Tusindvis af danske, spæde kalve risikerer langvarig sult og tørst, når de transporteres over lange afstande til udlandet. På trods af lovens krav til vanding og fodring bliver der ikke sørget for, at alle kalve får vand eller mælk på de lange ture, hvor alene opholdet på lastbilen kan vare over 17 timer. Det viser Dyrenes Beskyttelses aktindsigter i transporternes logbøger og optagelse af de lange ture
Helt spæde kalve kan ikke ved egen hjælp sikre sig vand eller mælk under en lastbiltransport. Det er derfor et lovkrav, at kalvene skal have en drikkepause efter højst 9 timers transport. Her skal det under konstant opsyn sikres, at alle dyr får vand og eventuelt foder på turen.
Alligevel bliver lange transporter med flere hundrede spæde kalve i vognene gennemført med en pause på blot en enkelt time. Det kan Dyrenes Beskyttelse dokumentere gennem aktindsigter i kalvetransporter til Holland og Belgien fra danske besætninger. For dyreværnsorganisationen forekommer det umuligt for en enkelt eller to lastbilchauffører at hjælpe flere hundrede kalve med at drikke under et hvil af én enkelt times varighed. Videooptagelser og observationer fra en transport af danske kalve, viser da også, at chaufføren kun bruger ganske få sekunder på at kigge ind i lastrummet til de 225 kalve, der er stuvet sammen i lastbilen.
Foreningen mener, at aktindsigter og videooptagelse afslører, at kalvene transporteres i strid med EU's transportforordning, men også at lovgivningen på området er utilstrækkelig. Derfor kræver Dyrenes Beskyttelse loven ændret, med krav om fuldstændigt forbud mod lange transporter af kalve under otte uger.
- Det er hjerteskærende at tænke på, hvad kalvene udsættes for på de lange transporter. Spæde kalve er tydeligvis ikke egnede til lange transporter, og fødevareministeren bør hurtigst muligt forbyde det, siger Britta Riis direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Hun påpeger, at EU's transportregler giver de enkelte medlemslande mulighed for at forbyde transporter af udvalgte dyregrupper, som af særlige grunde vurderes ikke at være egnet til transport. Herhjemme har vi i forvejen et særligt forbud mod lange transporter af søer, som har haft et langt og opslidende liv, hvor de har født mange, store kuld pattegrise og i Tyskland har forbundsrådet netop besluttet, at indføre et fuldstændigt forbud mod transport af kalve, som er under fire uger gamle.
Tusinder af kalve eksporteres uden tid til omsorg
Danmark sendte i 2020 flere end 33.000 kalve ud på lange transporter, hvoraf størstedelen eksporteredes til Holland, hvor produktionen af lyst kalvekød er udbredt. Stikprøver viser, at 99 procent af kalvene på disse lange transporter var under 2 mdr. gamle. Kalvene eksporteres i en så ung alder, at de endnu ikke for alvor er begyndt at indtage fast føde og derfor er fuldstændigt afhængige af mælk. Det gør dem særligt attraktive for den hollandske produktion af lyst kalvekød. Dyrenes Beskyttelse estimerer, at ca. otte procent af danske kalve fra malkekvægsbesætninger bliver eksporteret som spæde.
For at få indblik i kalveeksporten søgte Dyrenes Beskyttelse aktindsigt hos Fødevarestyrelsen i to ugers eksporter af kalve til Belgien og Holland, som historisk har været endemålet for de lange transporter. Logbøgerne afslørede, at chaufførerne kun holdt én pause af en times varighed på turene, der varede op til 17,5 timer. I den korte pause skulle den enkelte chauffør – ifølge loven - sørge for, at ca. 200 kalve får vand. Det har været en noget nær umulig opgave, da ni ud af ti af kalve på transporterne var under én måned gamle - den yngste kalv blot 12 dage gammel. Det er dyr, der typisk ikke ved egen hjælp kan sikre sig vand eller mælk. Risikoen for at der ikke bruges tid på fodring og vanding af kalvene under pausen forhøjes af, at pausen på turen som regel er indlagt, når chaufføren alligevel skal holde pause for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne. I den 45 minutters pause er det ikke tilladt for chaufføren at arbejde.
