ÅRSBERETNING 2018
Et arbejdsår med flere rekorder
Året 2018 blev et solidt arbejdsår i Dyrenes Beskyttelse. Selvom vi heldigvis ikke oplevede store dyreværnssager, hvor mange hunde, katte eller landbrugsdyr bliver reddet fra en enkelt ejer, så fortæller tallene og hverdagen desværre, at vi i år i Dyrenes Beskyttelse har nået flere, triste rekorder.
I 2018 modtog vi 4.592 anmeldelser om dyreværnssager, hvilket er en stigning på 23 pct. i forhold til året før. Vi har desuden set en stigende tendens i de virkelig hårde enkeltsager. Sager, hvor mennesker bevidst har skadet et dyr, undladt at give dyret det helt basale såsom mad og drikke, eller bare dumpet det til en uvis skæbne.
En sommer med ekstra travlhed
Vores vagtcentral 1812 havde sidste år det travleste år nogensinde med 118.000 opkald fra danskere, som kunne fortælle om vilde dyr, landbrugsdyr eller familiedyr i nød. Det blev til i alt 70.000 oprettede sager, hvilket også var rekord.
Den varme sommer gav ekstra mange opkald, forbi folk oplevede, at vilde dyr havde svært ved at klare varmen, og desværre oplevede vi også hen over sommeren, at et meget højt antal katte og killinger blev dumpet. Heldigvis er opkaldene også udtryk for, at danskerne tager det rigtige skridt, når de oplever, at et dyr er i nød – de ringer, når de skal have et råd, de hjælper, og de handler.
En af de gode rekorder
Ved udgangen af 2018 kunne vi i Dyrenes Beskyttelse med tilfredshed konstatere, at der aldrig før har været så mange varer i butikkerne, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det store varesortiment og forbrugernes øgede interesse for at vælge produkter med god dyrevelfærd blev ledt på vej af to velgennemførte oplysningskampagner om henholdsvis mærkets fordele for dyrene på tværs af arter og industrikyllingers barske liv.
Vi har desuden kunnet konstatere, at forbrugerne og detailhandlen i stigende grad bakker op om den gode dyrevelfærd, at ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”-mærket som det eneste dyrevelfærdsmærke i Danmark anbefales af Forbrugerrådet Tænk.
Kampagner, Burgrise og industrikyllinger
I maj måned satte vi fokus på de gode forhold, som dyrene, der produceres under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, lever under. Det gjorde vi dels for at øge befolkningens kendskab til mærket, men også for at gøre opmærksom på den store forskel, man som forbruger kan gøre for dyrene ved at træffe et valg foran køledisken.
I september måned satte vi fokus på industrikyllingernes kummerlige liv og på det gode alternativ, der findes i en frikylling mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Der er stadig få frikyllinger i køledisken – men antallet stiger hele tiden.
Politiet får dyreværnsspecialister
Finansloven indeholdt en anden stor sejr for dyrene, da der er afsat 34 mio. kr. over 4 år til oprettelse af tre dyreværnsenheder i politiet. Dyreværnsenhederne skal specialisere sig i dyreværnssager og skal både fungere i akutte sager og skal kunne efterforske fx hvalpefabrikker. I Dyrenes Beskyttelse betragter vi det som en sejr efter i flere år at have kæmpet for oprettelsen af et dyrepoliti med de rette ressourcer og kompetencer.
Mere kontrol af dyretransporter
Dyrenes Beskyttelse har i flere år bekæmpet de brutale dyretransporter, og vi har gentagne gange i 2018 afsløret fejl, sjusk og mangler i Fødevarestyrelsens kontrolenheder. På baggrund af de mange afsløringer indgik regeringen og Dansk Folkeparti sidst en ny aftale om forbedret kontrol med dyretransporter.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med den nye aftale øge antallet af kontroller til 10 pct. i en kortere periode og derefter 5 pct. fremadrettet. Desuden indføres der klarere regler for plads og højdekrav. Dyrenes Beskyttelse har givet aftalen en blandet modtagelse, da der stadig kan gøres meget for at forbedre kontrollen med dyretransporter.
Dyrenes Beskyttelse vil også i de kommende år holde landbruget, myndigheder og politikere fast på, at god dyrevelfærd overholdes og udvikles i alle led af opdræt, produktion og transport.
Tradition for både akut og vedholdende indsats
Dyrenes Beskyttelse er en forening, som har en lang historik og en stolt tradition for at hjælpe dyr, baseret på frivillige kræfter og danskernes støtte. Vi har også i det seneste år følt os dybt taknemmelige over, at danskerne år efter år vælger at støtte os og det formål, vi arbejder for: At hjælpe dyr i nød.
Frivilligheden er og har altid været kernen i Dyrenes Beskyttelse, vores mange område- og kredsformænd bruger deres fritid og mere til for at tage ud, holde øje og handle, når et dyr har brug for hjælp.
Men vores forening er også i 2018 vokset med behovet for fortsat at hjælpe de enkelte dyr og arbejde for bedre dyrevelfærd i Danmark. Vi har i dag 85 fuldtidsansatte og omkring ca. 1.500 frivillige i vores forening. Det er professionelle og faglige ansatte, som arbejder direkte med dyrevelfærd og med politisk at fremme fokus på dyrene. Vi har frivillige og ansatte, som sidder med i udvalg, netværk og råd for at give dyrene en stemme, ligesom vi har frivillige, der hver uge kommer forbi et af vores internater for at vaske hundetæpper eller for at holde en killing varm, så den får livsmod til at ville overleve.
Alle og alt hjælper, et bidrag, en hjælpende hånd i en akut situation, en vedholdende og årelang indsats.
Vi er en forening, som rummer mange og forskellige mennesker, og som støttes af tusindvis af danskere. Vi er bundet sammen af kærlighed til dyr, respekten for det liv og de instinkter, de har, og for deres ret til et godt liv eller en værdig afslutning.
Det arbejde har vi haft fokus på hver dag i 2018, og det fokus vil vi fortsat have i Dyrenes Beskyttelse.
Per Jensen, Præsident Britta Riis, Direktør
Indhold
Vækst i indtægter giver mulighed for at hjælpe endnu flere dyr
I 2019 er Dyrenes Beskyttelses indtægter steget med 9,3 % til 117 mio. kr., hvilket giver et forbedret grundlag for at hjælpe endnu flere dyr og sætte projekter i søen, der kan forebygge dyrs lidelser. Stigningen skyldes ikke mindst en stigning i arv, mens indtægter fra medlemmer og faste støtter er stabil.
Indtægterne kommer primært fra arv (51%), og medlemskontingenter (26,1%). Indtægter fra indsamlinger og gaver er svagt faldet og støtten fra erhvervslivet er steget en anelse.
Arv er grundstammen i foreningens økonomi
Testamenter udgør en meget stor og vigtig del af foreningens indtægter og sikrer, at mange dyr kan få hjælp. I 2018 modtog Dyrenes Beskyttelse i alt samlet arv på 59,8 mio. kr.
Arveindtægterne kan svinge en del fra år til år, men viser en stigende tendens. Ligesom tilgangen af nye testatorer stiger, således at den gode dyrevelfærd også kan sikres i fremtiden.
Dyrenes Beskyttelse har deltaget aktivt i opstarten af Det Gode Testamente i 2017, som er et samarbejde mellem 31 NGO’er med det formål at øge danskernes bevidsthed om muligheden for at støtte velgørende formål gennem deres testamente. Dette arbejde der fortsat i 2018. Det er forventningen, at Det Gode Testamentes markedsføringsaktiviteter vil sikre endnu flere testamenter til fordel for Dyrenes Beskyttelse.
Fortsat stor opbakning fra medlemmer og faste støtter
Medlemstallet viser en svag stigning, hvilket primært skyldes indsats for at tiltrække flere nye medlemmer og en styrket indsats for at fastholde eksisterende medlemmer. Foreningen har i 2018 implementeret et nyt CRM-system, som vil forbedre muligheden for at servicere medlemmer og identificere støttemuligheder.
Sammenholdt med opbakningen fra registrerede donorer giver det en samlet opbakning på 71.274, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016 .
Legater og fonde
Indtægterne fra legater og fonde er fordoblet, bla. pga. investering i området i form af ansættelse af dedikeret medarbejder til ansøgning af fonde. Bevillinger fra fonde sætter Dyrenes Beskyttelse i stand til at gennemføre større udviklingsprojekter og projekter, der styrker det forebyggende arbejde. Der er bla. bevilget fondsmidler til katteprojekt , ligesom der via Dyrevelfærdspuljen er udviklet undervisningsmaterialet ’Hej Dyr’ til børn.
Donationer via indsamlinger og enkeltbidrag stiger
Indtægten fra indsamlinger er faldet med 3,6%. Faldet skyldes primært at der ikke har været ekstraordinært store dyreværnssager, der har medført større indsamlinger. Indtægterne på området er primært kommet som støtte til internaternes arbejde i Sommerven-kampagnen og julekampagnen.
Offentlig støtte
17 mio. kr. af foreningens indtægter kommer fra offentlige puljer, hvilket svarer til 14,5 pct. Dette er markant højere end 2017, hvor tallet var 5,3%. Primær årsag er at foreningen ikke i 2017 modtag midler fra Dyrevelfærdspuljen, som ændrede udbetalingsprincip. Dyrenes Beskyttelse har modtaget midler i 2018 hvilket er med til at forklare den store stigning. Desuden har foreningen modtaget samlet 6 mio. kr. i tilskud til at drive foreningens vagtcentral.
Det koster mange penge at hjælpe dyr i nød
Forening har i 2018 realiseret et overskud på TDKK 13.641 efter renter og afskrivninger. Det er på omtrent samme niveau som i 2017, hvor der blev realiseret et overskud på TDKK 13.113. Regnskabet i 2017 var påvirket af salget af Alhambravej 13 & 15 hvilket bidrog med 10,3 MDKK i ekstra indtægter.
Indtægterne er steget fra MDKK 107,3 i 2017 til MDKK 117,3 i 2018. Det skyldes bl.a. fremgang i arveindtægter på MDKK 8,8 og dyrevelfærdspulje på MDKK 6,2 hvor tallet i 2017 var på 0 kr. grundet en ændring i regnskabspraksis.
