Ikke alle køber hund med fornuften, men lader i høj grad følelser spille ind, viser dansk undersøgelse. Og for nogle betyder sundhed mindre end udseende og personlighed.
SOM AT TRÆKKE VEJRET GENNEM ET SUGERØR
Man kan sammenligne det med at få klistret næsen til og skulle trække vejret gennem et sugerør. Det går måske, hvis man sidder ned, men hvis man begynder at gå eller løbe, kan man ikke få vejret.
Problemer med vejrtrækning eller hjerte. Der er en høj forekomst af alvorlige velfærdsproblemer hos nogle hunderacer, men det gør ikke hundene mindre populære. Derfor ville professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet undersøge, hvorfor nogle folk alligevel køber racer med en sygdomshistorik. Sammen med en række kolleger satte han derfor en stor spørgeskemaundersøgelse i gang, hvor han spurgte ejere af tre racer med sundhedsproblemer og en relativt sund race. Og det viste sig hurtigt for professoren, at det ikke kun var sundhed, hundekøberne gik op i, når de købte hvalpe fra en af de to racer, der typisk har helbredsproblemer:
– Det er ofte udseende og personlighed, man går op i, når man køber sådan en hund. Der er ingen, der bliver glade, når hunden bliver syg, men det er ikke altid sundheden, der bestemmer valget af hund. Mange kommende hundeejere tjekker ikke, om der er tale om en sund hunderace. I stedet for går de efter én bestemt hund med et interessant udseende og en charmerende personlighed, siger Peter Sandøe.
Vejrtrækningsproblemer er et kendt sundhedsproblem hos visse såkaldte brachycephale hunderacer. Det dækker over racer, der er avlet til at få en meget flad snude, hvilket giver en væsentlig del af hundene problemer med at trække vejret Flere af hundene med flade snuder er så hårdt ramt af åndedrætsproblemer, at det er nødvendigt at få foretaget kirurgiske indgreb, hvor fx åbningen gennem næseborene gøres større. Det er dog kun de hårdest ramte hunde, der bliver opereret. Der er lavet undersøgelser, hvor man har bedt ejerne angive, hvor raske deres hunde er. Efterfølgendehar en dyrlæge målt objektivt på, hvordan hunden har det. Kun den hårdest ramte tredjedel af hundene opfattede ejerne som syge, resten af problemerne blev bortforklaret som normal
adfærd:
– ”Både min mand og min hund snorker, og de er begge to charmerende fyre”, kunne være en typisk udlægning. Man omfortolker det, at hunden er kortåndet, til noget normalt og positivt, forklarer Peter Sandøe.
Fornuft og følelse
Professoren og hans kolleger kom frem til, at det ikke kun er avlerne, der har ansvaret for, at de sygdomsramte racer er populære. Udviklingen er i høj grad drevet af efterspørgsel, og her spiller andre parametre end fornuft også ind:
– Når folk efterspørger racer på trods af en sygdomshistorik, bliver det drevet af nogle andre ting end det fornuftige og rationelle. Der er prestige, charme og
signalværdi i de dyr, vi køber, siger Peter Sandøe. Han tilføjer, at blandt andet reklamebranchen og medieverdenen har været med til at sætte visse racer i et positivt lys ved at bruge dem ofte.
Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, understreger, at det er vigtigt at vælge et sundt dyr, hvis man skal købe en hund eller kat:
– Det er altafgørende at have dyrets sundhed for øje, når man skal vælge en killing eller hvalp. Man kan nemt lade følelserne løbe af med sig, når man ser de nuttede dyreunger, men det er vigtigt at have fokus på, om det også er et sundt dyr, man får med sig hjem. For sundhed og livskvalitet hænger unægteligt sammen.
Peter Sandøe arbejder i øjeblikket på at lave et landsdækkende sygdomsregister for hunde.