Julen står for døren og det betyder tid til at mindes året der gik. Det har været et travlt år og flere tusinde dyr har fået nye hjem. For at mindes året, har vi her samlet en række julekort fra nogle af de dyr, som fik et nyt hjem i 2020.
I 2020 har næsten 7000 dyr fået nye hjem gennem Dyrenes Beskyttelses internater. Et af de dyr er katten Viktor. Viktor blev indleveret på Viborg Internat med et stort og dybt sår rundt om halsen. Viktor havde nemlig haft et halsbånd siddende, som havde skåret sig dybt ned i hans hals. Viktor brugte lang tid på at komme ovenpå på internatet, men det lykkedes heldigvis. I dag lever han et dejligt liv ved Caris og hendes familie. Vi har fået en dejlig julehilsen fra Caris.
Kære Dyrenes Beskyttelse
Vi hentede Viktor i Viborg i midten af maj. Her fik vi at vide, at han havde haft en hård tid med et halsbånd, der havde været gnavet sig ind i halsen på ham, samt at hans ene forben også havde siddet fast i halsbåndet. Med det samme vi kom ind til ham viste han interesse og tillid til min datter Esther, ja han kravlede op på hendes knæ og det var kærlighed ved første blik.
I den første tid boede Viktor derfor også på Esthers værelse, Esther kunne og kan fortsat gøre alt med ham uden, at han bliver sur. I begyndelsen var Viktor meget forsigtig og turde ikke bevæge sig nedenunder, men pludselig en morgen sad han og kiggede længselsfuldt på kælderdøren, for det var jo den vej Esther var gået.
Viktor er meget glad for faste rutiner! Således er han et trofast vækkeur - klokken 7 står vi op også i weekenden. Han mjaver og kalder til mor) er stået op. Og nej, man kan ikke bare stå op og give ham mad, for så at liste tilbage i seng. Forsøger man det, ja så er der koncert med mjaveri.
Når vi står op, skal han helst mærke min roll-on deodorant (med låg på) ved sine øre og hen langs ryggen. Hvorefter " håret" skal børstes - præcis som mig, derefter går vi ned og han får morgenmad. Og efter et kvarters tid så kalder han igen, for som at spørge om han må gå på toilettet. Når jeg har sagt " gå du bare på potten" så går han i bakken og så kalder han i øvrigt når han er færdig ved at mjave.
Herefter tilbringer han det meste af dagen i min seng, der hvor jeg har ligget. Man må gerne komme op og nusse og kæle med ham, det elsker han og han starter gladeligt sin spinnen. Når klokken nærmer sig, at Esther kommer fra skole, kredser han af og til ved døren til kælderen og løber hende i møde, som var han en hund.
Om aftenen så får vi også at vide, at nu er det sengetid. De første snakkende mjav kommer ved 20.45 tiden og så holder han koncert indtil vi tager os sammen til at gå op i seng. Han kommenterer lystigt på, at vi børster tænder. Når Esther så har lagt sig under dynen, følger et helt fast ritual. Viktor og jeg er " puttepatrulje".
Oftest sover Viktor første del af natten på gangen imellem vores værelser. Men om morgenen ligger han på min dyne og venter på, at hele proceduren gentages. Hvis han fornemmer, at Ester er sløj eller lignende, så er han hos hende.
Viktor er meget knyttet til os og derfor var han selvfølgelig også med på efterårsferie på Læsø. Han klarede biltur og færgetur så fint, han var ikke vild med det, men han klarede det. For vi, hans mennesker skiftedes til at have en hånd inde på maven af ham, så han hele tiden vidste, at vi var der. Viktor klarede ferien i stiv pote, da først vi fik lavet kattebakken i de rette dimensioner. Det viser sig, at en transportkasse iklædt en avis og en stor plasticpose kan bruges, hvis ikke man har andet.
Rigtig glædelig jul og kærlig hilsen
Viktor og Caris.