Omkostningerne er steget på en række områder, da der i 2018 bl.a. er blevet opprioriteret på udvalgte områder. Det skete allerede i budgetlægningen i efteråret 2017, men også i løbet af 2018 da foreningen erfarede at indtægterne steg. Det muliggjorde nogle prioriteringer og løftede omkostningerne yderligere i forhold til budgettet.
Der har været behov for at styrke foreningens økonomi efter, at der i perioden fra 2012 til 2014 var et samlet underskud på MDKK 29,3. Underskuddet var sammenfaldende med opstarten af Dyrenes Beskyttelses døgnbemandede vagtcentral. Det akkumulerede underskud i 2012-2014 tærede på foreningens egenkapital. På den baggrund har det også været nødvendigt at konsolidere foreningens økonomi. Når man ser på den samlede periode 2012-2018 er der et samlet overskud på 4,8 MDKK hvilket fremgår af oversigten nedenfor:
Med baggrund i de øgede indtægter har det også været muligt at øge foreningens aktiviteter specielt i 2017 og 2018, hvilket afspejler sig i udviklingen i omkostningerne. Indtægterne er steget mere end omkostningerne, hvorved bundlinjen også er forbedret. Denne konsolidering har været vigtig, fordi foreningen ønsker at kunne fastholde sine aktiviteter, også i de år hvor indtægterne evt. falder. Erfaringsmæssigt vil der komme år, hvor indtægterne går ned.
Dyrenes Beskyttelse brugte i 2018 i alt 27,8 mio. kr. på dyreredning. Det vil sige til drift af Vagtcentralen 1812, transport, bl.a. Falcks kørsler med dyreambulance og foreningens egne dyreambulancer, vildtplejestationer og dyrlæger. Dette er en stigning på 2,9 mio. kr. i forhold til 2017. Stigningen skyldes mere aktivitet, og højere dyrlægeomkostninger for nødlidende dyr.
En del af de dyr, der bliver reddet, er familiedyr, der er formidlingsegnede. De bliver derfor dyrlægetjekket og plejet på Dyrenes Beskyttelses internater, der er fordelt over hele landet. Omkostninger til dyreformidling og drift af internaterne var på 25,5 mio. kr. i 2018. Det er et fald på 1,1 mio. kr. i forhold til 2017, hvilket primært kan tilskrives en reduktion af omkostninger til dyrlæger.
I alt brugte Dyrenes Beskyttelse således 53,2 mio. kr. på dyr i nød. Det er en stigning på 3,3 pct. i forhold til 2017.
Rekord: Mange dyr havde brug for hjælp i 2018
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtog flere henvendelser om dyr i nød i 2018 end nogensinde før.
Vilde dyr, kæledyr eller landbrugsdyr. Dyrenes Beskyttelse er der for alle dyr, og det kunne foreningen i 2018 i den grad mærke på telefonerne i Vagtcentralen 1812. Over 118.000 gange ringede bekymrede borgere til 1812 med sager om dyr i nød, hvilket resulterede i over 70.000 sager. Det er flere sager på et enkelt år, end Dyrenes Beskyttelse nogensinde har registreret før.
Danskerne har taget godt imod Vagtcentralen 1812. Det viser, at folk generelt går rigtigt meget op i dyrs ve og vel, og så giver Dyrenes Beskyttelse en mulighed for at yde rettidig hjælp til dyr.
Stigningen i antallet af henvendelser skyldes både et mere udbredt kendskab til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, som foreningen lancerede i 2011, men også den ekstraordinært varme sommer. Særligt fra maj til august var der mange opkald.
Her var der mange henvendelser om faunadyr, det vil sige de vilde dyr i naturen. Det skyldtes nok nærmere, at flere danskere brugte den varme sommer til at tage ud i naturen, hvor man opdager dyrene, end at der reelt var flere vilde dyr i nød end normalt.
Alarmerende stigning i antal af dyreværnssager
Men den varme sommer gav også anledning til alarmerende mange dyreværnssager, altså sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød. I alt 4.592 anmeldelser om dyreværnssager modtog Dyrenes Beskyttelse sidste år, hvilket er 23 pct. flere end året før, og det vækker bekymring hos dyreværnsorganisationen.
Det er en alarmerende stor stigning på så kort tid, og en del af forklaringen kan findes i det varme vejr, som førte til mange henvendelser om kæledyr, heste og landbrugsdyr, der ikke havde adgang til vand og skygge i den bagende hede. Der er desværre ikke lovkrav om skygge til udegående dyr, og derfor led mange dyr unødigt i den varme sommer.
I Dyrenes Beskyttelse ser vi frem til at samarbejde med de kommende specialiserede dyreværnsenheder under politiet, som regeringen og Dansk Folkeparti har bebudet med finansloven for 2019. Enhederne vil have ressourcer til at behandle dyreværnssager, og de personer i politiet, der skal arbejde i dyreværnsenhederne, vil være uddannede i dyrevelfærd og have særligt kendskab til dyreværnsloven, så de kender mulighederne for at gribe ind.
Vi håber, at det vil betyde en højere prioritering af dyreværnssager, bedre efterforskning og en kortere sagsbehandlingstid til gavn for dyrene, som ellers bliver ladt i stikken i disse sager.
Antallet af anmeldelser af dyreværnssager til Dyrenes Beskyttelse steg til det højeste nogensinde i Vagtcentralen 1812’s historie. Grafik: Dyrenes Beskyttelse
Antal af dyreværnssager sendt til frivillige
I 2018 har frivillige kredsformænd løst over 14.000 sager fordelt ud over hele landet. Dyrenes Beskyttelse er den eneste dyrevelfærdsorganisation, som hjælper alle dyr i nød. Det landsdækkende frivillige beredskab er unikt, og i samarbejde med Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral bliver der håndteret et stort antal sager hvert eneste år hver eneste dag.
Efterforsker
Siden september 2017 og hele 2018 har Dyrenes Beskyttelse taget initiativ til at ansætte en efterforsker til at kigge på sager om mulige ulovlige hundehandler, avl og import af hunde. Henvendelserne og bekymringerne om mulige ulovlige hundehold og import kommer via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Der er blevet kigget på omkring 120 sager, hvoraf de 40 er endt med anmeldelser direkte til Fødevarestyrelsen, og 5 sager er blevet politianmeldt.
Tusindvis af danskere hjælper svigtede dyr
Den største opgave for Dyrenes Beskyttelses internater er at hjælpe svigtede dyr på fode igen og formidle dyrene videre til gode hjem. I 2018 fik mange dyr hjælp, og dyreværnssagerne gør altid et stort indtryk på os alle.
Mange af de mennesker, der vælger at adoptere et svigtet dyr fra et internat, får en ekstra dimension til ejerskabet. En følelse af at gøre en forskel. Det kan være forklaringen på, hvorfor mange danskere gerne henter deres nye kæledyr på et af Dyrenes Beskyttelses internater. Derfor er et stort antal dyr igen i år blevet sendt ud i gode, nye hjem.
5.621 dyr fik et nyt hjem i 2018, hvilket svarer til cirka 15 dyr om dagen. Hvert af Dyrenes Beskyttelses internater har i 2018 i gennemsnit formidlet 67 dyr om måneden. Dyrenes Beskyttelse, som med sine 7 internater har landets største netværk til formidling af efterladte dyr, er glade for udviklingen, der viser, at danskerne i højere grad åbner deres hjem for dyr, der har oplevet svigt eller er blevet tilovers.
Internaterne formidler flest katte og dernæst hunde. I 2018 fik 3.988 katte og 685 hunde nye gode hjem.
Internaterne fandt i 2018 nye hjem til 948 kaniner og andre mindre familiedyr.
Mange forskellige familiedyr kommer på internat
Hvor vi tidligere hovedsagelig fik hunde og katte ind på vores internater, har det i dag udviklet sig til mange forskellige typer af dyr. Krybdyr, som slanger, øgler og skildpadder, kommer på internat, og fugle som store papegøjer, parakitter, stuefugle og flere forskellige typer af fjerkræ. Gnavere som marsvin, tamrotter, hamster, degu, chinchilla og sågar en aguti kom blandt andet på internat i 2018. Vores kompetente personalegruppe af dyrlæger, veterinærsygeplejersker og dyrepassere tager sig godt af de mange forskellige typer af dyr og giver dem den mest optimale behandling og pasning.
Det kræver en ekstraordinær indsats at få svigtede og i mange tilfælde svækkede og skadede dyr på højkant igen. Når der samtidig er tale om mange dyr på én gang, er arbejdet tilsvarende stort og krævende. Derfor har det været fantastisk, at tusindvis af mennesker har bakket op om vores arbejde i 2018. Økonomisk støtte, frivillig hjælp, mad til personalet, godbidder og tæpper til dyrene samt opbakning på sociale medier.
Plejefamilier er uundværlige
Antallet af plejefamilier er steget i 2018. Plejefamilierne spiller en vigtig rolle i internaternes arbejde og gør det muligt at hjælpe endnu flere svigtede dyr. Plejefamilier tager sig især af kattemødre med killinger, indtil killingerne er gamle nok til at klare sig uden deres mor og komme ud i nye hjem. Den pasning og socialisering, som plejefamilier yder til killingerne, er uvurderlig. 460 plejefamilier hjalp med at pleje og socialisere i alt 2.221 dyr i 2018.
Internatdyr giver igen
På flere af Dyrenes Beskyttelses internater yder dyrene en god og værdsat social indsats. Det er fx, når børn bliver bedre med ord ved at læse højt for internatets dyr. Samtidig oplever dyret en god og rolig stund med barnet og får derved den socialisering, der er så vigtig, for at det kan få et godt liv. Eller når plejehjemsbeboere får fornyet energi, når et internatdyr kommer på besøg. Flere af internaterne tilbyder desuden sociale arrangementer, hvor man kan komme forbi og få indsigt i arbejdet med dyrene.
Stop hvalpefabrikker med hundepakken
Dyrenes Beskyttelse har de seneste år set en række alvorlige dyreværnssager med store hundehold. Hvalpe bliver disse steder avlet under dybt kritisable forhold med lave omkostninger og profit for øje. De mange sager førte til, at Dyrenes Beskyttelse i 2018 lavede en hundepakke med syv konkrete initiativer, der kan dæmme op for problemerne med hvalpefabrikker. En politisk indsats har ført til, at flere af initiativerne nu er iværksat, men arbejdet fortsætter i 2019.
