Fødevareminister Jacob Jensen har præsenteret et oplæg til Danmarks første dyrevelfærdsaftale. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at dyrene får deres egen politiske pakke og peger på flere gode forslag. Men der skal ske meget i forhandlingerne, hvis landbrugsdyrene skal kunne mærke forskellen
Det var i foråret 2023, at fødevareminister Jacob Jensen (V) fortalte, at han inden sommeren ville lande en bred politisk aftale om dyrevelfærd. Det tog noget længere tid at realisere udspillet til en pakke, der skal sikre ”bedre dyrevelfærd nu og i fremtiden”. Men nu har regeringen præsenteret 23 initiativer inden for såvel kæledyr som landbrugsdyr. Dyrenes Beskyttelse glæder sig som udgangspunkt over, at dyrene får deres egen aftale, og organisationens direktør peger på flere gode forslag.
Ros for flere tiltag
“Ministeren skal have ros for udspillet til en dyrevelfærdsaftale. Der er akut brug for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden. Det er således positivt, at der sættes gang i arbejdet med at få styr på den usunde avl af hunde med blandt andet for korte snuder – vi skal have sundere hunde i Danmark. Der lægges også op til de første vigtige skridt mod strengere straffe i de værste dyreværnssager. Det har vi set flere eksempler på nødvendigheden af,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Også krav om screening for brystbenbrud blandt æglæggende høns kan være med til at synliggøre og følge op på en decideret dyrevelfærdsskandale i landbruget. Og en støtteordning til udfasning af burægsproduktionen kan også betyde meget for de tilbageværende burhøns herhjemme.
Risiko for store mangler
Men udspillet til aftalen efterlader særligt grisene tilbage på perronen, mener direktøren.
“Særligt indsatsen over for millioner af grise skal forbedres i de kommende forhandlinger. En arbejdsgruppe, der kigger på den høje dødelighed blandt pattegrise, er for eksempel overflødig. Der skal i stedet stilles krav om, at der avles efter færre og mere levedygtige grise," siger Britta Riis
Dyrenes Beskyttelse har kæmpet og ført kampagner for at få sat søerne fri i det konventionelle landbrug. Knap en million danske søer er fikseret med jernbøjler i lange perioder af deres liv. I forslaget lægges der op til et lovkrav om, at nye stalde skal indrettes så søerne kan gå frit i farestaldene. Men søerne skal stadig kunne fikseres i perioder.
”Det er ikke godt nok. Søerne bør ikke fikseres i de perioder, hvor deres behov for at bygge rede og tage sig af deres unger er størst. Søerne bør sættes helt fri under faring og sikres tilstrækkelig plads til at udvise deres normale moderadfærd og bevæge sig hensigtsmæssigt,” siger Britta Riis.
Og så er der de mere end 27.000 døde pattegrise om dagen i danske svinestier. Fødevareministeren har tidligere lovet, at aftalen skulle gøre noget ved den stigende pattegrisedødelighed. Her forslås en arbejdsgruppe, der skal ”identificere mulige løsninger til at sikre højere overlevelse for pattegrise”. Det er for fodslæbende, mener Dyrenes Beskyttelse.
”En arbejdsgruppe, der skal kigge på den alarmerende høje dødelighed blandt pattegrise, ender med stor sandsynlighed som endnu en udsættelse. Men problemet har allerede været udsat i mere end ti år. Sidst blev det nævnt i handlingsplanen for bedre dyrevelfærd fra 2014-2020, og umiddelbart før det kiggede en arbejdsgruppe på området. Her må politikerne træde i karakter og stille krav om, at der avles efter færre og mere levedygtige grise,” siger Britta Riis.
Fødevareministeren har tidligere udtalt, at aftalen skulle gøre noget ved den dårlige dyrevelfærd "én gang for alle," men aftalen bør kun være begyndelsen, mener Dyrenes Beskyttelse.
”Det er et stort udspil med mange forslag, som vi nu skal analysere til bunds. Der er akut behov for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden, og vi håber på en bred aftale, som derefter kan forbedres løbende i fremtiden, ligesom andre store forlig på kritiske områder,” siger Britta Riis."