Positive nyheder om dyr, naturligvis!

Vil du være den mest dyrebare i hele skolegården? Så vær med, når vi fortæller positive nyheder om dyrene og den verden, de lever i. Vi gør vores allerbedste for at skrælle voksenskallen af, når vi tegner og fortæller, så selv en otteårig kan tale med om de dyrebareste historier. Husk at følge os, og bliv den første til at række hånden op for at fortælle Dyr’bare Nyheder.

Dyr'bare Nyheder er en del af Dyre- & Naturskolen

 

UDYR - med Vicky Knudsen

På Folkemødet deltog Vicky Knudsen i et eksperiment, da Dyr'bare Nyheder gik LIVE; i sin helt nye interviewform.

Interviewet hedder UDYR og handler om alle de uddøde, udvandrede og udryddede dyr. Den positive nyhed er, at naturen trænger sig på, og ulvens, havørnens (og bæverens) tilbagevenden, tvinger os til at tage stilling til, hvordan vi vil leve iblandt dyrene i fremtiden, hvilket nødvendiggør dét, at give mere plads. Emnet kaldes også 'Shifting baseline syndrome' eller 'natursyn'.

Vores tese er, som også Vicky ynder at sige, "jo mere man ved om dyrene og naturen, des mere får vi lyst til at passe på dyrene som vores små venner". Der er håb, som altid, og idet håbet sommetider kan være svært at få øje på, finder vi løsningerne/handlinger du selv kan foretage/anderledes vinkler, og opmuntrer og motiverer til at få øje på naturens Dyr'bare Nyheder.

 

Flere Dyr'bare Nyheder

 

Superhelte på havets bund

Imens mange tror at havet er så stort og mægtigt, at det nok skal klare sig, råber marinebiologer og andre fagfolk om hjælp, for havet er i krise; dét er der ingen tvivl om. Som sædvanligt forsøger vi, hos Dyr'bare Nyheder, at fortælle om alt det, og meget mere, så de fleste kan være med. Vi forsøger også at finde det sted, hvor du selv kan være med, og det måske endda kilder lidt under tæerne. Se med når Dyr'bare Nyheder taler om Superhelte på havets bund.

Kan din have blive vild natur?

Udtryk som biodiversitetskrise, vilde haver og vild natur høres alle vegne – men hvad betyder det egentlig, og hvad kan du selv gøre for at overhale de voksne indenom? -det er lettere end man skulle tro. Se med og få opskriften på hvordan du kan forvilde din have og få besøg af mange seje, vilde dyr på besøg – store som små!

Lyskrydsmodellen

Første afsnit af Dyr'bare Nyheder er på gaden, og det handler om den seneste tids debat om flade hundesnuder og det øgede fokus, der er kommet på emnet i Danmark. Det er sket i halen på oplysning og tiltag rundt omkring i en række europæiske lande. Dyrs velfærd er vigtigere end deres udseende, og der er heldigvis et stigende antal mennesker, som enige i, at hundesnuder er dyrebare.

Dyre- & Naturskolen

Sammen går vi på opdagelse og lærer at forstå dyrenes sprog. Alle dyr har behov som de fortæller os om, hvis bare vi 'lytter' godt efter. I læren om organismer, skal vi have styr på det gode dyreliv, og gennem leg og praktisk erfaring, lærer vi hvordan vi bliver gode dyrevenner, dyrereddere og dyrepassere.

Se mere HER!

 

Om Dyr'bare Nyheder

Dyr'bare Nyheder er særligt til dig som er mellem otte og 12 år og er interesseret i at høre om positivt nyt for kæledyr, vilde dyr og fremgang for naturen. Faktisk går det bedre, end hvad mange går og tænker, og vi vil gerne fortælle mere om hvorfor, og hvordan tingene er kommet hertil.

