Et af svineopdrættene under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” skiller sig noget ud fra de andre: Grisene har dagligt arbejde med at kultivere jorden i et skovbrug, de lever ekstra længe – og så bliver de passet af en gruppe indsatte fra Kragskovhede Fængsel
Tre-fire grise har klumpet sig sammen under et lærketræ og er ivrigt i gang med at gennemrode den sandede jord omkring stammen. Det eneste, der høres her midt ude i den tyste, nordjyske skov, er grisenes dæmpede grynt og den sprøde lyd af rødder, der bliver gnavet i.
Iført orange gummistøvler står værkmester Kristian Baggesen en snes meter fra lærketræet og betragter gruppen. Over brystlommen på hans sorte polo står der ”Kriminalforsorgen”. Han nikker over mod grisene:
- Jeg tror, gutterne må have smidt noget majs der. De smider majs ud hver morgen for at lokke grisene hen til de områder, vi gerne vil have gravet igennem.
EFFEKTIVE ARBEJDSGRISE
”Gutterne” er den gruppe på 10 indsatte fra Kragskovhede Fængsel, der arbejder i fængslets skovbrug og ud over at fælde træer og kløve brænde har ansvaret for grisene. Flokken på 16 økogrise har nemlig den særlige funktion, at de i løbet af en sæson skal kultivere et stykke jord, så der kan sås nye træer på det. De er en del af skovbruget, og de indsatte skal hver morgen ind i skoven at se til dem.
- De skal herud og gå hver dag hos grisene. Arbejdet består i at gå rundt og tjekke strømhegnet, tjekke om nogen af grisene halter eller har skader, fodre dem og sprede majs ud til dem, fortæller Kristian Baggesen.
Inde på folden er det tydeligt at se, hvor grisene har gået – her er den løse sandjord gennemrodet i en grad, så den minder om et månelandskab. Hist og her stikker træstubbe op, oversået med mærker efter grisetænder. Til oktober, hvor grisene skal slagtes (de skal arbejde hele sæsonen og tager derfor kun langsomt på i vægt), vil arealet være meget større.
NOGET AT STÅ OP TIL
Det er populært blandt de indsatte at arbejde hos grisene. Ganske vist kan de ikke selv vælge, men bliver visiteret til arbejdet – men Kristian Baggesen kan se på det daglige fremmøde kl. 07.45, at pasning af grise er noget, de indsatte sætter pris på.
- At kunne stå op om morgenen og passe et job er jo det vigtigste succeskriterium her hos os. Og de er meget stabile, dem der arbejder med grisene, siger han.
- Det lyder gammeldags, men der er rigtig meget værdi i at skulle stå op om morgenen og gøre noget. Før de kom herud, har mange af de indsatte ikke haft noget, de skulle, når de stod op. Mange steder ville man nok nærmere helst ikke have, at de kom.
FØRSTE MØDE MED EN GRIS
Det er tredje sæson med svinebrug i fængslet, og Kristian Baggesen har mødt vidt forskellige typer på skovholdet. Han har set store, overtrænede gutter blive grebet af arbejdet med grisene. Og han har set unge med anden etnisk baggrund end dansk fra såkaldt belastede bydele få nyt lys i øjnene, når de er hos dyrene.
- Nogle af de unge kommer fra Aarhus Vest og har aldrig set en gris før. Så må det jo også være en stor oplevelse at få ansvaret for at passe en flok. Lige pludselig har det en betydning, om de møder ind om morgenen eller ej.
Kristian Baggesen tænker, at dyr bare kan noget særligt, som mennesker ikke kan på samme måde.
- Jeg tror, det er den der kontakt, man får med dem. Dyr kan noget – og så stiller de ingen spørgsmål, siger han.
Han husker stadig, hvordan en somalisk indsat overraskede ham på sin sidste dag.
- Han havde passet grisene gennem tre måneder. På hans sidste dag kom han med frugt, som han havde stået og skåret ud til dem – for at sige farvel.