Alle kan vinde, når naturen får mere plads. Men vi har et ufravigeligt ansvar for hvert enkelt af de dyr, der hjælper os med at hjælpe naturen.
Debatindlæg af direktør Britta Riis, bragt i Jyllandsposten den 28. marts 2021
Mennesker har ansvar for dyrene i naturen. Både de vilde dyr, som bliver stadig mere hjemløse i vores landskaber, og de husdyr, som vi sætter ud på hegnede naturarealer. Lad mig med det samme slå fast: vanrøgt af dyr i menneskers varetægt er fuldstændig uacceptabelt og ulovligt i henhold til dyrevelfærdsloven, uanset om dyrene befinder sig i hjemmet, i staldene eller i det fri. Hvert år ser vi desværre eksempler på sager i alle kategorier. I øjeblikket er der nogle omdiskuterede sager om dyr i naturprojekter, hvor ejerne af de græssende dyr ikke har levet op til deres ansvar for tilsyn, omsorg og det enkelte dyrs trivsel.
Det sidste er vigtigt at holde fast i, når vi taler om rewilding, naturnationalparker og ansvarlig forvaltning af de græssende dyr, som hjælper os med at hjælpe naturen. For de dyr, vi sætter ud på indhegnede naturarealer, er ikke vilde dyr i vild natur. De er f.eks. forhindrede i at flytte sig for at søge føde på andre arealer, hvis maden slipper op, der hvor de er. Derfor følger der indiskutabelt en forpligtelse med, når vi sætter dyr ud på afgrænsede områder defineret af mennesker. Et ufravigeligt ansvar for, at fødegrundlaget er i orden, og at hvert enkelt dyr trives.
Det er ikke acceptabelt, at dyrene bliver udmagrede, dør af sult, kulde eller udmattelse, bliver forgiftede, ligger med skader eller aborterer på grund af mangelfulde forhold på de arealer, som de er tvunget til at blive på. Det er kort sagt helt igennem uholdbart, at de græssende dyr potentielt kan blive udhungrede eller lide i flere dage som følge af f.eks. en problematisk fødsel eller et benbrud.
"Vanrøgt af dyr i menneskers varetægt er fuldstændig uacceptabelt og ulovligt i henhold til dyrevelfærdsloven, uanset om dyrene befinder sig i hjemmet, i staldene eller i det fri"
Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse lige nu intenst på, at naturnationalparker ikke skal have undtagelser fra dyrevelfærdsloven, sådan som der er lagt op til i lovforslaget. En undtagelse fra kravene harmonerer hverken med dyrevelfærd eller formålet med naturnationalparkerne, og det bliver for den sags skyld heller aldrig en nem løsning. På lige fod med alle andre natur- og rewildingprojekter behøver naturnationalparkerne ikke at unddrage sig ansvar for at tage ansvar - for den biodiversitet, som vi alle er afhængige af.
Det kan næsten kun blive en stor sten i skoen på vejen mod mere natur i Danmark, hvis parkerne pr. definition kan mistænkes for ikke at yde omsorg til hvert enkelt dyr. Der er brug for opbakning i befolkningen til den win-win, som de tiltrængte naturtiltag kan og skal blive.
Det er på høje tid at komme naturen til undsætning. Derfor vil det være meget ærgerligt, hvis enkeltsager og unødvendige undtagelser kommer til at stå i vejen. Frem for en modsætning mellem dyr og natur ser Dyrenes Beskyttelse en gensidighed. De græssende dyr kan pleje især de næringsfattige naturtyper, så de ikke gror til, hvilket skaber levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr. Til gengæld kan de græssende dyr få lov til at være ude under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde, fordi fødegrundlaget i kraft af ansvarlig forvaltning passer til antallet af dyr.
Alle kan vinde, når naturen får mere plads. Så længe alle dyr er lige for loven.