Hos Dyr'bare Nyheder tror vi på, at oplysning skaber et bedre grundlag for fremsynede diskussioner. Et positivt fokus er med til at motivere til arbejdet omkring forbedret dyrevelfærd og bæredygtighed. Vi tror på mennesker, og på at vi altid kan blive bedre - og jo bedre vi er oplyste om de mange gode tiltag, der hver dag sker for dyrevelfærden, des mere kan vi motivere til at tage del i den positive bevægelse.

Dyr'bare Nyheder er Dyrenes Beskyttelses seneste satsning til oplysning om dyrevelfærd for børn og nysgerrige sjæle. Vores ønske er at informere og inspirere og . Vi tror på at et bredt udsyn skaber positive indsigter, som viser sig i gode intentioner.

Projektet er støttet af Karen Krieger Fonden, Friluftsrådet og Qato-fonden, der ligesom os tror på oplysning og motivation. For uanset din alder er Dyr'bare Nyheder til dig, som finder det interessant og informativt. Følg med, når vi folder hjertevarme, komplekse, imponerende og fascinerende nyheder ud, og forklarer det, så selv en otteårig kan være med.

Jeg håber I nyder at følge med!
Bue Kjær Monrad
Redaktør & vært

Holdet bag Dyr'bare Nyheder

Kontakt: dyrogboern@dyrenesbeskyttelse.dk

 

HEJ. JEG HEDDER Bue.

Det er vidt forskelligt hvordan vi lærer bedst. Til gengæld er det godt at få sjove oplevelser sammen med andre mennesker, for jeg tror på, at det er vigtigt at have det sjovt, da langt de fleste lærer og husker allerbedst gennem humor. Noget af det fineste vi har er dyrene og den verden vi lever i, og gennem information, fakta og højt humør kan vi gøre verden til et bedre sted; sammen lærer vi at passe bedre på alt det vi har.

Det skal være sjovt at lære.

Bue Kjær Monrad
Projektleder af Dyre- & Naturskolen
Redaktør & vært på Dyr'bare Nyheder

GRATIS DOWNLOADS & LINKS OM DYR

Her finder du gratis materiale med faglig viden og ideer til lege, ture og undervisning.

Download legekort til print. Legekortene har billeder og ideer til lege om de mest almindelige dyreunger i naturen. Leg på jeres tur i naturen eller hjemme på legepladsen.

Legekort Harekilling.JPG

DOWNLOAD LEGEKORT HER 

Hej kæledyr- hvad siger du? er et gratis hæfte, der beskriver de fire mest almindelige kæledyrs kropssprog. Kat, hund, kanin og marsvin præsenteres med venne- og stopsignaler. Der afsluttes med en billedquiz, hvor du kan teste om du kan se hvad dyrene på billederne ”siger”.

hej kæledyr hæfte.png

DOWNLOAD HÆFTET HER

Dyrevelfærd i skolen er et gratis undervisningsforløb, som alle skoler og institutioner frit kan gøre brug af.
Materialet er udviklet i et samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og Ministeriet for Førevarer, Landbrug og Fiskeri samt Aarhus Universitet, Dansk Kennel Klub, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, DOSO, Kattens Værn, Københavns Universitet og Landbrug og Fødevarer.

FIND FORLØBENE HER

Faglig viden om dyreunger, video, årshjul og tegninger af dyreunger, som kan farvelægges. Find det hele på dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger

Se videoen "Dyreungerne ka' selv" her.

Gruppe af frivillige og børn - Dyre- og naturskolen

BLIV FRIVILLIG I DYRE- & NATURSKOLEN

Vores koncepter ’En dag på dyreinternatet’ og MISSION 1812 har fået luft under vingerne. Derfor har vi, i Dyre- & Naturskolen, brug for dig, til at indgå i vores team af frivillige formidlere.

Dyre- & Naturskolen har modtaget støtte fra

 

QATO Fonden logo.png   

 

 

Karen Krieger Fonden

 

Dyrebeskytter med fiskertøj

Bliv dyrebeskytter

Er dit barn mellem 0 og 12 år og interesseret i dyr, natur og læring? Bliv juniormedlem for kun 150 kr. om året.