Der er jubilæum for en kæmpestor succes. Antallet af henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er steget i alle årene siden oprettelsen for 10 år siden. Og henvendelserne handler om alt fra solsort til kronhjort. For i Dyrenes Beskyttelse er alle dyr lige, og det finder flere og flere danskere ud af.
Dyrenes vagtcentral
Oprettet den 17. august 2011
Omfatter 25 ansatte til at besvare ca. 135.000 henvendelser årligt.
Vagtcentralen 1812 er en landsdækkende service, som vejleder i sager om dyr i nød. Beredskabet er en del af Dyrenes Beskyttelse og finansieres hovedsageligt af foreningens støtter.
- Vi kører til alt. Fra solsort til kronhjort. Vi er Dyrenes Beskyttelse, så vi gør ikke forskel på dyr, siger Camilla Jensen, teamchef for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Camilla Jensen har været med fra starten af redningstjenesten den 17. august 2011, hvor hun var blandt de første seks ansatte. I dag er der 25 ansatte, som i 2020 varetog 134.762 opkald om nødstedte dyr.
Antallet af henvendelser er steget hvert år siden etableringen af 1812, og vi forventer, at kurven fortsætter med at stige,” fortæller 1812-pioneren
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812 besvarer opkald fra opmærksomme og bekymrede borgere døgnet rundt. Mange henvendelser kan håndteres med et godt råd, men andre kræver, at der rykkes ud. Vores beredskab består af 300 frivillige, som løser mange typer af opgaver, blandt andet dyreredning, dyreværn, vejledning, støtte og hjælp til socialt udsatte og deres dyr. Derudover har vi også dyrlæger, biologer og dyrepassere ansat til at hjælpe de frivillige med sagerne.
Helt centralt for hjælpen til dyrene er også Dyrenes Beskyttelses otte internater, som modtager nødstedte eller dumpede familiedyr fra vores frivillige i felten.
Akutte krav
- Vagtcentralen er en kæmpe succes. Flere og flere finder ud af, at der er mulighed for at ringe 1812 og i takt med det stigende antal henvendelser, skal vi sørge for at udvide og tilpasse hele foreningens beredskab til mængden af sager, typen af dyregrupper og responstider, siger Camilla Jensen.
Camilla husker, hvordan nogle Dyrenes Beskyttelses frivillige, lokale kredsformænd inden etableringen af 1812 håndterede et par dyreværnssager om måneden. I dag bliver nogle kontaktet flere gange dagligt om både dyreværnssager og akutte dyreredningssager.
- Det har givet et større pres på vores vildtplejestationer og internater, som i dag får markant flere dyr indleveret, siger Camilla Jensen
Orkanens øje
Vagtcentralen har således været centrum for Dyrenes Beskyttelse kæmpe arbejde med redning, pleje og formidling af dyr.
- Vi er i orkanens øje, hvor det hele kommer ind over. Det er os, der fordeler opgaverne videre ud i beredskabet – nogle gange også til træklatrere, der skal hente dyr ned, eller schweisshundeførere for at opspore trafikskadede hjorte, ræve og grævling. Det kræver en kæmpe koordinering, viden og erfaring hos både 1812’s ansatte og de frivillige, og det har til tider været en udfordring at følge med, efterhånden som flere og flere henviser til os, og vi faktisk løser en myndighedsopgave. Både Naturstyrelsen og politiet henviser til os, så vi kan gøre benarbejdet og så eventuelt visitere tilbage til dem eller anmelde en sag,” siger Camilla Jensen.
1812 bliver kun delvist finansieret af det offentlige, så driften kan kun løbe rundt på grund af donationer og støtten fra vores medlemmer.