I 1991 gik en gruppe fremsynede landmænd fra Skive-egnen med tanker om at producere svin på en ny måde med bedre dyrevelfærd. I et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udviklede de et koncept om at holde grise på friland, hvilket satte helt nye standarder for svineproduktion og dyrevelfærd i Danmark.
Sådan bruger du animalske produkter med respekt
- Når du vælger at forbruge animalske fødevarer opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at du altid gør det med stor respekt og omtanke.
- Spis hovedsageligt grønt
- Skær ned på kød og mejeriprodukter
- Vælg ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og/eller økologi
- Undgå madspild. Selv den mindste madrest bør gemmes og spises. Husk at "mindst holdbar til" betyder at varen sandsynligvis godt kan bruges efter datoen. Føl, se smag og duft til fødevaren og tjek, om den er ok
- Handl i størst muligt omfang lokalt
- Vælg fødevarer, som er i sæson
Allerede 1. januar 1992 var konceptet for Frilandsgris på plads, og mærket ” Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys.
Udviklingen af frilandskonceptet viser den innovation og nytænkning, der kan opstå, når landmænd sætter sig for at udvikle deres produktioner med fokus på at skabe bedre dyrevelfærd. Siden det første mærke blev sat på en pakke kød i 1992, er meget sket.
Mærket på mælk sikrer græs under klovene og velfærd i stalden
Ud over at finde mærket på kød og produkter fra grise, så kan du nu også finde det på kyllinger, ænder, gæs, får, æg, dyner og sågar bisonokser.
I 2017 kunne man for første gang finde ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på mælk og andre mejeriprodukter. For at bruge mærket skal man leve op til en række ekstra krav om dyrevelfærd.
Malkekøerne skal for eksempel have mere plads, der skal være et vist antal kobørster i stalden, som de kan gnubbe sig mod. Noget af det vigtigste er, at mælkebønderne forpligter sig til at lade alle tyrekalve leve og enten selv opdrætte dem eller sælge dem videre til en dansk opdrætter i stedet for at slå dem ned ved fødslen, som man praktiserer i nogle dele af mælkeproduktionen.
Reglerne i ”Anbefalet af Dyrene Beskyttelse” er på en række områder skrappere end de økologiske, og på den måde er de med til at rykke grænserne for, hvad der definerer bedre dyrevelfærd.
Fra den 1. januar 2021 er nye krav således kommet med på listen. Kravene skal sikre, at mælkeproducenterne også bidrager til mere biodiversitet på deres bedrift.
For at producenter af malkekvæg kan godkendes under mærket kan de vælge at forfølge forskellige tiltag, som bidrager til øget biodiversitet. Tiltagene kan for eksempel være: Brede bræmmer langs vandløb, blomsterstriber langs mark og urteblandinger i græsset:
”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er nemlig mere end blot et pejlemærke for forbrugerne. Det driver også en udvikling, hvor husdyrene får stadig bedre forhold og velfærd og i den forbindelse spiller biodiversiteten en større og større rolle.
Nye muligheder i fremtiden
Før mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys for snart 30 år siden, fandtes der slet ikke et organiseret opdræt af frilandsgrise i Danmark; i dag findes det på en lang række dyr. Dyrenes Beskyttelse ambition er således at fremme dyrevelfærd, men også ved at opfordre folk til at bruge meget færre animalske produkter. Kun på den måde kan de dyr, der forbruges, få et bedre liv.
Der er i dag flere mærker, som hylder dyrevelfærd i et niveaudelt system, men i Dyrenes Beskyttelse mener vi ikke, at dyrevelfærd kan gradbøjes. Derfor har ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" blot ét højt niveau, som giver forbrugerne noget entydigt at gå efter. Bruger man mærket, når man køber ind, ved man, at dyrene har levet et liv med god plads og adgang til det fri.