Læs hundepakken med de syv initiativer
Kommunernes ansvar for de herreløse katte
Ca. 50 pct. af Danmarks kommuner tager ansvar for de herreløse katte, der lever i kommunen. Hovedparten af disse har en aftale med en dyreværnsorganisation om håndteringen af kattene, så velfærden sikres, og antallet af uønskede katte minimeres. I 2018 har Dyrenes Beskyttelse udvalgt kommuner i tre regioner, som ikke har nogen aftale med en dyreværnsorganisation. Det er kommuner, hvor Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om herreløse katte, og hvor borgerne bliver afvist hos kommunen. Indsatsen har allerede ført til flere positive tiltag i de udvalgte kommuner, og vi håber derved, at velfærden bliver bedre for de herreløse katte.
Kattelov i Danmark
I andre europæiske lande lovgives der vedrørende ejerkatte, og den bølge bør Danmark også ride med på. Dyrenes Beskyttelse har lavet en kattepakke til politikerne med tre konkrete initiativer, som kan øge velfærden og kattens status i Danmark.
Læs kattepakken med de tre initiativer
Den enlige stuefugl
Mange holder stuefugle i Danmark, men glemmer, at fugle er sociale dyr med behov for at kunne flyve. Ingen stuefugle bør leve alene uden mulighed for at kunne flyve. Derfor har Dyrenes Beskyttelse i 2018 sat fokus på de enlige fugle, og hvordan de bør leve for at trives.
Kæledyr efterlades til en uvis skæbne
Igen i år kan Dyrenes Beskyttelse konstatere, at rigtig mange dyr svigtes af deres ejere, som dumper dem. Dumpede dyr har været i menneskehænder, men findes på steder, hvor de aldrig selv ville bringe sig eller efterlades, når ejeren fraflytter en ejendom. Nogle dumpede dyr findes sågar i papkasser og transportkasser totalt overladt til egen usikre skæbne.
I 2018 blev 3.591 dyr ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral fundet som nødstedte dyr, uden at vi kunne finde en ejer, hvoraf 945 af dem blev fundet efterladt i kasser, tasker eller bure.
Dyrenes Beskyttelse ser det som en vigtig opgave at oplyse danskerne om, hvad det kræver at have et dyr i familien, og er i 2018 gået i dialog med befolkningen med henblik på at få spredt budskabet om, hvad ansvarligt ejerskab betyder. Som ansvarsfuld ejer skal man bl.a. sætte sig ind i, hvilke behov dyret har, hvad det koster at have dyret, hvor gammelt det kan blive – og hvordan man undgår, at dyret formerer sig, hvis ikke man ønsker at tage sig af eventuelle unger.
Fortsat stor interesse for god dyrevelfærd
Når forbrugerne kommer varer i indkøbsvognen, er de med til at bestemme, hvordan dyrene i landbruget skal leve. Forbrugerne ønsker stadigt mere dyrevelfærd, og derfor efterspørger detailhandlen også højere dyrevelfærd hos producenterne.
Salling Group vækster salget af god dyrevelfærd på højeste niveau
I 2018 nåede Salling Group en stor og vigtig milepæl. På 2,5 år har virksomheden øget salget af fødevarer produceret med det højeste niveau af dyrevelfærd med 250 mio. kr. Resultatet er et klart signal om, at stadigt flere forbrugere aktivt vælger den gode dyrevelfærd til, når de handler ind. Salling Group har i 2018 øget antallet af varer på højeste dyrevelfærdsniveau betragteligt og har samtidig meldt ud til deres leverandører, at de kan sælge mange flere varer på dette niveau.
Stadigt flere virksomheder fravælger buræg
Parallelt med, at detailhandlen i Danmark igennem de sidste år har haft et stort fokus på at udfase buræg, er der også gang i udfasningen hos fødevareproducenter, kantinevirksomheder, hoteller og foodserviceleverandører. Eksempler på virksomheder, som i 2018 meldte ud, at de nu har truffet beslutning om at udfase buræg, er Fazer Food Service, ISS, EuroCater og Scandic hotellerne. I dansk detailhandel arbejdes fortsat på at udfase de skjulte buræg solgt under egne varemærker. Nogle kæder som Aldi og Lidl er allerede kommet i mål med dette, og resten af dansk detailhandel forventes at komme i mål med denne del af udfasningen senest med udgangen af 2020.
Se buræggenes vej væk fra hylderne under fjerkræ.
Lancering af ny serie af frilandsgriseprodukter – ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
En ny serie af frilandsgriseprodukter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blev i løbet af året lanceret i Rema 1000. Lanceringen af serien bestående af 15 varer indenfor ferske udskæringer samt pølse- og pålægsvarianter er et særdeles positivt tiltag, fordi det er et markant løft af Rema 1000's sortiment på højeste dyrevelfærdsniveau, og fordi det dermed øgede udbuddet af fødevarer produceret med høj dyrevelfærd betragteligt.
Dyrenes Beskyttelse fejrer, at køerne kommer på græs
Desværre kommer stadig kun ca. 25 pct. af alle danske malkekøer i Danmark på græs. Det er svært at forstå, når man bare en gang har oplevet køernes glæde ved at komme på græs. Køer skal selvfølgelig have mulighed for at udfolde deres naturlige behov ved at komme på græs sommeren over. I samarbejde med Løgismose fejrede Dyrenes Beskyttelse på gården Verningelund på Fyn, at køerne kom på græs den 15. april. Foreningen fortalte om vigtigheden af, at køer kommer på græs, samt om foreningens generelle arbejde for at skabe bedre dyrevelfærd for landbrugsdyrene.
Nordjysk kyllingeproducent hædret med titlen ”Årets Dyreven”
Kyllingeproducenten Rokkedahl blev i 2018 hædret med titlen Årets Dyreven. Plads, adgang til det fri og mulighed for at udleve naturlig adfærd er nogle af kodeordene for produktionen af fritgående og økologiske kyllinger hos Rokkedahl. Hertil kommer, at virksomheden har bygget eget slagteri kun 250 meter fra produktionen, og at dyrene derfor ikke har en lang transport til et slagteri. Derudover er slagteprocessen gjort mere skånsom ved anvendelse af gasbedøvelse i stedet for strømbade. Rokkedahl startede omlægningen af produktionen til fritgående og økologiske kyllinger i 2017. Det første år producerede man 1,25 millioner fritgående og økologiske kyllinger. I 2018 voksede dette tal til 2 millioner fritgående og økologiske kyllinger.
”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” nyder høj tillid blandt danske forbrugere
Mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fortsatte i 2018 den meget positive udvikling. En YouGov måling gennemført i juni 2018 viste således et kendskab på 55 pct. og en troværdighed på 60 pct. blandt danske forbrugere. Hermed var mærket også i 2018 Danmarks bedst kendte og mest troværdige dyrevelfærdsmærke. I en gennemgang af anprisningsmærker på det danske marked valgte Forbrugerrådet Tænk også at pege på ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” som dét dyrevelfærdsmærke i Danmark, som forbrugerne anbefales at kigge efter, når der indkøbes kød og andre animalske produkter.
Kampagner i 2018
Der blev gennemført to kampagner i 2018, hvor mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” spillede en nøglerolle.
I maj 2018 gennemførte foreningen en landsdækkende kampagne, som satte fokus på den forskel, man som forbruger kan gøre, når man handler ind. Kampagnen blev afviklet over 3 uger. Formålet med denne kampagne var at udbygge kendskabet til mærket. Hovedbudskaberne i kampagnen var, at fødevarer, som er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, altid stammer fra landmænd, som giver deres dyr adgang til det fri samt mere plads. Med andre ord – det enkle og gode valg, når du vil have fødevarer, som er produceret med høj dyrevelfærd.
I efteråret 2018 gennemførte foreningen også kampagnen – ”Gør industrikyllinger til frikyllinger”. Kampagnen satte fokus på den dårlige dyrevelfærd knyttet til industrikyllingeproduktionen i Danmark. Gennem mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” blev forbrugerne guidet over til velfærdskyllinger produceret med høj dyrevelfærd.
Du kan læse mere om ”Gør industrikyllinger til frikyllinger” her.
Partner i konference om FN’s Verdensmål
”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” deltog i december 2018 som partner i den første konference af sin art i Danmark, som satte fokus på mærkeordningers understøttelse af FN’s 17 Verdensmål. Konferencen resulterede i et samlet idékatalog, som det efterfølgende er op til de enkelte mærkningsordninger at arbejde videre med. ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” bidrog med udgangspunkt i verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion), 13 (klimaindsats), 15 (livet på land) samt 17 (partnerskaber for handling) med 3 idéer, som vil indgå i det fremtidige udviklingsarbejde med mærket.
Velfærdsdelikatesser®
I 2018 har Velfærdsdelikatesser® endnu en gang sat fokus på naturlig produktion med bedst mulig dyrevelfærd, højkvalitetsprodukter og miljøhensyn.
Producenter af Velfærdsdelikatesser® er små landbrug, der går nye veje for at fremme alsidige husdyrhold på mindre økologiske gårde. Konceptet udvikler innovative løsninger til økologisk landbrug og viser forbrugerne, hvordan naturlig produktion giver sunde glade dyr og økologisk kød af højeste kvalitet. Der er på nuværende tidspunkt 13 godkendte gårde under konceptet, men flere er på vej.
Fokus på fælles markedsføring gennem projekt støttet af Fonden for Økologisk Landbrug
I 2018 har Velfærdsdelikatesser® haft øget fokus på fælles markedsføring under projektet ”Øget afsætning og merværdi på markedet for økologisk kød fra mindre landbrug”, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Målet med projektet var at øge udbud og efterspørgsel på det danske marked for højværdi økologisk kød produceret med strenge krav til naturlighed i dyrenes fodring og opvækst. Indsatsen var fordelt på tre arbejdspakker:
- Forbrugeroplysning i form af PR om betydning af slagtedyrs naturlige opvækst og fodring for kødets sundhed, dyrevelfærd, miljø og kødkvalitet.
- Afholdelse af Åben Forårsgård på mindre økologiske gårde i hele landet, hvor det var muligt at besøge tilmeldte gårde.
