… og forhåbentlig fortæller du den historie til ende sammen med din kat, hund, kanin, fugl eller skildpadde. Hvert eneste dyr, der bortadopteres fra Dyrenes Beskyttelses internater, har en bagage med sig, som den nye ejer så vidt muligt skal kende indholdet af og være med til at bære videre. Til gensidig glæde.
Hope blev fundet i en park, hvor hun var efterladt. Coco kom fra en ejer, som ikke magtede så aktiv en hund. Blackie er kun seks måneder, men har allerede haft to hjem. De er hunde fra hjem, som ikke længere magtede opgaven. De er katte, der er fundet som moderløse killinger og er flasket op hos en plejemor. De er kaniner, der er dumpet i en papkasse et sted. De er efterladt i en container eller i en grøftekant. De er dyr, som kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater.
Internaterne griber dyrene
– Når dyr kommer på internat, bærer det dyr altid en forhistorie med sig. Vores beskrivelse og vurdering af dyret starter nogle gange allerede hos vores frivillige kredsformænd, som har været involveret i en eventuel dyreværns- eller redningssag. Når dyret kommer ind på internatet, foretager vi en helhedssvurdering af dyrets tilstand. Så kommer vores dyrlæge og laver en klinisk undersøgelse af dyret og sørger for eventuel behandling. Derefter er det vores veterinærsygeplejersker, dyrepassere, adfærdstrænere og de frivillige, som passer, socialiserer og træner dyrene. Samtidig fører vi et såkaldt burskema, hvor vi deler viden og beskriver dyret med henblik på at finde det rigtige nye og blivende hjem, når dyret er klar til bortadoption, fortæller internatleder Karina Fisker.
Karina Fisker, internatchef og leder af Nordjyllands internat, med sin egen hund, schæferen Julle. Hun er en af Karina Fiskers tre hunde. To af dem har hun haft fra hvalp. Den sidste er Fjante, som hun har adopteret, efter at Fjante af flere årsager og omgange havde været på internatet. Det er en længere historie, som heldigvis er endt godt. Ligesom langt de fleste af de andre historier, dyrene bærer med sig ind på internatet og ud igen.
Hun har været chef for alle Dyrenes Beskyttelses internater siden juni 2022. Sideløbende er hun leder af Nordjyllands Internat, hvor hun nu er leder på sjette år. Det er også herfra, at hun tager interviewet. Til en start må hun afbryde for at tale med en dyrlæge: En plejemor til en hundehvalp er kommet ind på internatet med hvalpen, der ser ud til at have problemer med nyrerne.
En internatleder, en dyrlæge og en plejemor, der slår ring om en hundehvalp. Mange kompetencer er i spil på internaterne for at danne sikkerhedsnet under nødstedte dyr i Danmark. Dyrene skal modtages, måske behandles, plejes, aktiveres, socialiseres, trænes, beskrives, og når alt går vel, skal de matches med nye ejere og ud i deres bedste og blivende hjem.
Det afgørende match
– Vi skal vurdere dyrenes sind, adfærd, om de kan være i et hjem med små børn, om de kan være i en lejlighed, hvordan de reagerer og interagerer med andre dyr, fortæller internatchefen.
Hun forklarer, at der er stor forskel på hunde, der som regel ankommer med en kendt historie, og katte, der som regel findes herreløse og derfor har en ukendt baggrund.
Katte vælger selv deres ejere ”Som oftest går folk herfra med en anden kat end den, de havde udset sig på forhånd. Vi lader folk sætte sig ned sammen med kattene, og så er der som regel en kat, der kaster sig i armene på dem som den første,” siger Karina Fisker.
Hundeforelskelser: ”Mange forelsker sig i en hund på hjemmesiden eller på Facebook. Men hvis der er 100, som gerne vil have hunden, er der jo kun én, som vi kan gøre glad, fordi det er den bedste til hunden. Vores vigtigste opgave er at finde den rigtige til lige netop den hund,” siger Karina Fisker.
