Første gang Dyrenes Beskyttelse mødte Ayoe var, da hun sidste år kom på Roskilde Internat. Der var hun 2 år gammel og havde levet det meste af sit forarmede liv enten indespærret i en bil eller lænket til et skur udenfor. Internatet blev hendes redning.
Nyt, kærligt hjem
Ayoe blev i første omgang reddet af et ungt par, som var på udkig efter en hvalp, men i stedet blev mødt af en svigtet og vanrøgtet hund, med nogle syge hvalpe. Ayoe stod til at blive aflivet, da salget af hvalpene skulle finansiere den gamle ejeres indskud i en lejlighed. Parret kunne ikke sidde Ayoes dårlige tilstand og hårde skæbne overhørig og fik hende derfor på internat i Roskilde.
Her startede et helt nyt liv. Efter opholdet på Roskilde Internat, hvor personalet arbejdede med at genopbygge hende både mentalt og fysisk efter et liv med svigt, adopterede Thomas og Caroline nemlig den skønne labrador-husky. Og det var i sandhed en ny start for Ayoe.
Det har været et godt år for Ayoe, som for øvrigt betyder: ’vidunderlig, beskyttende mor’. Hun har oplevet mange skønne ting og nogle af dem, vil hun gerne dele med jer i dette brev, som vi har modtaget fra hendes glade ejere.
Boldøje
Som jeg har fortalt tidligere, er jeg meget glad for at lege med bolde, men nogle gange bliver jeg lidt for glad og bolden tilsvarende flad.
Mig og minde venner
Jeg elsker min nye have, hvor jeg bruger meget tid. Døren til haven står for det meste åben, så jeg bare kan hoppe derud, når det passer mig. Naboen har en lille Jack Russel terrier, som af og til får lov til at komme over i min have for at lege. Jeg kan have hele hendes hoved i min mund, når jeg ”muler” hende sammen med min bofælle Wimpey (det er ham I kan se i hjørnet af billedet, og som I skal høre lidt mere om senere…). Og for alle jer der foretrækker små hunde, så bare rolig, ofte er det Chilli, der hundser rundt med mig 😉
Styr på hundeøjnene
Som nævnt bor jeg sammen med Wimpey, som er en ældre herre, med mange års erfaring i at håndtere mennesker. Som I kan se på billedet, har han bl.a. lært mig at kigge på en ganske særlig måde, når vi skal lokke godbidder ud af Caroline og Thomas.
Det er smørret, der gør det
Indimellem finder jeg selv godbidderne f.eks. kom jeg til at spise en pakke smør, som jeg selv ”fandt” i køkkenet 😊
Jeg håber, du har hygget dig med min hilsen - jeg glæder mig til et nyt op spændende år hos mine dejlige mennesker.
Kh
Ayoe