- Deltagelse på Aarhus Food Festival, Copenhagen Cooking & Food Festival og Kulinarisk Sydfyn.
To nye racer er tilknyttet konceptet
Rød Dansk Malkerace (RDM) anno 1970 er udryddelsestruet ifølge FN-organisationen FAO. Racen er i krise som malkeko på grund af for lav ydelse, men har gode resultater som kødkvæg og er samtidig velegnet som naturplejer. For at bevare racen optog Velfærdsdelikatesser® denne under kødkvæg på linje med de andre kvægracer.
Dansk Landhøne anses som en gammel dansk fjerkrærace, som har været sjælden, men nu er blevet populær blandt hobbyavlere. For at støtte op om bevaringen af racen samt efter en øget interesse, blandt andet fra eksisterende producenter under konceptet, blev racen optaget under Velfærdsdelikatesser®.
Læs mere om Velfærdsdelikatesser® og tilmeld dig til Velfærdsdelikatesser®s nyhedsbrev her.
Dyrevelfærd, produktion og miljø går hånd i hånd
Udviklingscenter for Husdyr på Friland ejes i fællesskab af Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse og arbejder for, at husdyr på friland altid har de bedste betingelser.
Øget fokus på klima og miljø i flere projekter, uden at vi har glemt dyrevelfærden
Udviklingscenter for Husdyr på Friland har styrket sin indsats i projektet, der udover dyrevelfærd og produktion også har et klart fokus på betydningen for miljø og klima. Et helt aktuelt eksempel er EFFORT, et projekt, der skal få foderet til at passe til de økologiske grises udendørs liv.
Man har i mange år vidst, at søer, der går udendørs, æder 10-20 pct. mere end søer, der går indendørs. Man har bare ikke vidst, hvilke næringsstoffer de skal have mere af.
Det er bl.a. de problemstillinger, man ifølge Simme Eriksen, leder af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, arbejder med i EFFORT. Hidtil har søerne bare fået mere af det almindelige foder, men nu arbejdes der på at finde ud af, hvad de mere præcist har brug for – er det fx mere fedt eller mere protein.
For meget protein er både dårligt for grisen og for miljøet, fordi grisene udskiller overskuddet til miljøet. Derfor vil en ændring i so-foderet være til gavn for både dyrene, økonomien og miljøet. Som følge af projektet regner udviklingscentret med at se en ny sammensætning af foderet allerede i løbet af 2019.
Projektet har titlen ”Værditilvækst med effektiv ressourceudnyttelse hos økologiske grise” (EFFORT); det får støtte af Innovationsfonden.
Projektets partnere er: Aarhus Universitet, Vestjyllands Andel, Friland A/S og Udviklingscenter for Husdyr på Friland.
Det er svært at opdrage en gris
Forsøg med rodekasser og sølekar skulle få grisene på friland til at ændre deres gødningsadfærd med det formål at begrænse klimabelastningen. Det har vist sig at være en større udfordring.
I sensommeren blev 4½ års arbejde med at udvikle løsninger, der kan begrænse klimabelastningen fra økologiske og frilandsgrise, afsluttet.
Baggrunden for projektet, der har titlen pECOSYSTEM, er, at klimabelastningen fra disse grise er mindst lige så stor som fra grise i en konventionel stald. Det skyldes, at ammoniakudledningen afhænger mere af arealet, grisene går på, end af antallet af grise – jo mere plads hver gris har at bevæge sig på, jo større bliver spredningen af gødning og dermed også fordampningen af ammoniak.
I projektet er afprøvet tre tiltag:
Først afprøvede man et forslag med rodekasser på udearealet. Kasserne blev fyldt med flis af bl.a. lyng og træ, der som en ekstra gevinst kunne binde noget CO2, og håbet var, at grisene selv fik lyst til at holde rodekasserne rene.
Grisene er vældig glade for rodekasser, så der er ingen tvivl om, at det er et gode for dyrevelfærden, men desværre kan grisene ikke finde ud af at holde dem gødningsfri. Så ud over at det koster penge at etablere rodekasserne, viser Udviklingscentrets arbejde, at det giver ekstra arbejde at holde dem rene.
I den næste forsøgsrække blev der udviklet ”sølekar”, som er en slags nedgravet badekar på udearealet. Igen var grisene glade for de nye muligheder, men det krævede et stort arbejde – og masser af vand – at holde sølekarrene rene.
Flere fordele ved liggevægge
Projektets sidste forsøg viste sig at være en både simpel og økonomisk billig løsning. Ved at sætte liggevægge op forskellige steder på arealet får grisene mulighed for både at ligge i fred og finde skygge.
Derudover gøder grisene ikke på de områder, hvor de ligger, så med liggevæggene bliver grisenes hygiejne bedre, og samtidig opnås flere gødningsfri områder. Det må derfor have en positiv betydning i forhold til klimapåvirkningen, men der er ikke noget tal for det. Det vil kræve et nyt projekt at undersøge dette.
Gør Industrikyllinger til Frikyllinger
Dyrenes Beskyttelse satte i 2018 med kampagnen ”Gør Industrikyllinger til Frikyllinger” fokus på de kritisable levevilkår for de mere end 125 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark. Omkring 98 pct. af kyllingerne er industrikyllinger, der vokser så hurtigt, at de når slagtevægten på 2 kg allerede efter 35 dage. Det er 3 dage hurtigere end for 10 år siden. Den ekstremt hurtige vækst giver kyllingerne benproblemer, og hovedparten af industrikyllingerne kan ikke længere gå normalt. En af konsekvenserne er, at kyllingerne, fra de er 2-3 uger gamle, sidder ned det meste af tiden. Industrikyllingerne holdes i store flokke på 40-50.000 kyllinger i lukkede haller uden dagslys, og de går tæt: 20 kyllinger på hver kvadratmeter.
Formålet med kampagnen var at oplyse danske forbrugere om industrikyllingens dårlige levevilkår og dyrevelfærd og at få forbrugerne til at vælge Frikyllinger ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i stedet, når de køber kylling. For der er i dag også mange Frikyllinger i køledisken, som er det oplagte og dyrevelfærdsmæssige alternativ til industrikyllingen. Frikyllinger er fritgående, frilands- og økologiske kyllinger, som alle er kyllinger med en naturlig og langsommere vækst, stærkere ben og normal bevægelse og adfærd. Frikyllingerne har god plads i stalden, holdes i mindre flokke og har mulighed for at komme ud i det fri under åben himmel.
Der er brug for at give forbrugerne mere viden om baggrunden for den billige industrikylling og derigennem flytte deres valg fra Industri- til Frikylling og derved på sigt stoppe produktionen af industrikyllinger. Helt på samme måde som buræggene.
Udvikling i indsats mod halekupering
98 pct. af de danske pattegrise bliver halekuperet, selv om rutinemæssig halekupering er ulovligt og har været det lige siden 1994. Dyrenes Beskyttelse har siden 2012 kørt en klagesag i EU for overtrædelse af det fælles forbud. I 2018 var EU-Kommissionens inspektionsmyndighed på besøg i Danmark og konstaterede ved selvsyn, at der foregår omfattende rutinemæssig halekupering, og det blev krævet, at Danmark i lighed med andre lande, der ikke overholder reglerne, retter op. Der indføres nu strengere dokumentationskrav i besætninger, der halekuperer, både i forhold til, at der reelt er et problem med halebid, og at der er gjort tiltag for at rette op på det, der får grisene til at udføre denne adfærd. Samtidig følger EU-Kommissionen indsatsen og har meddelt, at den vil indlede sager om traktatbrud, hvis ikke Danmark og andre lande inden for en kort årrække får rettet ind.
Lokalbedøvelse ved kastration
Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at hangrise ikke skal kastreres. Så længe det alligevel sker, skal grisene bedøves, før det smertefulde indgreb. I 2018 blev det lovligt for landmænd selv at bedøve grisene under den forudsætning, at et kursus godkendt af Fødevarestyrelsen er gennemført. Der blev under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” indført krav om bedøvelse forud for kastration for pattegrise pr. 1. juli 2018. Branchen har meddelt, at man fra 1.1.2019 konsekvent vil bedøve grisene før kastration. Dyrenes Beskyttelse hilser udviklingen velkommen, men fastholder, at der bør gennemføres et forbud mod kastration, som træder i kraft senest 2024.
For få og for langsomme fremskridt
Dyrenes Beskyttelse sidder i følgegruppen til ”Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin”, der så lyset i 2014 efter det såkaldte svinetopmøde. Efteråret 2018 blev den årlige evaluering af arbejdet offentliggjort. Fremskridtene i svineproduktionen er desværre meget små. Der avles fortsat for større kuld, og der dør fortsat omkring 25.000 grise hver dag. 98 pct. af grisene bliver halekuperet, og 98 pct. af hangrisene bliver kastreret. 98 pct. af søerne i staldene fikseres mellem snævre jernbøjler, når de skal føde og opfostre deres grise. Og grænsen for, hvor mange og hvor svære mavesår der skal være i en besætning, før det anses for et indsatskrævende problem, er lagt alt for højt. For nu blot at nævne nogle få af de mange målsætninger, hvor der er ingen eller kun meget små fremskridt.
MRSA – resultat af dårlig dyrevelfærd
Også i 2018 har der været fokus på husdyr-MRSA, som især findes i svinebesætninger. Grisene bliver ikke syge, men den resistente bakterie kan smitte til mennesker og er især frygtet på hospitaler, hvor mennesker, der arbejder med svin, og deres familie, systematisk screenes ved indlæggelse.
Husdyr-MRSA er knyttet til et stort forbrug af antibiotika og til den omfattende handel med dyr, hvor de flyttes rundt mellem besætninger. Ved et stort antibiotikaforbrug opretholdes smitten, da ikkeresistente bakterier slås ned og giver plads til de resistente. Dyrenes Beskyttelse arbejder for en produktion, der holder dyrene raske ad naturlig vej i stedet for gennem et systematisk højt forbrug af antibiotika. Det drejer sig især om den alt for tidlige fravænningsalder for grisene (3-4 uger), hvor omkring halvdelen af antibiotika til grisene bruges, fordi grisene får diarré af at undvære soens mælk, længe før de er parate til det. Desuden handler det mere generelt om for mange dyr på for lidt plads, og produktionsforhold der stresser grisene. I den økologiske produktion er antibiotikaforbruget mangefold mindre end i den konventionelle, hvilket også gælder udbredelsen af husdyr-MRSA.
