Den 8. juli sendte Dyrenes Beskyttelse et undersøgelseshold efter en af de lastbiler, som hver torsdag kører fra Nordjylland og hele vejen til Holland med spæde kalve.
Det gjorde vi, fordi vi havde behov for at kunne dokumentere de bange anelser, vi allerede havde fra aktindsigter og andre dyrevelfærdsorganisationer. Nemlig at der på trods af lovens krav til vanding og fodring ikke bliver sikret, at den enkelte kalv får vand eller mælk på de lange ture, hvor alene opholdet på lastbilen kan vare 19 timer. Men hvor rejsen fra start til slut varer meget længere, da kalvene bliver indsamlet og kørt til et samlested inden den egentlige transport i juridisk forstand påbegyndes. Hvad kalvene får af foder og vand inden afgang, er der ingen kontrol med.
KOM MED PÅ KALVENES LANGE TUR
Vi fik dokumenteret vores bange anelser, men vi fik også dokumenteret at lange transporter af spæde kalve er en praksis, som ingen i erhvervet ønsker at råbe højt om.
Kalvetransporten som vi fulgte, havde afgang fra Nordjylland kl. 17.00. Kalvene ankom fra 36 besætninger i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag ombord på 4 lastbiler.
Vi gav os til kende, men blev bedt om at holde os væk. Derfor kunne vi kun stå på vejen og vente på afgang.
I forbindelse med vores dokumentation blev vores undersøgelseshold truet både verbalt men også fysisk, idet lastbilen kørte faretruende tæt på vores undersøgelseshold.
Fra tidligere at have kørt med kalvene i biler hvor siderne kan åbnes, så foregår kalvetransporterne i dag på helt lukkede lastbiler. Man kan således slet ikke se dyrene udefra (og det endda på en transport, hvor alle dyr skal overvåges i pausen)
Ifølge lovgivningen skal køretøjer som dyr transporteres i, være mærket tydeligt og synligt med angivelse af, at det er levende dyr der transporteres. I modstrid med disse regler, står det ikke skrevet på lastbilen, at den transporterer levende dyr. Det er altså kun kendere, som har den oplysning.
Vi kan konkludere, at de lange transporter af kalve foregår uden mulighed for offentlig bevågenhed og at aktørerne tilsyneladende ønsker så lidt fokus på transporterne som muligt.