Der er ingen tvivl om, at de her transporter belaster kalvene. Der bliver jo slet ikke taget hensyn til, at der er tale om sårbare dyr med helt særlige behov
Videooptagelser viser svigt
For at få syn for sagen sendte Dyrenes Beskyttelse et kamerahold efter en kalvetransport fra Nørager i Nordjylland til Ede i Holland. På denne tur holdt chaufføren én pause af halvanden times varighed. Han var slet ikke inde hos kalvene men kiggede blotkortvarigt ind i lastbilen. Chaufføren tilså ikke de enkelte kalve, men han oplyste til kameraholdet, at han tændte for ventiler med vand, som ellers var slukket på resten af turen. Chaufføren oplyste selv, at kalvene ikke fik mælk på den over 14 timer lange tur.
Billedet, der tegner sig af kalvenes ture til Holland, får alle alarmklokker til at ringe hos Dyrenes Beskyttelses dyrefaglige personale.
-Der er ingen tvivl om, at de her transporter belaster kalvene. Der bliver jo slet ikke taget hensyn til, at der er tale om sårbare dyr med helt særlige behov, siger Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse og master i vurdering af husdyrvelfærd.
Vandventiler duer ikke til spæde kalve
De hollandske transportfirmaers lastbiler er som regel udstyret med vandventiler beklædt med et særligt gummiovertræk. Men spæde kalve skal bruge tid på at vænne sig til en ny drikkeanordning. Derfor er det meget tvivlsomt, om kalvene kan slukke tørsten med ventilerne, vurderer Dyrenes Beskyttelse.
- Der findes – så vidt vi har kunne researche os frem til - ingen dokumentation for at spæde kalve rent faktisk er i stand til at drikke af disse vandventiler under transport, siger Ditte Erichsen
Det står ikke bedre til med muligheden for at fodre kalvene med mælk på lastbiler. EU’s Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som yder videnskabelig rådgivning vedrørende bl.a. dyrs sundhed og velfærd, kalder det ”teknisk umuligt at fodre kalve ombord på et køretøj med mælk eller mælkeerstatning”.
Ifølge Justitsministeriets vejledning til transportforordningen er det et krav, at dyrene skal være under konstant opsyn i pausen, for at alle kalve sikres vand og eventuel mælk. Det dokumenterer Dyrenes Beskyttelses videooptagelser, ikke sker. Kalvenes ture til primært Holland er ifølge logbøgerne op til 17,5 timer lange. Men reelt kan kalvene være uden vand og mælk længere tid end det. Før afsendelse til Holland transporteres kalvene til samlesteder i Danmark. Og på samlestedet står kalvene typisk i op til 6 timer. Det får dyreværnsforeningen til at frygte, at kalvene er uden vand og mad i længere tid.
- Vi ved ikke, hvad der sker inden kalvene læsses på den hollandske bil. Er de blevet fodret, og hvor langt fra kommer de? Hvis de heller ikke når at få noget at drikke på samlestedet, er lidelserne for denne sårbare dyregruppe jo endnu længere, siger Ditte Erichsen.
EKSPORT AF SPÆDE KALVE
I 2020 blev 43.764 kalve på under to måneder eksporteret fra Danmark til udlandet. Det er - ifølge Dyrenes Beskyttelses beregninger på baggrund af tal fra landbruget - ca. otte procent af alle danske kalve.
Langt størstedelen af alle eksporterede kalve (87 procent) er tyrekalve. To ud af tre af kalvene er af racen sortbroget dansk malkerace. Disse kalve anses for at et biprodukt ved mælkeproduktionen. Over 33.000 af kalvene blev sendt på lange transporter til slagtekalvebesætninger i Belgien og Holland – langt de fleste til Holland. Det er ca. seks procent af de danske kalve.
I Holland er der stor efterspørgsel på spædekalve til produktionen af lyst kalvekød. En produktion, som vurderes at have store, negative konsekvenser for dyrenes velfærd og derfor ikke praktiseres herhjemme. Kalvene stammer fra danske malkekvægsbesætninger, hvor tyrekalvene typisk har meget lav værdi, da de ikke kan producere mælk, og derfor er hovedparten af de eksporterede kalve af hankøn.