Uløseligt dilemma
Mink kræver plads, vand og ensomhed. Produktionen af mink kræver effektivitet. Produktion af pels bygger på et uløseligt dilemma. Derfor skal produktionen forbydes.
I Danmark produceres ca. 17 millioner minkskind om året. En kæmpe produktion, som betyder, at millioner af mink dagligt befinder sig i små bure uden skelen til deres naturlige behov. Forholdene for mink i den danske minkproduktion er yderst kritisable. Modsat kvæg og svin er mink territoriale rovdyr udviklet til at leve alene, og det stiller betydelige krav til produktionen. Krav, som ikke kan honoreres, hvis både det kommercielle aspekt og det dyrevelfærdsmæssige hensyn skal tilgodeses. Dyrenes Beskyttelse mener derfor, at Danmark i lighed med en lang række andre lande, som for eksempel Holland, England, Østrig og Bosnien, bør indføre et forbud mod minkproduktion.
I 2018 har Dyrenes Beskyttelse samarbejdet internationalt med kolleger i regi af Eurogroup for Animals for på sigt at få forbudt minkproduktionen. Ligeledes stiller Dyrenes Beskyttelse som betingelse til samarbejdspartnere i detailhandlen, at der ikke handles med pels.
Indtil et forbud er muligt, arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at de millioner af mink, som produceres i Danmark, får bedre forhold i form af blandt andet mere plads, flere beskæftigelsesmuligheder og adgang til svømmevand.
Internationalt arbejde
Dyrenes Beskyttelse har repræsenteret Eurogroup for Animals i en frivillig nedsat europæisk arbejdsgruppe, som har til formål at udarbejde fælles retningslinjer for hold og pasning af heste og æsler. I mange andre europæiske lande er velfærden for heste og æsler en helt anden og ringere virkelighed end for hestene i Danmark. Danmark er på mange måder et foregangsland i forhold til hestevelfærd, lovgiving og forskning på området, og det er derfor meget vigtigt med vores deltagelse. Retningslinjerne er i sin afsluttende fase, og det forventes, at de kan præsenteres for EU-Kommissionen i 2019 for derefter at kunne implementeres i EU-landene. I arbejdsgruppen deltager 17 repræsentanter fra faglige og hestevelfærdsorganisationer, universiteter, dyrlæger og EU-medlemslande.
Tyrekalve skal opdrættes, ikke aflives
Der aflives cirka 31.000 tyrekalve om året, som fødes i malkekvægsbesætninger. Størstedelen af disse er jerseykalve (ca. 23.500), da de er små kalve, som ikke vokser så hurtigt, og derfor kan det ikke betale sig for landmanden at opdrætte dem.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at alle tyrekalve opdrættes i Danmark i stedet for at blive opfattet som et spildprodukt. I 2018 blev en ny anbefaling lavet mellem producenter af økologisk mælk og kød. Denne indeholder mange af de samme krav, som Dyrenes Beskyttelse indførte i 2016 i forbindelse med lanceringen af mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på mælk. Det er blandt andet ikke tilladt at aflive tyrekalve i mælkeproduktioner under mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. I anbefalingen gælder blandt andet følgende dyrevelfærdsforbedringer for alle dyr, som indgår i den økologiske mælkeproduktion i Danmark:
- Forbud mod eksport af kalve under 3 måneder til udlandet.
- Forbud mod systematisk aflivning af tyrekalve.
- Indførelse af kobørster.
Der er desuden i de senere år kommet en øget interesse både blandt producenter og forbrugere for, at kalvene skal opfostres sammen med koen for at fremme produktiviteten og dyrevelfærden. Derfor er Dyrenes Beskyttelse begyndt at indsamle erfaringer fra producenter, som benytter sen fravænning i praksis.
Aflivning og slagteri 2018
For Dyrenes Beskyttelse betyder det meget, hvordan dyrene oplever det at komme herfra. Dyrene skal, når de aflives, dø hurtigst muligt og med oplevelsen af mindst mulig smerte, lidelse og angst. Derfor er dette også et område, hvor vi følger igangværende forskning for optimerede og mere humane metoder, og et område hvor vi kommunikerer de metoder, som vi særligt kan fremhæve som ”bedste praksis”.
I 2018 er det især to områder, der har haft fokus:
- Aflivning af naturplejedyr på marken
Dyrenes Beskyttelse har i 2018 kommunikeret vedrørende aflivning af naturplejedyr på marken, dette blev gjort i et forum, hvor der var deltagelse af flere aktive naturplejere, Fødevarestyrelsen og SEGES. Dagens faglige indhold mundede ud i et skriv til ordfører for Venstre, Erling Bonnesen.
- Inklusion af fisk i lovgivningen, bl.a. EU-forordningen vedrørende beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet
Da human aflivning af fisk er et nyt fokusområde for Dyrenes Beskyttelse, er der i 2018 brugt tid på at indsamle den nyeste viden og anbefalinger på området. Der er afholdt dialogmøde med Dansk Akvakultur og Dansk fiskeri.
Fokus på erstatning af forsøgsdyr
Forskning og vidensdeling er vejen frem, når forholdene for forsøgsdyr skal forbedres. I 2018 har Dyrenes Beskyttelse bidraget til begge dele.
Dyrenes Beskyttelse ønsker ultimativt at erstatte dyreforsøg med alternative forsøg. Indtil det sker, arbejder organisationen på at erstatte eksisterende forsøg med alternativer (Replacement) og på at sikre dyrene de bedst mulige forhold, som det overhovedet er muligt (Refinement). Endelig arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at færrest mulige dyr anvendes pr. forsøg (Reduction). Dyrenes Beskyttelse bidrager til fremskridt på området ved at skabe rum for vidensdeling af de gode initiativer, som er udviklet på området, og ved at støtte forskning på området.
Forskning er vejen frem
Dyrenes Beskyttelse støtter Danmarks 3R-Center, der netop arbejder med replacement, refinement og reduction og har gjort det, siden centeret blev etableret i 2013. I 3R-Centeret arbejdes der aktivt på at finde måder til at erstatte, begrænse og forfine brugen af forsøgsdyr herunder fremme alternativer til dyreforsøg. I 2018 uddelte 3R-Centeret 1,4 mio. kr. til tre forskningsprojekter, der skal forbedre forholdene for forsøgsdyr. De tre projekter omhandler:
- En ny blodinfektionsmodel (hvor studiet foregår i en ikke-dyremodel), resultaterne skal senere sammenlignes med resultater opnået i dyreforsøg for at se, om de er lige gode, og om dyreforsøg på dette område dermed kan stoppes.
- Transport og metabolisme af svampemidler i den menneskelige moderkage. I dette forsøg har de erstattet forsøgsdyrene og kigger i stedet på moderkager fra mennesker, som de har fået doneret til formålet.
- Pas til mus. Passet skal indeholde en masse specifikke informationer omkring musene, således at færre mus skal bruges til forskellige forsøg.
Ud over at støtte forskning inden for de tre R’er, står 3R-Centret for et årligt tilbagevendende internationalt symposium. Det løb af stablen den 5.- 6. november 2018, hvor Dyrenes Beskyttelse deltog.
Forskningsprojekter, der fik støtte i 2018
https://3rcenter.dk/forskning/forskningsprojekter/
https://3rcenter.dk/forskning/forskningsprojekter/forskningsprojekter-2018/
Endnu et år med forringelser af jagtloven
En række forringelser i jagtloven og dertilhørende bekendtgørelser set med dyrevelfærdsbrillerne på indledtes i 2017 og fandt deres foreløbige afslutning i 2018.
De fine intentioner i loven med at give dyrene fred for menneskelig efterstræbelse i deres yngletid gælder ikke rigtigt pattedyrene, som det blev understreget i 2017, da den eneste formulerede beskyttelse af pattedyrene i yngletiden blev fjernet, trods Dyrenes Beskyttelses og andres protester. I 2018 fik jægerne så lov til at skyde ringduer 14 dage tidligere, således at jagttiden nu starter allerede 16. oktober. Ringdue yngler i Danmark i hele oktober, og det er heller ikke usædvanligt, at ringduer har unger i rederne ind i november. Jagttid på ringdue i oktober er lig med jagttid i yngletiden.
Derudover blev fortsat jagt på havænderne havlit og fløjlsand gjort mulig, selv om begge arter er rødlistede på verdensplan og derfor truede i et vist omfang. DB mener ikke, dette er foreneligt med jagt på arterne. Selvom jagten nu kun er jagt på hanner, er dette blot et utilstrækkeligt plaster på såret, da begge arter færdes i kønsblandede flokke. Når der jages rundt med hannerne, jages der derfor også rundt med hunnerne. Selv hvis det faktisk i praksis undgås at nedlægge eller anskyde hunner i disse blandede flokke, så vil hunnerne fortsat lide under den angst og stress samt det ekstra energiforbrug, som jagten påfører de jagede.
I Bekendtgørelse om vildtskader var det en glæde for DB, at vi var med til at sørge for, at man nu først kan skyde rævehvalpe ved graven fra 1. juli. Når dét er sagt, så må vi dog også konstatere, at denne jagt på rævehvalpe ved graven er en jagt på dyreunger, som ikke tjener andet reelt formål end at underholde jægeren.
Endelig blev bekendtgørelse om forsøg med buejagt på de store hjortearter dåvildt, sikavildt og kronvildt en realitet. DB tager på det nuværende vidensgrundlag afstand fra jagt med bue og pil på de store hjortearter og efterlyser mere viden. I bekendtgørelsen indgår omtale af kontrollerede forsøg. DB har efterlyst sådanne kontrollerede forsøg med buejagt og er derfor tilfredse med, at de nu ser ud til at blive en realitet. Dog burde sådanne forsøg være udført og evalueret, inden man som foreslået via nærværende bekendtgørelse har igangsat en prøveperiode med fri buejagt på de pågældende hjortearter.
