Mandag den 1. november 2021 var Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening værter for et branchemøde i æg- og fjerkræbranchen med fokus på at komme brystbensfrakturer hos æglæggende høner til livs. Her er listen over de initiativer, som kom frem på mødet.
Brud på brystbenene hos høns, der lægger æg til de danske forbrugere, er et problem, som den samlede branche fra minister til producent må tage hånd om. Sådan lød det fra deltagerne til det store, samlende branchemøde for hele æg- og fjerkræbranchen, som Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse i mandags, den 1. november 2021, var vært for i Aarhus.
På mødet blev en lang række initiativer nævnt fra alle forskellige dele af branchen. Initiativerne omhandler både politisk pres på de store, internationale avlsfirmaer, yderligere forskning og samarbejde om årsagerne til bruddene samt initiativer ude hos de enkelte producenter. Nu er en samlet liste over de mange initiativer klar, og den kan læses her.