– Vi taler med de mennesker, som gerne vil adoptere, om, hvilke tanker de har gjort sig, de fysiske rammer, deres tidsperspektiv, erfaring med hund eller kat, hvor meget de er hjemme, og så matcher vi dyrene med nye ejere, så godt vi overhovedet kan, siger Karina Fisker og fortsætter:
– Det bedste for os som ansatte er, når vi lykkes med at matche rigtigt. Når vi får tilbagemeldinger fra de nye familier om, at det går godt. Så har vi set det rigtige, spurgt om det rigtige, og vi har fået forklaret det rigtige, siger Karina Fisker.
Dyrenes Beskyttelse bortadopterede i alt 9.085 dyr sidste år (2022). Alle nye ejere får adgang til vejledning fra internatet i resten af dyrets levetid. Hvis adoptionen fejler afgørende, eller der sker drastiske ændringer i livet hos den nye familie, er man forpligtet til at kontakte internatet og sammen finde en løsning for dyret.
Familieforhold: Er I en livlig børnefamilie med larm og en omskiftelig hverdag eller et roligt hjem, hvor der udelukkende er voksne? Hvordan er jeres rutiner, arbejde og fritidsaktiviteter?
Andre dyr: Er der andre dyr i hjemmet? Hvis ja, er det så også et ønske eller behov fra den kat eller hund, som I allerede har, at der kommer en ny killing, en hvalp eller et andet nyt familiemedlem i huset?
Fysiske rammer: Er der plads i boligen eller området omkring til eksempelvis en aktiv stor hund, eller plads til at give kaniner både kammerater og plads til at hoppe og grave – eller give en kat mulighed for at komme ud, så den kan gå sine egne veje i det fri?
Fysisk aktivitet: Er du selv meget fysisk aktiv, eller skal du have en rolig ældre kat eller hund?
Erfaring: Har du tidligere erfaring med at have eksempelvis hund, og vil du gerne bruge tid på at træne en ny hund? Har du tålmodigheden til at lære en hvalp at være renlig, være alene hjemme, køre i bil og socialisere med andre hunde og mennesker?
Økonomi: Har du ressourcerne til at klare foder og eventuelle dyrlægeregninger? Du skal også vide, at det ikke er gratis at adoptere et dyr. Internaterne tager et gebyr for at dække bare et minimum af de mange udgifter til at tage sig godt af dyrene.
Tid: Har du tid til at lære dyret at kende og få den nye hund eller kat til at falde til i det nye hjem? Har du tid til at tage dig af dyret i din dagligdag? Eksempelvis skal en hund som udgangspunkt aktiveres to timer dagligt og må ikke være alene hjemme mere end otte timer om dagen.
Perspektiv: Har du tænkt over, hvor du og dit liv er om 10 år? Både hunde, katte og kaniner kan blive langt over 10 år, og jeres familieliv kan udvikle sig meget i l
Kanin: 58 dage
Kat: 48 dage
Hund: 16 dage
Grunden til, at kattenes ventetid er lang, er, at mange katte kommer til internatet som killinger, der først skal flaskes op og blive 12 uger, inden de kan bortadopteres.
Grunden til, at kaniner venter så længe på et nyt hjem, er, at de er sværere at bortadoptere. Mange bliver overrasket over, at kaniner skal have god plads til at hoppe, grave og gnave; at kaniner er meget sociale dyr, der helst skal bo sammen med en anden kanin; og at kaniner bliver lige så gamle som en hund. Hvis kaninen bliver købt til et barn på 10 år, kan forældrene altså stå tilbage med kaninen, flere år efter at barnet er blevet voksen
Sociale sager: 2 procent
Dumping: 10 procent
Indleveret af ejer: 20 procent
De øvrige 68 procent ankommer til internaterne som herreløse dyr. De er typisk fundet og indleveret via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 eller af finderen.