Siden barndommen har Ole Juul været fascineret af dyr, og især hunde har en hel speciel plads i hans hjerte. Han har et stærkt ønske om at beskytte dyrene i fremtiden – og derfor er det naturligt for ham, at hans arv skal gå til Dyrenes Beskyttelse.
Den toårige gule labrador Diva nyder livet på gulvet i hjemmet hos Ole i Vejle. Når snakken falder på hans firbenede følgesvend, kan man hurtigt fornemme, at hun står den 69-årige pensionists hjerte meget nær.
- Hun betyder alt for mig, hun er som et familiemedlem. Jeg bor alene, så det er en gave at have en så dejlig hund. Hun holder mig med selskab, gør mig glad og sørger for, at jeg får motion, når vi går ture og leger. Hun er meget tillidsfuld og passer på mig, samtidig med, at hun advarer mig, hvis nogen nærmer sig, så hun er også en form for sikkerhed, fortæller Ole.
Hunde har altid været en del af Oles liv, og hans fascination af naturen og dyrelivet har fulgt ham siden barnsben. I folkeskolen drømte han om at blive biolog og vidste ofte mere om dyr, end de lærere, der underviste ham i biologi. Han opgav dog drømmen, og i stedet fik han efter gymnasiet arbejde som skovarbejder i Jægersborg Dyrehave, hvor han fik mulighed for at prøve kræfter med jobbet som skovfoged.
- Det fangede virkelig min interesse. Jeg nød at være tæt på dyrene og tage mig af dem, især når jeg fodrede dem om vinteren. Desværre blev jeg ikke optaget på skovfogeduddannelsen, så jeg måtte ændre retning til min anden store passion, fortæller Ole, som i stedet uddannede sig til arkitekt med speciale i industriel design.
Dyrenes Beskyttelse hjalp Ole
Labradoren Diva er den niende hund, som Ole har haft gennem sit liv. Det var dog en skælsættende oplevelse med hans ottende hund, der for alvor gjorde ham opmærksom på Dyrenes Beskyttelse og organisationens vigtige arbejde.
- Da jeg gik på pension, mistede jeg min hund, og jeg ville gerne have en ny. Men under Corona steg priserne på hvalpe voldsomt, så jeg søgte i stedet efter en hund på anden vis. Gennem Den Blå Avis fandt jeg en familie, der gerne ville af med deres hund. Jeg vidste, at hunden havde haft en vanskelig fortid - men jeg tog chancen og købte den alligevel, fortæller Ole og fortsætter:
- Jeg havde håbet på en labrador, men hunden viste sig at være 80 procent Dobermann. Den blev for vild og aggressiv, og selvom jeg forsøgte at træne den, blev situationen værre. En dag angreb den mig, og jeg endte på skadestuen.
Da Ole ikke kunne overskue situationen, kontaktede han Dyrenes Beskyttelse for hjælp.
- I løbet af halvanden time kom der en mand fra Dyrenes Beskyttelse, for at hjælpe mig. Han hjalp med at få transporteret hunden til dyrlægen, hvor den blev nærmere undersøgt. Den endte desværre med at blive aflivet, da den slet ikke var rask, forklarer Ole, der var påvirket af oplevelsen i et stykke tid efter.
Møde gav klarhed
Den barske oplevelse rystede Ole. Men samtidig gav mødet med Dyrenes Beskyttelse ham en ny klarhed omkring, hvor vigtigt det var for ham, at hans arv netop skulle gå til at hjælpe dyr i nød. Ole har ingen familie, og han havde i noget tid overvejet, hvad der skulle ske med hans arv, den dag han ikke er her mere.
- Dyrenes Beskyttelse gør en forskel både for mennesker og dyr. Dyr, især hunde, har bragt mig stor glæde gennem hele livet, og den glæde vil jeg gerne give videre, så fremtidige dyr kan bringe glæde til andre mennesker og samtidig få den hjælp, de har brug for, siger Ole.
Kort tid efter kontaktede han igen Dyrenes Beskyttelse, da han ønskede rådgivning i forbindelse med at oprette testamente til fordel for dyrene gennem organisationen.
- Jeg er bestemt ikke rig. Jeg er en helt almindelig pensionist med et lille hus og nogle ejendele. Jeg har ingen familie, der kan arve, så det er vigtigt for mig, at min arv går til noget meningsfuldt og noget, som jeg går ind for. Jeg er virkelig glad for, at det er dem, som får den, fordi jeg ved, at Dyrenes Beskyttelse vil bruge den på noget, der virkelig gør en forskel for dyrene, slutter Ole.