For et års tid siden opdagede Hanne og Bob Adly en hvalpefabrik. Sagen udviklede sig senere til Randerssagen.
I et lille indhegnet hjørne i spisestuen lå hundene. Fem hvalpe og en hundemor. Ovenpå lag af aviser med afføring og uden mad eller vand. En frygtelig stank stod i hele stuen og sælger gik rundt i gummistøvler. Ingen af hundene reagerede, da Hanne Adly og hendes mand Bob kom ind. Da Hanne spurgte sælgeren, kunne hun ikke huske, hvornår hvalpene var født. Sælger kunne heller ikke huske, hvilken race, hvalpene var.
"Vi skal bare have en hvalp reddet fra det her sted", tænkte Hanne Adly.
Hun tog en ildelugtende lille hvalp i armene, betalte sælger og holdt hvalpen ind til brystet, mens hende og hendes mand kørte hjem.
De kaldte hvalpen Karla, og da hun havde været i bad, kunne Hanne og Bob se, hvor tynd hun var. Dyrlægens dom var klar: Karla var underernæret.
De næste par dage kunne Hanne ikke få de andre hvalpe ud af hovedet, og hun endte med at ringe til politiet.
"Hun er jo vores prinsesse. Jeg synes alt går godt med hende. Hun er mere sund og rask og livlig end jeg havde turdet håbe"
Den første dag fandt politiet og Dyrenes Beskyttelse 27 hunde. De følgende dage steg tallet til 61 hunde i alt. Det gjorde det til Danmarkshistoriens næststørste hundesag, Randerssagen.
I dag - et års tid senere - har Karla det godt:
"Hun er jo vores prinsesse. Jeg synes alt går godt med hende. Hun er mere sund og rask og livlig end jeg havde turdet håbe", fortæller Hanne Adly.
Men Karla er også mærket af sin opvækst i en hvalpefabrik, for hun er stadigvæk bange for poser og tasker og er først lige blevet renlig.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man altid ringer til 1812, hvis man oplever noget mistænkeligt ude hos en sælger.