Forureningshundene Louie og Kira kan opsnuse forurening og har arbejdet i både Danmark og Sverige. Hundenes fintfølende næser hjælper med at finde forurenet jord, så man kan få fjernet jorden eller tætnet bygninger og på den måde undgå de potentielt livstruende dampe.
Det er så fascinerende, hvad hunde kan, og man kan ikke tvinge dem til noget, de ikke har lyst til
Det er lyden af en snude, der arbejder. Helt tæt ved jorden er hunden Louie travlt optaget. Halen er i sky, og snuden undersøger nøje jorden mellem træerne. Man kan høre på de hyppige snøftende lyde, at han er travlt optaget og koncentreret om at snuse. For Louie er på et arbejde, han elsker at udføre. Louie er uddannet forureningshund og kan finde giftige stoffer i jorden. Mette Algreen er Louies ejer og hundefører. Mens Louie er i gang med at lede, kommer hun med opmuntrende bemærkninger til ham: Det var godt, kom, det var godt, dygtig, søg videre. Mette Algreen er uddannet civilingeniør og ph.d. og fik ideen til en forureningshund, da hun så, hvordan politihundene under Kim Wall-sagen kunne opsnuse ligdele i vandet fra en båd på havet.
– Jeg bijobbede som hundefører, og jeg tænkte, at man burde kunne bruge hunde som forureningshunde til at finde forurenet jord. Det var noget, jeg måske kunne bruge som rådgivende ingeniør. Det er så fascinerende, hvad hunde kan, og man kan ikke tvinge dem til noget, de ikke har lyst til, siger Mette Algreen.
Louie har desuden en firbenet kollega, der hedder Kira. Hun arbejder også i rådgivningsfirmaet, og de to hunde er ofte ude sammen og er gode kollegaer, der motiverer hinanden.
Fordelene ved hundesnuderne
Louie og Kira kan finde såkaldte klorerede opløsningsmidler. Det er stoffer, man brugte før i tiden i garverier og renserier. Dengang vidste man ikke, at stofferne var giftige og ikke blev nedbrudt i naturen, og man gravede det derfor ned eller hældte det ud i naturen. Men klorerede opløsningsmidler er kræftfremkaldende ved langtidseksponering, og det er derfor livsvigtigt, at man finder frem til dem. Hundene kan markere, hvor de giftige stoffer er, men de kan ikke markere koncentrationen af stofferne. Når hundene har fundet de giftige steder, kan man rykke ind med dyrere og mere omfattende tekniske metoder til at kortlægge koncentrationen og mængden af de giftige stoffer.
– Arbejdet er et samarbejde mellem hundene og mig. Jeg skal lære dem at kende og forstå sammenhængen. Hundene kan markere, at forureningen kommer ind ved eksempelvis et panel inde i et hus, men det er mig, der skal regne ud, hvordan forureningen kan løbe den vej, siger Mette Algreen.
Hundene kan screene store områder for giftige stoffer. Det kan eksempelvis være en gammel losseplads, hvor man ikke ved, hvor tønder med de klorerede opløsningsstoffer er begravet, eller et hus bygget oven på en forurenet grund. Men kan det være farligt for hundene at opsnuse de giftige stoffer, spørger Dyrenes Beskyttelse Mette Algreen:
– Jeg ville aldrig udsætte min hund for unødig fare. Drejer det sig om meget store mængder af de klorerede opløsningsmidler, ved vi det typisk i forvejen og har derfor ikke brug for at tage hundene med. Stofferne er farlige på den lange bane, men det har ingen effekt på hundene, for de når at dø af alderdom inden, siger Mette Algreen.
Traditionelt undersøger man en mistænkt giftgrund ved at tage mange boreprøver på det forurenede området for at konstatere, om grunden er forurenet. Hundene kan undersøge store områder ad gangen, de arbejder hurtigere end metoden med boreprøver og kan derfor screene hurtigere og mere effektivt.
Louie og Kira er ofte ude sammen, men de arbejder hver for sig. På den måde er Mette Algreen med til at sikre, at deres fund er pålidelige.
Positiv forstærkning
Louie har fundet et spor. Han sætter sig ned og kigger på Mette Algreen. Hun finder en godbid frem, roser ham, og Louie leder videre efter prøverne af det giftige stof, som Mette Algreen har placeret i det store grønne område. Louie er oprindelig uddannet bombehund, men er blevet omskolet til forureningshund. Han er blevet trænet med såkaldt positiv forstærkning, hvor man roser hunden, når den gør noget rigtigt, og ignorerer den, når den gør noget uønsket.
– Det er brugshunde, der får lov til at bruge deres naturlige evner, og som bliver glade af at arbejde. Jeg passer godt på dem, og de får et udvidet dyrlægetjek en gang om året. Det er dejligt at kunne give dem glæden ved at udføre et arbejde, der ligger naturligt til dem, forklarer Mette Algreen.
Hundene er trænet til at lære lugten af de giftige stoffer at kende, hvorefter man belønner dem, når de finder og genkender dem. Man gemmer efterfølgende stofferne sværere og sværere steder, mens de lærer, at hvis de markerer, får de ros og en godbid. Man begynder træningen indenfor og rykker udenfor til sidst. Hundene er ude i snit cirka en gang om ugen hele året og kan afsøge store områder.
Et område på størrelse med en fodboldbane tager omkring en dags tid. Er luften tung indenfor i en bygning, kan de søge i 10 minutter ad gangen, inden de skal have pause. Er de udenfor, hvor der er mere frisk luft, kan de arbejde en halv time ad gangen. Men Louie er ikke kun en firbenet kollega:
– Louie er min makker, og han er så trofast, ligetil og ligefrem. Han er meget mere end bare et dyr, han er en del af familien, og det bliver enormt hårdt, når han en dag ikke er her længere, siger Mette Algreen. Hundene er ansat i det rådgivende ingeniørfirma WSP og er til en årlig certificering.
Fakta: Hundens snude
• 100.000 gange. Så mange gange er hundens snude bedre end menneskets næse
• 3D-lugt: Hunde lugter forskelligt med hver deres næsebor – og lugter derfor i 3D
• Lugt til tiden: Hunde kan lugte små fald i koncentrationen af duftmolekyler og på den måde afgøre, hvilken vej for eksempel et menneske er gået
• Hunde kan ånde både ind og ud på samme tid