Flemming Sørensen er frivillig skytte i Dyrenes Beskyttelse. Han får sine opgaver fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og det er vigtigt for ham at hjælpe dyrene.
Hvad går dit frivillige arbejde ud på?
Jeg er skytte ved Dyrenes Beskyttelse. Når jeg får en opgave, så kommer den altid gennem 1812. Først får jeg et opkald om sagen, og herefter får jeg en mail med alle oplysningerne, så jeg ved, hvor jeg skal køre hen. Så tager jeg mit udstyr, og så starter jeg med at ringe til de mennesker, som har oprettet sagen, for at give dem en status på, hvor lang tid der går, før jeg er der.
Når jeg så ankommer til stedet, vurderer jeg dyret, og enten nødafliver jeg det, eller også tager jeg det med på vildtplejestation, hvis der er mulighed for, at det kan komme sig igen. De mennesker, der ringer om påkørte dyr, er altid søde og taknemmelige, når der kommer professionel hjælp. Jeg har aldrig mødt nogen, der var sure, når jeg kom frem til stedet.
Hvorfor har du valgt at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse?
Jeg er jæger og går meget på jagt, og da jeg hørte, at Dyrenes Beskyttelse ville oprette et skyttekorps, meldte jeg mig straks til at være frivillig. Jeg går meget op i, at dyrevelfærden er i orden, når jeg går på jagt, og derfor ville jeg gerne hjælpe.
Hvad kan du godt lide ved arbejdet?
Jeg kan rigtig godt lide at møde en masse folk og tale med dem, og så er det vigtigt for mig at hjælpe dyrene. Jeg kører så mange ture, som jeg kan, især i weekender og om fredagen, hvor jeg har fri, kører jeg døgnet rundt. Jeg synes, det er kanonspændende, og det betyder rigtig meget at kunne hjælpe dyr i nød.
Når jeg en gang imellem kan hjælpe et dyr i stedet for at aflive det, så gør det virkelig en stor forskel for mig. Selv om det ikke er sjovt at skulle nødaflive dyr, så gør jeg det gerne for at befri dyret for lidelse.
Kunne du også tænke dig at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse? Så kan du læse mere om de forskellige frivillige opgaver og ansøge her.