Landmand kan stadig holde dyr efter fem år med vanrøgt af kvæg

Hvor længe kan man forsømme sine køer og stadig få lov til at producere mælk? Fem år, viser en ny dom mod landmand, som Dyrenes Beskyttelse har anmeldt gentagne gange. I  september i år blev landmanden fra Vejle-egnen idømt en bøde på 150.000 kr. og en betinget rettighedsfrakendelse for uansvarlig behandling af sit kvæg. Han må stadig eje og passe malkekøer, selvom han nu tre gange er blevet dømt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven – og allerede havde en betinget frakendelse af retten til at holde dyr.

“Dette er desværre endnu et eksempel på, at det næsten er umuligt at få frataget retten til at have med dyr at gøre, selv i sager med gentagne lovovertrædelser. Det har enorme konsekvenser for dyrene, som efterlades i elendige forhold i årevis,” udtaler Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Kvier stod i deres eget skidt

Dyrenes Beskyttelse besøgte første gang gården, hvor mælkeproducenten havde op mod 200 kvier gående i to stalde, i sommeren 2017 efter en henvendelse fra en bekymret borger. Her gik kvierne rundt i et pløre af afføring i nedslidte og uegnede stalde. Dyrene var så snavsede, at det tydede på, at de ikke havde ligget i et tørt og rent leje i længere tid, hvilket skaber stress og stærkt forringet velfærd. Forholdene blev indberettet til politiet, men det tog hele tre og et halvt år, før landmanden blev dømt. Dommen lød på en bøde på 30.000 kr. og en betinget frakendelse af retten til at holde husdyr. Bødens størrelse blev endda reduceret med henvisning til den lange sagsbehandling.

Efter denne dom ændrede intet sig på gården. Dyrenes Beskyttelse modtog flere henvendelser om ny vanrøgt af dyrene, og i januar 2022 blev landmanden igen anmeldt. Denne gang udstedte anklagemyndigheden blot en bøde på 15.000 kroner på trods af den betingede rettighedsfrakendelse.

Politikere skal holdes op på løfter

I august 2022 var Dyrenes Beskyttelses lokale kredsformand igen på uanmeldt besøg på gården. Det førte til en ny anmeldelse og sigtelse mod landmanden. Ved Retten i Kolding i september 2024 erkendte landmanden sig skyldig i samtlige tiltalepunkter herunder manglende adgang til rent leje, glatte gulve dækket af ajle og afføring samt utilstrækkelig adgang til frisk drikkevand. Alligevel valgte retten igen ikke at fratage ham retten til at have dyr, da landmanden efter det sidste besøg fra politiet havde flyttet sine kreaturer til en ny ejendom med bedre staldforhold. Retten bemærkede desuden, at en ubetinget frakendelse af retten til at eje og arbejde med dyr ville have en "meget indgribende betydning" for landmanden, da han havde en stor besætning på omkring 700 dyr. 

Dommen afspejler, hvordan erhvervets interesser vægtes højere end dyrenes behov, og det er uacceptabelt, mener Dyrenes Beskyttelse.

“Hold af så mange dyr forpligter. Her har ejeren igen og igen svigtet. Det er dybt frustrerende at se, hvordan dyrevelfærdslovens sanktioner ikke er effektive nok. Når man kan gentage alvorlige overtrædelser uden at miste retten til at have dyr, så udmøntes dyrevelfærdsloven på en måde, der ikke beskytter dyrene godt nok,” slår Yvonne Johansen fast.

Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at kigge på strafferammen i dyreværnssager som en del af den nye dyrevelfærdsaftale, "Sammen om dyrene", der blev præsenteret tidligere i år. Der vil blive lagt vægt på, at rettighedsfrakendelser i højere grad anvendes ved gentagne overtrædelser. Men Dyrenes Beskyttelse vil holde politikerne op på deres ord.

“Det er tvingende nødvendigt, at hensynet til dyrene fremover vejer tungere i sager som denne,” siger Yvonne Johansen.