På Dyrenes Beskyttelses internater kommer dyrene i de bedste hænder. Vi har både frivillige og fastansatte, hvis stærke faglighed og store engagement giver dyrene de bedste chancer for at få et nyt, godt liv efter deres ophold på internat.
Mød her Lotte Dernie, der er internatleder på Bornholms Internat.
Hvad er dit vigtigste ansvar som internatleder?
- Jeg er dyrenes repræsentant, når de skal have et nyt hjem. Dyrene kan ikke selv sige fra eller til, så jeg skal sørge for, at de kommer ud det helt rigtige sted, og det kan ske, jeg nogle gange må sige nej til folk. Men det er for dyrenes skyld. Det er nødt til at være et sted, hvor de behov, dyret har, kan opfyldes.
Hvilken rolle vil du sige, internatet spiller på Bornholm?
- Næsten alle bornholmere ved, hvor Dyrenes Beskyttelses internat Bornholm ligger. Rigtig mange kommer også op og finder deres nye kat her, for det kan godt betale sig. Man får en god kat, som er neutraliseret og det hele, og som koster mindre, end det koster at gå til dyrlægen selv og få det ordnet.
Hvad er din drivkraft i det daglige?
- Det er glæden ved, at lige meget hvor morgengrim du er, så er dyrene altid glade for at se dig. Hundene står og logrer med halen og smiler næsten til én, og kattene står og ælter i gulvet. Det er jo nok ikke, fordi det er mig, men nærmere fordi de ved, der er lufteture og god mad på vej. Men alligevel.
Hvilken sag har gjort størst indtryk på dig i år?
- Der var en østriger i sommerhus i Hasle, som tog sig af to tynde og sultne tilløbende katte. Den ene kat forsvandt, men den anden kom han herop og afleverede. Efter han var kommet hjem til Østrig, ringede han og sagde, han gerne ville have katten. Han betalte os for at passe den i mellemtiden, og kom så op en dag og hentede den og fløj hjem igen samme dag. Allerede om aftenen fik jeg billeder af katten i sit nye hjem. Man bliver rigtig glad, når et menneske vil gøre så meget for en kat.