Jagt med tamme rovfugle
Ligeledes blev 2018 året, hvor det igen blev muligt at anvende tamme rovfugle som våben mod vilde dyr. Dette er skidt for både de tamme rovfugle og byttedyrene i naturen. Rovfuglene holdes ofte under utilstrækkelige forhold og udsættes for stressende transporter for at kunne agere våben for jægeren. Rovfugleshows med dødt bytte har ifølge regeringen været en stor succes, og det er en del af motivationen for nu at tillade jagt på levende bytte. Det er helt uacceptabelt, at man bruger kampe mellem dyr som underholdning.
Trods regeringens og Dansk Folkepartis forsikringer om, at muligheden for at sende tamme rovfugle i dyrekamp ikke ville føre til øget hold af rovfugle, vedtoges alligevel regler, som muliggjorde hold af hjemmehørende rovfugle og ugler. Dette har ellers har været forbudt af hensyn til risikoen for, at det ville føre til faunakriminalitet begået mod danske rovfugle – for at undgå, at fangenskabsbestanden blev suppleret med æg eller unger taget fra vilde rovfugles og uglers reder. Muligheden for hold af hjemmehørende rovfugle er derfor helt automatisk en udvidelse af det nuværende hold.
Formålet med at tillade falkonerer at etablere hold af hjemmehørende arter blev aldrig uddybet nærmere og synes således blot at være for falkonerernes fornøjelses skyld. Det er DB’s bekymring, at lovændringen vil gøre det alt for let at ”hvidvaske” æg og unger af vilde danske rovfugle og ugler. I første omgang var regeringens begrundelser for at tillade jagt med tamme rovfugle blandt andet, at de kunne anvendes som middel mod oplevede måge- og rågeplager i byer, samt at det var god underholdning for offentligheden at kunne være vidner til tamme rovfugles jagt på levende bytte. At tillade hold af og jagt med hjemmehørende arter faciliterer dog ingen af disse angivne formål. De opfyldes lige så godt med ikkehjemmehørende arter. Endelig åbner forslaget for øget hold af rovfugle. Øget hold af rovfugle var netop en af DB’s bekymringer, da der blev åbnet op for jagt med de eksisterende hold af rovfugle.
Ulven
Ulven er stadig omdiskuteret i Danmark, og i 2018 færdiggjorde DB en gennemgang af dokumentationen for metoder, der kan afværge ulves angreb på husdyr. Dyrenes Beskyttelses overordnede holdning i sager om vilde dyrs angreb på husdyr eller afgrøder (og i alle andre menneske-vilde-dyr-konflikter) er at løse konflikten fredeligt – dvs. uden at skride til udryddelse af de vilde dyr. Dokumentationen for ulve-afværgemetoder viser i tråd med dette, at ulvesikker hegning af husdyr og eventuelt brug af vogterhunde er gode og effektive metoder til at reducere angreb på husdyr til et yderst lavt niveau.
Vildsvinehegn
Dyrenes Beskyttelse har ytret sin modstand mod det planlagte vildsvinehegn langs grænsen i såvel høringssvar som diverse medier. DB mener, at vildsvinehegnet samlet set vil være til stor gene for de vilde dyr både i grænseområderne, men også via afledte effekter længere op i Jylland, samtidig med at det ikke er videre effektivt i opfyldelsen af det erklærede formål med at opføre det (at holde vildsvin ude af Danmark). DB opfordrede derfor til, at planerne om anlæggelsen af vildsvinehegnet blev skrinlagt. I stedet bør der være fokus på andre metoder til at forhindre smittespredning, herunder mulighederne for udvikling af en vaccine.
Endelig fandt DB det helt uacceptabelt, at man ønsker at udrydde vildsvin i Danmark ved at jage dem hele året. Dette er nemlig ensbetydende med jagt i yngletiden. Selvom reglerne for denne jagt fastslår, at soen ikke bør skydes før grisene, gør netop dette ordvalg det til en gummiparagraf, som åbner for at nedlægge søer uden skelen til deres eventuelle afkom. Resultatet af dette vil ofte være smågrisenes død af sult med videre.
Kampen for mere biodiversitet i byerne indledt
Dyrenes Beskyttelse indledte i 2018 arbejdet for at øge biodiversiteten i byerne. Dette vil sige i haverne og på alle de arealer omkring virksomheder, offentlige bygninger og så videre, hvor der i dag blot er en næsten livløs græsørken. Vildere plantevækst og en summen af liv fra flere insekter vil sikre bedre livsvilkår og bedre velfærd for både småfugle og større fugle og andre dyr i byerne. Ud over at øget biodiversitet gavner naturen selv, så bibringer det mennesker mange glæder. Levende natur i hverdagen er livsbekræftende, en æstetisk nydelse (for visse mest, hvis det samtidig signalerer orden) og indvirker positivt på både humør og helbred.
National politik
For at forbedre forholdene for familiedyr, landbrugsdyr og nødstedte dyr er det nødvendigt med politisk initiativ og nytænkning. Politisk arbejde fylder en stor del i Dyrenes Beskyttelses hverdag.
Forbud mod vilde dyr i cirkus
Efter årtiers arbejde for at standse brugen af vilde dyr i cirkus kom der er et afgørende gennembrud i 2018. Enhedslisten, Alternative og SF stillede i maj forslag om at indføre et forbud mod udgangen af 2018. Forslaget blev stemt ned i Folketinget, men samtidig besluttede Folketinget at arbejde videre med et forslag, som indebærer en lidt længere udfasningsperiode. For Dyrenes Beskyttelse er det vigtigt, at de nuværende 4 elefanter i danske cirkus ikke bliver solgt videre til andre udenlandske cirkus. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor på, sammen med Knuthenborg Safaripark og Cirkus Arena, at skaffe en løsning, så de kan overdrages til Knuthenborg. En vigtig sten på vejen blev ryddet, da regeringen og Dansk Folkeparti valgte at afsætte 7 mio. kr. på finansloven til, at elefanterne kan blive købt fri.
Oprettelse af nye dyreværnsenheder i politiet
Finansloven indeholdt en anden stor sejr for dyrene, da der bliver afsat 34 mio. kr. i løbet af de næste 4 år til oprettelse af 3 nye dyreværnsenheder i politiet. Dyreværnsenhederne skal specialisere sig i dyreværnssager og skal både fungere i akutte sager og til at efterforske fx hvalpefabrikker. Dyrenes Beskyttelse har i mange år kæmpet for oprettelsen af et dyrepoliti med de rette ressourcer og kompetencer, og de nye dyreværnsenheder ser ud til at opfylde de krav, som Dyrenes Beskyttelse har stillet.
Mere, men ikke bedre kontrol af lange dyretransporter
Året blev afsluttet med ny aftale for kontrol af lange dyretransporter mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Dyrenes Beskyttelse har i flere år bekæmpet de lange dyretransporter, og vi har gentagne gange i 2018 afsløret fejl, mangler, sjusk og inkompetence i Fødevarestyrelsens kontrolenheder. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen valgte efter flere samråd at indkalde Folketingets partier til en forhandling om en styrkelse af kontrollen. Den nye aftale øger antallet af kontroller, og aftalen indeholder ligeledes en række hensigtserklæringer, vi kan støtte. Desværre garanterer aftalen ikke, at der kan sikres en effektiv kontrol eller tilpas sanktionering af overtrædelserne. Derudover bliver den nye kontrol finansieret delvist af dyrevelfærdspuljen, hvilket betyder, at der bliver taget penge direkte fra dyrerednings- og formidlingsarbejdet til at finansiere landbruget.
Europæisk samarbejde: Sammen er vi stærkere
Dyrenes Beskyttelse har fortsat et stort engagement i det tværgående europæiske arbejde for bedre dyrevelfærd med direktør Britta Riis som formand for Eurogroup for Animals. Organisationen er den fælles stemme for 64 europæiske dyrevelfærdsorganisationer på tværs af 26 lande.
Slagtekyllinger
Et enigt Europa-Parlament opfordrede i oktober 2018 EU-Kommissionen til dels at forbedre det gældende EU-direktiv for slagtekyllinger, og generelt at sikre en bedre implementering af direktivet. Der er især brug for ændringer og tiltag, der kan løse de alvorlige problemer med dyrevelfærden, som kendetegner den industrielle kyllingeproduktion, som f.eks. kyllingernes meget hurtige vækst og dårlige mobilitet og den høje belægningsgrad i stalden. Den ansvarlige EU-kommissær, Bienkowska, lovede efterfølgende at udvikle flere velfærdsindikatorer til at vurdere dyrevelfærden hos slagtekyllinger og at fremme udviklingen af produktionssystemer til slagtekyllinger med højere dyrevelfærd via landbrugsstøtte midler. EU-Kommissionen har desuden besluttet at oprette et nyt referencecenter for dyrevelfærd hos slagtekyllinger.
EU's fælles landbrugspolitik
I juni 2018 fremlagde EU-Kommissionen et nyt udkast til en ny fælles EU-landbrugspolitik efter 2020 (den såkaldte ”CAP” – Common Agricultural Policy). Udkastet indeholder en forenklet struktur for landbrugsstøtteordning, et fokus på miljø, klima, biodiversitet, udvikling af landdistrikter, fødevaresektoren og et velfungerende indre marked – og for første gang nogensinde er forbedret dyrevelfærd nævnt som et af de overordnede mål for EU’s fælles landbrugspolitik. Desuden lægges der op til, at medlemsstaterne selv skal være ansvarlige for formulering af den nationale landbrugspolitik – i form af en ”national strategisk plan”. De strategiske planer skal formuleres ud fra en EU-defineret ramme og med brug af en liste over EU-definerede tiltag.
Dyrenes Beskyttelse indgår på nationalt plan i et interessentnetværk i regi af Landbrugsstyrelsen og vil der løbende følge og påvirke den videre beslutningsproces omkring CAP’en og udmøntningen på nationalt plan. Indsatsen tager afsæt i Eurogroup for Animals ”position paper”. Dyrenes Beskyttelse har bl.a. haft møde med politikere på Christiansborg og med organisationer fra Det Grønne Kontaktudvalg. I forhold til sidstnævnte er der aftalt en møderække med henblik på en mulig fælles indsats i forhold til den nationale implementeringsproces, når forordningen vedtages.
