Jul på gården

Første del af december er travl her på Brandbygegaard, fordi årets sidste arrangement skal afholdes; det store julemarked med stadeholdere og besøgende fra hele landet. Når træladens tunge porte skubbes i, og alle gæster har forladt gården, sænker julefreden sig overalt – over jorden, planterne, dyrene og os.

Tempoet bliver lavere, morgen- og aftenfodringerne tager længere tid, bare fordi det er rart at være lang tid blandt dyrene. Intet haster, Tillægsgeden Tue får lov til at køre Søren Sørøvers lynlås i jakken op og ned, så længe han gider, den gamle vædder Ole bliver stiv i blikket og kroppen af salighed, når hans ører nulres endeløst og gårdens sure gase Klaus har ikke længere nogen at hvæse af.

Fred, siger jeg dig, og den fred skal bruges på skriveopgaver – bøger, og som noget nyt en månedlig hilsen til dig, der følger med ved Dyrenes Beskyttelse.
 

Dyrenes gård

I denne første fortælling får du her en kort introduktion til en del af det værdifulde dyreliv på Brandbygegaard:
 

Kaninerne er et søskendepar, vi fik forærende, og navnene fulgte med. Hannen hedder Yndig, hunnen hedder Brownie. De har meget lange ører, og alt hvad du hvisker, kan de høre. Kaninerne bor på et indhegnet område inde på gårdspladsen, lige ved siden af porten igennem den ene af de fire længer, og dermed et sted vi kommer tæt forbi mange gange om dagen.
 

Der er to slags gæs – svanegæs og landgæs. Det ene par hedder Klaus og Gertrud, det andet par hedder Fætter Guf og Gåse Åse. Gæssene lukkes ud hver morgen og græsser frit i vinmarken, bærrækkerne, under frugttræerne og i haven. Om aftenen drives de ind i deres aflukke i bindingsværkladen, så de er i sikkerhed for ræven.
 

Der er lige godt tyve ænder, nogle er gamle sorthvidbrystede landænder, men de fleste er løbeænder med fart på. Tillige med pindsvin, der patruljerer om natten, er ænderne vores vigtigste hjælpere i arbejdet med at begrænse antallet af snegle i afgrøderne. Ænderne bor også inde om natten og går frit om dagen.
 

To geder er her på gården – Sure Signe og Tillægsgeden Tue. Deres indhegning ligger som en del af haven, og udover at gedelivet er meningsfyldt for Tue og Signe selv, så er de også mægtig gode til at være sammen med gæster, både børn og voksne. Det er godt for alle at komme så tæt på dyr, som man kan med geder, og skulle de tygge lidt på en fletning, vokser den ud igen.
 

Der går nok omkring hundrede høns i æbleplantagen, hvor de finder en stor del af deres føde selv. Desuden er de højt skattede sundhedshjælpere, fordi nedfaldsæbler med sygdomme og insektangreb er noget, der tages næb om på stedet – det er helt afgørende i en dyrkningsform, som ikke anvender sprøjtegifte. De fleste af hønsene hedder Brunhilde, og de to haner hedder Coq au vin og Cornelius. De ældste af hønsene er 5 år gamle og lægger nærmest ikke æg længere. De er gået på pension og trisser rundt, til de bliver mætte af dage. Hønsene er ligesom de øvrige fugle ude om dagen og inde i sikkerhed om natten. Når solen er på vej ned, ringer vi med en klokke, og så kommer de løbende ind fra æbleplantagen. Det er praktisk på den måde at kunne kalde til sengetid, hvis vi i sommerhalvåret gerne vil i biografen eller besøge familien, før aftenmørket kommer.
 

Der er to mufloner med årets lam, moderdyrene hedder Frukules og Mirakules, og så er der en lille flok hvide (næsten) får – Ole, Solveig, Krølle, Sorteper og Hest. Får og mufloner afgræsser et område, som holdes lysåbent for blandt andet agerhøns, fasaner, lærker og viber.
 

På marken bag fårene går tre kreaturer. Det er skotsk højlandkvæg, og valget er faldet på dem, fordi de er nøjsomme og robuste, så de kan gå ude hele året ligesom gårdens øvrige husdyr. Udenfor i det fri er der for alvor mulighed for at røre sig, få sol på kroppen, blive kølet af blæsten, rode i jorden og selv finde foretrukne fødeemner. Derfor er det så vigtigt, at dyr lever udendørs, selvfølgelig med mulighed for at søge ly for regn og kulde. De tre kvier – det er hundyr som endnu ikke har fået kalve – hedder Colette, Cosette og Cuvette.
 

Omme bag drivhuset bor grisene Smaskepot og Kjetil. De er ungarske uldgrise, har en tæt krøllet pels og nogle dybtliggende, opvakte øjne halvt gemt under deres hængende ører. Kjetil er efterhånden en gammel orne, ikke udpræget smuk, men med nogle gevaldige krumme hjørnetænder, man skal holde øje med under fodringen. Soen Smaskepot er godheden selv, og det kan bedre gå at vende ryggen til hende. I værste fald læner hun sine godt 200 kg op ad ens ben og gnubber sideflæsket.
Således er livet rundt om gården og dertil kommer de mange vildtlevende dyr i jorden, blandt planterne, i vildnis, læhegn, engen, skoven og søen, men dem skal du få en fortælling om en anden gang.
 

Der er lige to dyr mere at nævne i denne omgang - de bor i stuehuset sammen med os og tæller ikke blandt de udendørs. Hundene Dagmar og Sofus er med på arbejde i køkkenhaven, æbleplantagen, vinmarken osv. men det er mest fra forår til efterår. Om vinteren bruger de en del tid på at holde vores fødder varme, når vi sidder stille og læser eller skriver. Som nu.

På vegne af jord, dyr, planter og mennesker ønsker vi dig en glædelig højtid med mad fri for dyr i bure, rester af sprøjtegifte og antibiotikaresistente bakterier. Læs grundigt på deklarationerne og køb ind med velberådet hu – dine indkøb gør en forskel!

Søren Sørøver & Lone Landmand