Ayoe er en meget kærlig hund, som endelig får den omsorg hun fortjener

Ayoe: Hunden med det ukuelige mor-hjerte

Ayoe kom til Roskilde Internat da hun var to år. På dette tidspunkt havde hun allerede født tre hvalpekuld og hvis ikke hun var blevet reddet i sidste øjeblik, var hendes korte liv nok sluttet her.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

Hun var bare skind og ben. De store blanke øjne så bedende op, da den toårige labrador-husky endelig bliver hentet. Det var en sen aften i oktober, og hvis ikke Dyrenes Beskyttelses vagtcentral havde fået et opkald fra en bekymret borger, var Ayoes liv nok sluttet her.

Ayoe havde fået tre kuld hvalpe og havde derfor opfyldt sin rolle som hvalpefabrik. Der var nu ikke længere nogen grund til at holde liv i hende, og ejeren ville derfor skyde Ayoe.

Heldigvis sluttede Ayoes historie ikke her. I sidste øjeblik fik Dyrenes Beskyttelse reddet hende, og det var et skræmmende syn der mødte Mie Munck, som er internatmedarbejder på Roskilde Internat.

”Hun var så udsultet, at hendes ribben stak frem under den glansløse pels. Hun havde akut brug for hjælp og var meget kuet. Jeg fik et kæmpe stik i hjertet,” - siger Mie Munch

”Hun var så udsultet, at hendes ribben stak frem under den glansløse pels. Hun havde akut brug for hjælp og var meget kuet. Jeg fik et kæmpe stik i hjertet,”
- Mie Munck

Boede i en gammel bil

Ayoe havde hele sit liv kun kendt en virkelighed, nemlig livet i en gammel bil. Her boede hun, fødte hvalpe, spiste og havde afføring. Hun levede med andre ord i sit eget skidt, og fik hverken pleje eller omsorg. I sit korte liv, har hun født intet mindre end 3 kuld hvalpe. Disse hvalpe er alle blevet solgt direkte fra bilen. 

Denne grove udnyttelse, har efterladt Ayoe tynd og uden selvtillid. Derfor har hendes første tid på internatet først og fremmest handlet om at give en masse kærlighed og få noget sul på hendes krop. Dernæst skulle Ayoe lære alt fra bunden. Hun er dog en lærenem dame, og lærte hurtigt at være renlig.

DB_Julekampagne-2465.jpg

Da hun kom til Roskilde Internat, havde hun akut brug for pleje. Hun var fyldt med lopper, hun lugtede og hendes kløer var alt for lange. Desuden var Ayoes ben helt mørke af urin og afføring. Trods de uanstændige forhold, har Ayoe alligevel været en meget omsorgsfuld og god mor over for de tre kuld hvalpe hun nåede at føde, og netop derfor fik hun navnet Ayoe.

”Vi kalder hende ’Ayoe’, da det betyder ’vidunderlig, beskyttende mor’. For det ved jeg, hun har været for sine hvalpe. Hun er bare sådan en god hund, der fortjener en masse kærlighed i sit liv,”
- Mie Munck

”Vi kalder hende ’Ayoe’, da det betyder ’vidunderlig, beskyttende mor’. For det ved jeg, hun har været for sine hvalpe. Hun er bare sådan en god hund, der fortjener en masse kærlighed i sit liv,” fortæller Mie Munck smilende. 

DET GÅR DIN STØTTE TIL

  • Dyrlægetjek og vacciner. 
  • Foder og pleje.
  • Omsorg og kærlighed.
  • Træning og leg. 
  • Send ØNSKE til 1277 og støt svigtede dyr med 150 kr.