Europæisk kampagne mod burgrise afsluttet
I november overrakte Eurogroup for Animals over 1 million underskrifter fra vores fælles kampagne om burgrise til Europa-Kommissionen. Herhjemme trak kampagnen store overskrifter landet over og resulterede i en aftale om at indføre bedøvelse i forbindelse med kastration af grise; en væsentlig forbedring for forholdene for danske grise. Med underskrifterne har vi lagt pres på EU-politikerne op til det kommende valg i 2019 og vist, at befolkningerne over hele Europa er stærkt optaget af velfærden for grise.
Årets Dyreven 2018
Familien bag Rokkedahl Kylling blev kåret til Årets Dyreven 2018 ved et festligt arrangement i dyrevelfærdens navn.
I 2018 var det 58. gang, at Dyrenes Beskyttelse kunne overrække prisen til Årets Dyreven i forbindelse med fejringen af foreningens fødselsdag. En pris, som overrækkes for den helt ekstraordinære indsats for dyrene.
Søskendeparret Ulla og Mark Rokkedahl med ægtefæller vandt prisen for deres arbejde med højere dyrevelfærd og minimal transporttid i deres produktion af økokyllinger. I Dyrenes Beskyttelse oplever man en god dialog og stærk vision fra Rokkedahls side i arbejdet for højere dyrevelfærd i hele kyllingens liv.
De andre priser gik til
Under dagens prisuddeling på Marketenderiet i Valby overrakte Dyrenes Beskyttelse priser i kategorierne Årets Brobygger, Årets Helt og Årets Frontløber. De tre kategorivindere dystede alle om hovedprisen som Årets Dyreven, men det var Rokkedahl, der løb med sejren.
Prisen for Årets Brobygger gik til bisonfarmer Niels Henrik Ove, der vandt for sit store engagement i dyrevelfærd, hvor han giver bisoner så naturlige forhold som muligt.
I kategorien Årets Helt var det Hans Olsen bag foreningen Kattepatruljen, der vandt prisen for sit store arbejde med danske katte i nød.
Partnerskaber løfter dyrevelfærden
Dyrenes Beskyttelse indgår løbende strategiske partnerskaber med virksomheder, som integrerer god dyrevelfærd i forretningsstrategien. Fælles for virksomhederne er, at de sætter ambitiøse mål om at løfte dyrevelfærden i deres produktion og afsætning af fødevarer. Dyrenes Beskyttelse bidrager i sådanne partnerskaber med rådgivning, udvikling og uddannelse ift. god dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har p.t. et tæt samarbejde med tre virksomheder, som alle arbejder målrettet for at løfte dyrevelfærden i dansk fødevareproduktion:
Dyrenes Beskyttelse udvidede igen i 2018 antallet af samarbejdspartnere med to nye stærke partnerskaber:
- Dyrenes Beskyttelse lancerede sin egen serie af plejeprodukter til hunde. Serien er uden animalske produkter, ikke testet på dyr, og de fleste produkter er mærket af Astma-Allergi. Serien produceres af HOSC og er blevet godt modtaget i detailhandlen, hvor Dansk Supermarked lancerede den først.
- Sammen med Dyrenes Beskyttelse udviklede Gjensidige Forsikring en ny dyreforsikring, der sikrer dækning på typiske problemområder som f.eks. dårlige tænder og overvægt. Alle, der adopterer hund eller kat fra internater, får tilbudt tre måneders gratis forsikring. Ligesom medlemmer af Dyrenes Beskyttelse får gratis dækning ved udlandsophold og op til 21 dages pasning af hunden eller katten ved hospitalsindlæggelser. Ved tegning af Gjensidiges dyreforsikring doneres samtidig 3 pct. til Dyrenes Beskyttelses arbejde.
Tak til samarbejdspartnere
- Hill’s Pet Nutrition – for donation af foder og arbejdstøj til Dyrenes Beskyttelses internater. For indsamlingskampagne i Maxi Zoo og donation af 1,5 tons foder til slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
- Artic line – for transport af Hill’s foder til ca. 200 evakuerede slædehunde i Uummannaq i Grønland efter en tsunami i juli.
- HOSC og Connexess Trade – for samarbejde om Dyrenes Beskyttelses plejeserie.
- Maxi Zoo – for indsamlingskampagnerne Valentins-gåtur og Gi’ Pote-kampagne samt for vedholdende oplysningsarbejde om ansvarligt ejerskab og fremvisning af internatdyr.
- Irma – for donationer fra pantautomater.
- OK Benzin – for, hvor kortholdere donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse.
- Sydfyns Elforsyning – for samarbejde om Dyrenes Energi, hvor kunderne får grøn energi og støtter Dyrenes Beskyttelse hver måned.
- Dogz – for donation af halsbånd, seler og liner til internaterne samt gennem en samlet donation.
- Vimobil – hvor mobilabonnenter donerer en procentdel af deres forbrug til Dyrenes Beskyttelse.
Læs mere om Dyrenes Beskyttelses samarbejder og mulighederne for at blive samarbejdspartner
Bestyrelsen pr. 31.12.2018
Præsident
Per Jensen (år 1994)
Vicepræsident
Jørn Neerup Rørvang (år 1997)
Område Ribe
Faglige medlemmer
Bent Hindrup Andersen (år 2000)
Arkitekt
Birgitte Heje Larsen (år 2014)
Biolog
Ann Persson (år 2010)
Dyrlæge
Områdeformænd
Toni Lykke Christiansen (år 2012)
Område København
Tobias Holm (år 2015)
Område Roskilde
Lene Lindholm Christiansen (år 2018)
Område Nordsjælland
Arne Stevns Sørensen (år 2008)
Område Vestsjælland
Poul-Erik Jørgensen (år 2018)
Område Storstrøm
…
Område Fyn
Hans Jørn Frisk (år 2017)
Område Sønderjylland
Leila Andersen (år 2006)
Område Vejle
Jørgen Jensen (år 2017)
Område Ringkøbing
Susanne Kjeldal (år 2018)
Område Århus
Anne Marie Pilegaard (år 2008)
Område Viborg
Torben Pihl (år 2018)
Område Nordjylland
Udvalg pr. 31.12.2018
Præsident
Per Jensen
Vicepræsident
Jørn N. Rørvang
Forretningsudvalget
Per Jensen (formand)
Jørn N. Rørvang
Leila Andersen
Ann Persson
Anne Marie Pilegård
Familiedyrsudvalget
Ann Persson (formand)
Leila Andersen
Toni Lykke Christiansen
Torben Pihl
Jørn N. Rørvang
Arne Stevns Sørensen
Faunaudvalget
Birgitte Heje Larsen (formand)
Leila Andersen
Toni Lykke Christiansen
Hans Jørn Frisk
Torben Pihl
Jørn N. Rørvang
Arne S. Sørensen
Husdyrudvalget
Jørn N. Rørvang (formand)
Leila Andersen
Bent Hindrup Andersen
Hesteudvalget
Jørn N. Rørvang (formand)
Toni Lykke Christiansen
Repræsentation i Eksterne organer og udvalg
Pr. 31. december 2019
Dansk Hunderegister
Per Jensen
Den nationale komité vedr. landbrugsdyr
Birgitte Iversen Damm
Det Danske Katteregister
Jens Jokumsen
Det Dyreetiske Råd
Pernille Fraas Johnsen (udpeget af minister 2016 - 19)
Det Grønne Kontaktudvalg
Birgitte Heje Larsen
Eurogroup board, president
Britta Riis
Eurogroup for Animals
Britta Riis
Jørn N. Rørvang
Per Jensen
Forbrugerrådet – repræsentantskab
Per Jensen
Britta Riis
Forbrugerrådet – bestyrelsen
Per Jensen
Friluftsrådet – repræsentantskab
Birgitte Heje Larsen
Jørn Rørvang
Friluftsrådet – bestyrelse
P.t. ingen opstillet
Følgegruppe for handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin
Birgitte Damm
Fødevarestyrelsens interessentudvalg
Britta Riis
IUCN (naturbeskyttelse)
Birgitte Heje Larsen
MFVMs interessentnetværk for fødevarer, produkter og forbrugere
Birgitte Damm
Miljø- og Fødevareklagenævnets afdeling 8 (dyr og dyrlæger)
Jens Svenningsen
Referencegruppen for Fødevarestyrelsens kontrolstrategi
Birgitte Damm
Rådet for Dyreforsøg
Kirsten Rosenmay
(5/11-2017 – nov. 2020)
Udviklingscentret for Husdyr på Friland
Per Jensen
Jørn Rørvang
Britta Riis
Verdensnaturfondens præsidium
Birgitte Heje Larsen
Vildtforvaltningsrådet
Birgitte Heje Larsen
Fonde
Hans Kiers Fond
Leila Andersen (formand)
Anne-Marie Pilegaard
Torben Pihl
Chico’s Fond
Kurt Isaksen
Johannes Larsens Legat
Erik Nielsen
Ida Kirstine Ege Olesens og Rasmus Martin Ib Rasmussens Legat
Jørn Rørvang
Varinka Muus' fond til støtte til behandling af kæledyr
Per Jensen
Jørn Rørvang
Oberst T.P.A. Ørums Legat
Per Jensen
Repræsentation via Forbrugerrådet
Dyreetisk Råd
Fiskeriafgiftsfonden
Birgitte Heje Larsen
