og selvstudier for at forstå vilde dyrs adfærd og behov. Tidligere henvendte folk sig direkte til dem, når de fandt et faunadyr, også klokken tre om natten. Det er heldigvis blevet bedre i dag, fordi henvendelserne skal gå via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Maria Holm Kragh fortæller, at hun også bruger en del tid og tanker på at forklare om dyrene til mennesker, som i deres iver er tæt på at gøre mere skade end gavn.

– Folk ringer og siger: "Denne her dueunge sad helt alene under en busk. Den så ensom ud, og moren har forladt den, så nu skal den ind og nusses. Vi har hjulpet den". Men så må jeg svare: "Nej, du har kidnappet den. Hvis den ikke fejlede noget, så er det bare en fugleunge, der bliver fodret på jorden af forældrene, og nu kan de ikke finde den", siger Maria og fortsætter:

– Det hjælper tit at forklare, at forældrene bare er ude at skaffe mad. Ligesom du selv er ude at købe ind til dine børn. Så forstår folk det bedre. Men samtidig er det vigtigt at understrege, at dyr netop ikke er mennesker, og at dyreunger ikke skal betragtes som små babyer.

Misforstået hjælp er desværre årsag til rigtig mange kidnapninger af dyreunger, er parret enige om. Men det hjælper, at Dyrenes Beskyttelse laver årstidshistorier om for eksempel harekillinger, rålam og sæler, som vildtplejerne kan henvise til, når behjertede mennesker er bekymrede.

Misforstået hjælp kan være fatalt for dyret.

– Nogle vilde dyr kan jo slet ikke tåle nærkontakten med mennesker. For eksempel harekillinger. Dem tager vi ikke ind. De bliver så stressede, at de dør af det.

Nogle gange skal ugleunger  have hjælp til at komme  til hægterne, hvis de for  eksempel har været udsat  for kraftig regn, lige efter  at de har forladt reden, og  er blevet underafkølede
Nogle gange skal ugleunger have hjælp til at komme til hægterne, hvis de for eksempel har været udsat for kraftig regn, lige efter at de har forladt reden, og er blevet underafkølede

Glad for at læse artiklen?

... der er mere, hvor den kommer fra. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du vores magasin leveret lige til postkassen, digitalt eller trykt, du vælger