Der er kommet smågrise hos Lone Landmand og Søren Sørøver. Soen Smaskepot har fået to små pattegrise, der allerede roder i jorden og nyder den friske luft under den åbne himmel.
Måske husker du Smaskepot? Hun er i hvert fald værd at huske, den fineste gris i kvindes minde.
Sidst på efteråret blev det tydeligt, at Smaskepots bundtunge bug indeholdt mere end almindelig overflod. Derfor blev den vordende mor lokket ind i folden, som lå ryddet efter årets kartoffelhøst. Ornen Kjetil blev tilbage og måtte nøjes med ørkesløst at udtrykke sin utilfredshed med opdelingen. Irriteret og med hvid fråde drivende fra hjørnetænderne gik han langs hegnet – udelukket fra at drive Smaskepot væk fra hendes foder. Ellers er han flink nok, vil gerne sove i ske, parre sig og snorke i kor, men med mad er han lidt sippet.
Når en so skal have grise, begynder mælken at løbe til i yveret nogle dage inden faringen; altså en fødsel blandt grise. Man kan holde øje med, om tiden nærmer sig, ved at se efter om der kommer mælk ud af patterne – om det drypper sagte. Og når man nu er dernede, kan man ved samme lejlighed klø grisen på maveskindet. Det bliver alle glade for. Også grisen.
Fra menneskesynspunkt er det fint at vide lidt om tidshorisonten, for så kan man sørge for, at en varmelampe er tændt inde i hytten, hvor grisene bliver født. Om sommeren er det ikke vigtigt, men ved en julefødsel er der både fugt og kulde i luften.
Der er også anden klargøring at sørge for, men det er Smaskepots afdeling. I dagene op til faringen samler hun visne urter, græstuer, smågrene, halm og andet plantemateriale i hele den store fold. Tålmodigt bærer hun mundfuld efter mundfuld ind i hytten og bygger en gevaldig rede, som får enhver IKEA-afhængig indretningsfokuseret hybelsnedker til at fremstå som den rene amatør. Det er et kunstværk, der skabes, intet mindre! Når hun kigger væk, kan det være en god idé at tage de største træer ud igen, for kraftige grene bedrer ikke adgangsforholdene for små nyfødte grise.
Pludselig en dag har Smaskepot lidt travlt med at spise for derefter at vende tilbage til hytten, og nogle timer senere kan man have held til at se nogle nye liv inde i mørket. Fine, færdige grise som straks har evnerne til at bevæge sig rundt og skaffe føden ved at die. Lidt bliver de hjulpet – går de imod den stride pels og får kostene i øjnene, er de på afveje, går de med, leder hårene ned til yveret og den næringsrige mælk. Somælk er meget sukkerholdig, men den løber kun kort tid. Når Smaskepot laver en særlig lyd, kaster ungerne sig over yveret og suger løs.
En so i den industrielle svineproduktion er avlet til at have 14 patter i yveret og typisk føde 10-25 grise af gangen med godt 30 som rekord. Hidtil.
Under faring og diegivning er hovedparten af de danske søer fikserede – moderdyret lever i en metalramme, som absolut omslutter hendes krop, og hun kan enten stå op og æde eller ligge ned og give die. For blot 10-15 år siden blev de førende indenfor branchen berømmet for at producere 28 grise pr. årsso. Nu kan de mest effektive drive over 40 grise ud af en årsso.
Det er samme slags dyr, samme yver med 14 patter og samme drægtighedstid på 3 måneder, 3 uger og 3 dage. Bare presset hårdere.
Smaskepot er en præmieso i ordets bedste betydning. Hun har 10 meget lidt avlede patter og er særlig udvalgt, fordi hun kun får 1-2 grise i et kuld. Det er en nøjsomhed, som passer ind på gården.
Da de nye liv var 10 dage gamle, begyndte de at gå ud af hytten. Først kun lige akkurat udenfor, så de hurtigt kunne vende tilbage til den trygge rede i tilfælde af fare. Sidenhen blev de mere modige og løb i pendulfart mellem deres mor og hytten. Nu, hvor de er omtrent 1½ måned gamle, færdes Knold & Tot frit i hele indhegningen, og Smaskepot er ikke urolig for dem. De løber, så hurtigt deres små griseben kan bære, og kommer langt omkring. Ungerne får stadig mælk fra hendes yver, som ligner noget fra et får, fordi kun to patter er i brug – resten er uden fylde. Udover modermælk spiser de også med af deres mors korn og dertil kommer alle de gode sager, der rodes op med smågrisenes ivrige tryner. Alt skal endevendes, tygges på og kastes op i luften. Noget bliver spist og resten spyttes ud. Det er store mængder jord, der passerer sådan et nysgerrigt individs tarmsystem, og de må have en mangfoldig bakterieflora at trække på derinde. Det skulle være så sundt. Også for grise.
I dette land spises en del flæskesteg, pizzaskinke, frikadeller, skumslik, leverpostej, vingummi, ribbensteg og meget andet, som tager udgangspunkt i eller indeholder de forarmede husdyr fra industrielle staldsystemer inkl. tilhørende antibiotikaforbrug. For kort tid siden kom resultatet af sidste års stikprøvekontrol i dansk svineproduktion - den viste overtrædelser af reglerne om dyrevelfærd og medicinering i omtrent en tredjedel af de besøgte besætninger. Desuden er der desværre langt fra lovgivning til egentlig trivsel, så hvis du vil hylde vor tids danskhed med en politisk korrekt servering af svin, så betænk de levende væsner, som lægger kroppe til - vælg fødevarer der har oprindelse i anstændige livsforhold for grisene.
Det er det mindste, vi kan gøre,
Lone