Bliv klogere på Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812s arbejde året rundt

Første harekilling

I sæsonen for harekillinger får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange opkald om ”nødstedte” harekillinger – de bunder dog ofte i en misforståelse: Harekillinger tilbringer det meste af dagen alene og dier blot ved deres mor nogle få minutter hver aften – resten af tiden gemmer de sig i terrænet. Derfor bliver de ofte fundet alene og kan forekomme efterladte eller i nød uden at være det.

Første natugleunge

Natugleunger klækkes fra slutningen af marts og bliver ofte fundet på jorden, hvilket afføder en del opkald til vagtcentralen. Normalt er det bedst for ungen at blive på stedet, men man må gerne selv sætte dem op i et træ eller en busk – så højt man kan nå. Så skal ungerne nok selv sørge for at kalde på deres forældre, så de kan blive fodret.

Første dueunge

Sæsonen for dueunger er lang, da duer yngler en stor del af året. Desuden bygger duer relativt vakkelvorne reder, hvilket afstedkommer, at ungerne nemt falder ned på jorden. Normalt fodrer forældrene dem dog stadig.

Første rævehvalp

I april begynder opkaldene om rævehvalpe. Hvis rævehvalpene virker nysgerrige og legende, er de næppe i nød, men blot ude at snuse lidt til verden. Kommer de til gengæld vaklende i afkræftet stand, er der formentlig hændt moren noget, og så skal de have hjælp.

Småfugleunger

Fra april og gennem hele sommeren modtager vagtcentralen mange opkald om unger af havefugle som musvitter og mejser. Problematikken er gerne den, at ungerne er hoppet ud af reden og bliver fundet på jorden, typisk under en busk. Forældrene fodrer dog stadig ungerne. Det er kun, hvis ungen stadig er helt nøgen, at situationen er kritisk – i så fald skal den hurtigst muligt tilbage i reden for at kunne overleve.

Rålam

Sæsonen for rålam minder meget om sæsonen for harekillinger, da de også tilbringer en del tid alene. Derfor bliver de gerne fundet alene, hvor de ligger og trykker sig i græsset – uden altså nødvendigvis at være i nød.

Egernunger

Opkald om egernunger handler også typisk om, at de bliver fundet på jorden – enten fordi de er faldet ud af reden, eller fordi de er blevet tabt af moren, mens hun var ved at flytte kuldet. Medmindre egernungen er skadet, råder Dyrenes Vagtcentral til, at man afventer situationen og giver moren en chance for at hente ungen. Større egernunger kan være meget opsøgende over for mennesker. Hvis de fortsætter adfærden over flere dage, skal de typisk på vildtplejestation.

Gråandeællinger

Gråanden kan finde på at bygge sin rede et stykke fra vandet og nogle gange på ganske usmarte steder, hvor den reelt kommer til at spærre sit afkom inde. Derfor må Dyrenes Vagtcentral hvert år rykke ud til en række sager med gråænder, der ikke kan få deres ællinger ud af atriumgårde eller lignende lukkede miljøer.

Sælunger

Dyrenes Vagtcentral får ofte opkald om ”strandede”, moderløse sælunger. Ofte er situationen i virkeligheden den, at hunsælen blot er på jagt efter føde, mens ungen venter på stranden eller i vandkanten, da den ikke kan være med på jagten. Hvis sælungen hyler, er det fordi, den kalder på sin mor. I givet fald skal man holde sig væk fra ungen, da moren som regel vil komme og hente den.

Pindsvineunger

Især de sidste to uger af august og de første to uger af september er højsæson for små pindsvineunger, der burde være sammen med deres mor. Ligger de frit fremme og er passive, er det en god idé at kontakte vagtcentralen. Senere begynder opkaldene at handle om de lidt større pindsvineunger. En god tommelfingerregel er, at de er gamle nok til at klare sig selv, hvis de er større end en tennisbold, og hvis de ellers virker sunde og raske. Så skal man lade dem være. Går man tæt på, vil de ofte krølle sig sammen for at beskytte sig selv – det er sund adfærd.

Hjorte i maj

Ekstra mange opkald om hjortepåkørsler i maj skyldes, at der er stor aktivitet blandt dyrene. Bukkene er ved at fastlægge revir eller søge nye områder, og lammene fra sidste år forlader moren og begiver sig ud i verden på egen hånd.

Hjorte i de mørke måneder

Fra oktober stiger antallet af hjortepåkørsler. Dagene bliver kortere, og hjortene er mest aktive i dæmring, skumring og mørke – hvilket nu falder sammen med de perioder, hvor der er mest biltrafik på vejene. Samtidig er bestandene størst på denne tid af året, da en ny årgang lam er blevet født gennem sommeren.