(1/11-2016 – 31/10-2020)
Fjerkræafgiftsfonden
Pernille Fraas
(1/11-2016 – 31/10-2020)
Kvægafgiftsfonden
Pernille Fraas
(1/11-2016 – 31/10-2020)
DB's hjortegrupperepræsentanter
2018 – 2019
Nordsjælland
Kf Peter Bagger, Roskilde
Sydsjælland
Kf John Egemar Andersen
Nordjylland
Vildtplejer Kurt Thomsen
Himmerland
Peter Espersen
Vestjylland
Kf Erik Andersen
Sønderjylland
Ejler Tang
Bornholm
Leif Grønnegård
Arbejdsgrupper i Eurogroup
2018 – 2019
Erfa-gruppe om fundraising
Tina Engberg
Erfa-gruppe om internater
Jens Jokumsen
Fisk
Michael Carlsen
Forsøgsdyr
Søren Kent Pedersen
Heste
Yvonne Johansen
Hund og kat
Jens Jokumsen
Landbrugsdyr
Pernille Fraas
Landbrugsdyr – Farming vision gruppe
Pernille Fraas og Birgitte Damm
Svin
Birgitte Damm
Transport
Søren Kent Pedersen
Kredsformænd pr. 31.12.2018
København
Nadja Larsen, Albertslund
Tanja Sauer Torrendrup, Ballerup
Katharina Lingskov, Dragør
Betina Johnbeck, Høje-Tåstrup
Anja Larsen, Høje-Tåstrup
Ellen Hertz Bilberg, København
Toni Lykke Christiansen, København
Maria Linnemann, København
Lotte Holm Pedersen, København
Bornholm
Toni Lykke Christiansen, Bornholm
Roskilde
Peter Bagger, Greve-Solrød
Katja Saunte Bagger, Greve-Solrød
Ulla Hansen*, Køge
Anette Hougaard, Køge
Anita Haupt Holm*, Lejre
Gitte Westen Breaum, Roskilde
Annette Damsgaard, Roskilde
Jonas Damsgaard, Roskilde
Tobias Hedegaard Holm, Roskilde
Mette Storm Petersen*, Roskilde
Jette Pommer Rasbro, Roskilde
Christina Vingaard Sønderby, Roskilde
Claus Wiingaard, Roskilde
Susan Kristensen, Stevns
Nordsjælland
Bente Houlbjerg Hansen, Allerød
Lene Lindholm Christiansen, Egedal
Ebbe Andresen, Fredensborg
Connie Anita Hansen, Frederikssund
Lene Lindholm Christiansen, Furesø
Carl Lorberg, Furesø
Merete Rask Egholm, Halsnæs
Solvej Nielsen*, Halsnæs
Gitte Brandenburg, Helsingør
Anders Bloch Jørgensen, Helsingør
John Stubtoft Nielsen, Hillerød
Lone Clan, Hørsholm
Vestsjælland
Anita Clausen, Holbæk
Natascha Kirk, Holbæk
Jonas Rundstrøm Klausen*, Holbæk
John Egemar Andersen, Kalundborg
Tina Andersen, Kalundborg
Dennis Dinesen, Kalundborg
Johnny Jensen, Kalundborg
Arne Stevns Sørensen, Kalundborg
Irene Ohrberg, Odsherred
Anne Dorthe Olsen, Odsherred
Ann Dupont, Ringsted
Pernille Patterson*, Ringsted
Erik Fredensborg, Slagelse
Allan Petersen, Slagelse
Henriette Søgaard*, Slagelse
Jeanette Kastrup, Sorø
Winnie Larsen, Sorø
Storstrøm
Tanja Hegner*, Fakse
Poul-Erik Jørgensen, Fakse
Mette Lynggaard Kristensen, Fakse
Otto Larsen, Fakse
Maria Prytz Reumert, Fakse
Martin Godsk Dyring Elmbek*, Guldborgsund
Jane K. Hermansen, Guldborgsund
Louise Funch Olsen, Guldborgsund
Joan Claire Svendsen, Guldborgsund
Per Thomsen, Guldborgsund
Dorthe Christensen, Lolland
Kenni Hein Deleuran*, Lolland
Lenette Hansen*, Lolland
Anders Stav Hansen*, Lolland
Bo Jan Koldorf, Næstved
Gitte Adler, Vordingborg
Susanne Christensen, Vordingborg
Ghita Malm, Vordingborg
Karna Åse Pedersen, Vordingborg
Finn Sekula, Vordingborg
Fyn
Jørgen Lund Hansen, Assens
Helene Pilekær Jensen, Assens
Lene Hvitfeldt* Jespersen, Assens
Sine Frydenlund Andersen, Fåborg-Midtfyn
Morten Neye Andersen, Fåborg-Midtfyn
John Thiel Madsen, Fåborg-Midtfyn
Lene Møller, Fåborg-Midtfyn
Leif Ottosen, Langeland
Olav Wulff, Middelfart
Nils Bursøe, Nyborg
Erik Ladefoged, Nordfyn
Lene Paulsen*, Odense
Ib Rigelsø, Odense
Birgit Knudsen, Svendborg
Ebbe Steen Olsen, Ærø
Sønderjylland
Anne Karina Als, Sønderborg
Hans Jørn Frisk, Tønder
Lotte Frisk, Tønder
Jytte Ruwald, Tønder
Ribe
Vibeke Volmers, Billund-Grindsted
Ejler Tang, Blaabjerg-Ølgod
Finn Schweitz Christensen*, Esbjerg-Bramming
Mogens Aagaard, Esbjerg-Bramming
Kari Andersen, Esbjerg V
Karin Quist König, Esbjerg V
Helena Nygården, Esbjerg V
Kate Jensen, Esbjerg Ø
Jørn Neerup Rørvang, Varde-Fanø-Helle
Linda Damsgaard, Vejen
John Callesen, Vejen
Vejle
Dennis Falle Brandt, Fredericia
Joan Van Der Wehle-Jensen, Fredericia
Luna Brandt*, Fredericia
Eva Gry Duve*, Hedensted
Jens Koed, Hedensted
Leila Andersen, Horsens
Lena Andersen, Horsens
Daniel Møller Andersen, Horsens
Helle Smidt Bill, Horsens
Nelli Just Bukh*, Kolding
Shannon Donby, Kolding
Iver Krogh, Kolding
Jette Møller Larsen*, Kolding
Thomas Andersen, Vejle
Leif Arnholtz, Vejle
Gitte Brinch, Vejle
Tinna Kristensen, Vejle
Tanja Sparvath Pedersen, Vejle
Helle Pouls, Vejle
Anne Steffensen, Vejle
Mia Kristina Sørensen, Vejle
Anette Tidemand, Vejle
Ringkøbing
Lisbeth Agerbo, Herning
Jørgen Jensen, Herning - ?
Linda L. Jensen, Holstebro
Marie-Louise Sæther, Holstebro
Karina Hansen*, Ringkøbing
Ebbe Milter Jensen*, Ringkøbing
Harry Metzmann, Ringkøbing
Anni Lillian Nielsen*, Ringkøbing
Malene Pedersen, Struer
Århus
Anne Grete Gam Dylmer*, Norddjurs-Syddjurs
Niels Chr. Jørgensen*, Norddjurs-Syddjurs
Anette Brenneche Kjeldsen*, Norddjurs-Syddjurs
Linda Klindrup*, Norddjurs-Syddjurs
Annette Blichfeld*, Randers-Favrskov
Kirsten B. S. Christensen, Randers-Favrskov
Susanne Kjeldal Jensen, Randers-Favrskov
Christina Qvottrup Rafn*, Randers-Favrskov
Sanne Tornøe*, Randers-Favrskov
Bente Hundebøll Eriksson, Silkeborg-Skanderborg
Jannie Kristensen, Silkeborg-Skanderborg
Kaj V. Møller, Silkeborg-Skanderborg
Inge Salvagni*, Silkeborg-Skanderborg
Anniqa Helena Adamsen*, Århus-Odder-Samsø
Michelle Braganza*, Århus-Odder-Samsø
Kristine Maike Ewert Eriksen*, Århus-Odder-Samsø
Torben Jensen*, Århus-Odder-Samsø
Pia Lund Madsen*, Århus-Odder-Samsø
Sarah Reenberg*, Århus-Odder-Samsø
Christina Roersen, Århus-Odder-Samsø
Viborg
Marina Silvia Andersen, Morsø
Julie Marie Hedegaaard Nielsen*, Morsø
Erik Andersen, Skive
Anne Marie Pilegaard, Thisted
Diana Bjørndal, Viborg
Julie Moth Frederiksen*, Viborg
Celina Fagerberg Matthiassen*, Viborg
Connie Von Moos, Viborg
Maria Glud Nielsen, Viborg
Lene Dige Nielsen, Viborg
John Møller Pedersen, Viborg
Poul Straarup, Viborg
Camilla Vejlby, Viborg
Christina Nørgaard Vinding, Viborg
Nordjylland
Henning Ildal, Brønderslev
Lotte Jæger*, Brønderslev
Kent Kristensen*, Brønderslev
Ivan Bengtsen*, Frederikshavn & Læsø
Pernille Friis*, Frederikshavn & Læsø
Gitte Tiberg Schmidt Hoffmann, Frederikshavn & Læsø
Torben Pihl, Frederikshavn & Læsø
Henning Ildal, Hjørring
Christina Kazimierz Pedersen*, Hjørring
Svend Sørensen, Hjørring
Karen Krogshave, Jammerbugt
Signe Thulin*, Jammerbugt
Cathrine Nicla Andersen*, Aalborg
Steen Eriksen, Aalborg
Mia Rosengaard Hansen*, Aalborg
Lene Rosengren Jensen, Aalborg
Poul E. Jensen, Aalborg
*) Konstitueret som kredsformand. Konstituerede kredsformænd skal godkendes af repræsentantskabet
Vildtplejestationer pr. 31.12.2018
København
Nærum Vildtplejestation
John Hørdum
Bornholm
Klemensker Vildtplejestation
Nordsjælland
Veksø Vildtplejestation
Stine Mars
Roskilde
Lille Valby Vildtplejestation
Birgit Andersen
Storstrøm
Våbensted Vildtplejestation
Maria Holm Kragh
Vildtplejestation Hornsyld
Susanne Christensen
Fyn
Langeskov Vildtplejestation
Jette og Christian Scheffmann
Ribe/Vejle
Esbjerg Vildtplejestation
Emil Thygesen
Vejle Vildtplejestation
Henrik Husum
Vildtplejestation Mern
Karin Capion Clausen
Nordjylland
Ålbæk Vildtplejestation
Kurt Thomsen
Internater pr. 31.12.2018
Bornholm
Bornholms Internat, Hoglebjerg Hunde- og Kattepension
Jan K. Larsen og Kamilla Pelle
Roskilde
Dyrenes Beskyttelses Internat i Roskilde
Henrik Hertz
Vestsjælland
Fuglebjerg Kattehjem, Blæsenborg Kattepension
Tina og Benny Jørgensen, Fuglebjerg
Storstrøm
Falsters Kattehjem, Falsters Kattepension
Gitte og Jens Petersen, Stubbekøbing
Fyn
Fyns Internat
Lene Frahm
Ringkøbing
Brande Internat, Mosegaardens Hunde- og Kattepension
Kent og Birgit Karlsen, Brande
Nordjylland
Nordjyllands Internat
Karina Fisker