Marsvinet Hubert blev dumpet på en parkeringsplads i Ballerup en aften i maj. Selvom der var mad og vand i buret, er det ikke til at vide, hvor længe marsvinet ville have overlevet alene i vejkanten. Heldigvis kom der en hjælpsom kvinde forbi.
I en stille krog af Ballerup, på en kølig forårsaften i maj, skete noget hjerteskærende og uventet. En mand kørte hen til en vejkant, åbnede bildøren, og satte et bur med en lille gnaver ud på jorden. Marsvinet i buret skulle senere få navnet Hubert.
Heldigvis blev Hubert reddet af en forbipasserende, som ikke kunne ignorere den triste situation. Hun så bilen køre væk, noterede nummerpladen og tog straks Hubert med sig. Efter at have ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, satte hun kurs mod Roskilde dyreinternat, hvor hun vidste, at Hubert ville være i gode hænder.
- Det er så godt, når der er nogen, som ser en papkasse, et bur eller lignende, og reagerer på det. Vi vil altid opfordre folk til, at hvis de ser en papkasse i naturen, så går de lige hen og tjekker den, og derefter smider den ud. Vi har hørt mange gange før, at folk finder papkasser, tjekker dem, og så er der dyr i. Så det er rigtig godt, at folk er opmærksomme på disse papkasser og får dem tjekket og fjernet, hvis ikke der er noget i, fortæller Carina Løkkegaard, dyrepasser på Roskilde Internat.
Jagten på beviser
Den forbipasserende kvinde forsøgte at hjælpe politiet ved at skaffe beviser. Hun kontaktede Grantoftegård, hvor marsvinet var dumpet, i håb om, at de havde videoovervågning af området. Desværre viste det sig, at stedet ikke havde de nødvendige optagelser.
På trods af dette, kunne hun alligevel politianmelde hændelsen, da hun havde været forudseende nok til at notere bilens nummerplade. Dette gav politiet en vigtig ledetråd i forsøget på at spore føreren, der havde efterladt Hubert.
Huberts ankomst til Roskilde Internat
Hubert ankom til Roskilde Internat den 12. maj 2024. Her blev han budt velkommen med åbne arme og straks taget under kærlig behandling. To dage senere blev Hubert taget til dyrlægen. Han blev kontrolleret for at sikre, at han var sund og rask, og samtidig blev han kastreret.
Nu har Hubert tilbragt 20 dage på internatet. Selvom han er blevet plejet og nusset af de ansatte og frivillige, savner han stadig nogle venner og en familie at kalde sin egen. Medarbejderne på Roskilde Internat har gjort deres bedste for at socialisere ham, og nu håber de, at den helt rette familie snart dukker op.
En påmindelse om ansvar og håb
Huberts historie er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage ansvar for de små væsner, vi deler vores liv med. Den starter som en sørgelig fortælling om svigt, men takket være venlige sjæle kan den ende lykkeligt.
- Hubert er en lidt genert fyr, og det kan være på grund af hans fortid og omstændighederne ved, at han er blevet dumpet på denne måde, og fordi dem, han havde tillid til, ikke behandlede ham godt. Så det er noget, vi skal have bygget op nu via de frivillige, der kommer og nusser ham. Nu rykker vi ham også over ved siden af en dame med nogle tremmer imellem. Det plejer også at hjælpe lidt på humøret, at der er en anden, de kan snakke med, afslutter Carina Løkkegaard.
Hubert venter stadig på sine nye ejere, og forhåbentlig vil nogen snart åbne deres hjem og hjerte for denne lille gnaver, der har så meget kærlighed at give. Indtil da vil Hubert fortsætte med at nyde de ugentlige nusse-sessioner og de kærlige hænder, der passer på ham. Han er en lille gnaver med en stor historie, og forhåbentlig vil den næste del af hans liv være fyldt med glæde, tryghed og masser af gulerødder.
