Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager hvert år mere end 100.000 opkald om dyr i nød. En stor del af dem er katte. Killinger og katte bliver nemlig dumpet i stor stil, og de har i den grad brug for hjælp. Her kan du se, hvor mange katte din kommune fik opkald om i 2023
18.317. Så mange katte i nød ringede bekymrede borgere om til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Killinger og katte fylder både en stor del på Vagtcentralen og på Dyrenes Beskyttelses internater, hvor de får den pleje, omsorg, foder og opmærksomhed, de fortjener.
I grafikken herunder kan du se, hvor mange opkald om katte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 fik om killinger og katte i 2023:
Hjælp os med at hjælpe Danmarks katte
Hver eneste sommer bliver internaterne fyldt op med dyr, der er blevet svigtet eller dumpet af deres ejere. Katte, hunde, kaniner og andre efterladte dyr får dyrlægehjælp, pleje, træning og omsorg, indtil de er klar til nye, kærlige hjem. Det er en stor opgave. Derfor har dyrene hårdt brug for din hjælp. Hjælp kattene her.