Om natten giver hundene lyd, hvis vilde rovdyr nærmer sig masaiernes kvæg. Men de seje masaihunde er også rigtig mange, og det går ud over deres sundhed og truer det vilde dyreliv. Derfor rejser danske dyrlægestuderende endnu engang til Masai Mara for at hjælpe.
Der følte vi virkelig, at der var brug for os. De lokale var nysgerrige og ville gerne snakke
To gange om året rejser et hold dyrlægestuderende fra Københavns Universitet til Mara North Conservancy i det sydvestlige Kenya i Afrika for at beskytte dyr, mennesker og dyrevildtet i det enestående naturreservat. Det gør de ved at vaccinere, neutralisere og behandle masaiernes vagthunde – masaihundene – og for at oplyse lokalbefolkningen om at holde hundene sunde og raske.
Her fortæller to dyrlægestuderende, Charlotte Torp og Frederikke Juncher Høeg, om deres tur til Masai Mara i foråret, og projektleder Rikke Langebæk afklarer forventningerne til årets anden tur, som finder sted 2.-11. november.
Mara North Conservancy Dog Project er ledet af danske Rikke Langebæk, der er dyrlæge og lektor ved Københavns Universitet. I november tager hun for tiende gang afsted med endnu et hold dyrlægestuderende fra Kenya, USA og Danmark.
Ind til videre har projektet skabt store forandringer; mange hunde er blevet sundere, og der er kommet mere kontrol over antallet. Og så er befolkningen selv blevet klar over, hvor vigtigt det er for hundenes evne til at fungere som gode vagthunde, at de har det godt.
Rikke Langebæk understreger, at projektet netop fungerer så godt, fordi det indeholder respekten for det omkringliggende samfund, og fordi det både hjælper dyr, mennesker og hele den unikke natur i området omkring naturreservatet.
På den måde er oplysningsarbejdet lige så vigtigt som behandlingsarbejdet, og den samlede indsats har uden tvivl været årsagen til projektets succes.
Mara North Conservancy Dog Project har været i gang siden 2018, og Dyrenes Beskyttelse har støttet det siden 2020.
Dyrlægeklinik midt på savannen
Turen fra lufthavnen tog omkring 7 timer, og de dyrlægestuderende kørte gennem meget forskelligt landskab før de nåede Mara North Conservancy. En flad og tør savanne, med blandt andet elefanter og løver som beboere, blev senere erstattet med en landsby, hvor de lokale, masaierne, og deres kvæg, får og geder holdt til. Og så var der alle hundene: små og store og nogen mere uhumske og udsultede at se på end andre. Det var tydeligt at se, at de ikke alle blev passet lige godt på.
- Der følte vi virkelig, at der var brug for os. De lokale var nysgerrige og ville gerne snakke, og mange børn kom og så på, imens vi satte klinikken op. På trods af sprogbarrieren følte vi os meget velkomne, fortæller Charlotte og Frederikke.
En, to, tre - så står der en dyrlægeklinik midt i det kenyanske landskab. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Populationen og problemerne vokser
I 2016 blev der foretaget en undersøgelse i området omkring Mara North Conservancy, hvor der blev estimeret omkring 3000 hunde. Derfor er der mange hunde i området, og populationen vokser hurtigt. Det samme gør problemerne.
- Problemstillingen ved at have for mange hunde er først og fremmest, at der ikke er nok mad. Det gør, at der opstår inhumane aflivninger på for eksempel hvalpe. Derefter bliver de bare smidt væk, hvilket tiltrækker hyæner og leoparder. Det er selvfølgelig synd for hvalpene, men det er også til fare for lokalbefolkningen. For lidt mad blandet med mange hormoner og begrænset plads fører til territoriale slåskampe og risiko for aggression mod mennesker, fortæller Charlotte og Frederikke.
Der er også flere eksempler på, at hundene angriber det vilde dyreliv. Det er påvist, at de forstyrrer særligt gnuers migration. Derfor er neutralisering og behandling ikke kun vigtig for hundenes helbred og velbefindende, men også for mennesker og for det vilde dyreliv i Masai Mara.
- Langt de fleste hunde var supersøde og nemme at håndtere, men vi tog altid vores forholdsregler for at sikre vores egen sikkerhed gennem arbejdet med hundene, tilføjer Charlotte og Frederikke.
53 hunde neutraliseret, behandlet og vaccineret
De behandlinger som dyrlægerne primært foretager, når de er afsted, er neutralisationer, tandekstraktioner, behandlinger af sår, vaccination mod rabies, behandling mod lopper og flåter samt ormekur.
- Hvis hundene får sår, bliver de ikke tilset. De risikerer, at der går maddiker eller infektion i det, påpeger Frederikke mens Charlotte uddyber:
- Og da der er begrænset økonomi i området, er det vigtigt, at vi gratis vaccinerer mod rabies og hundesyge samt behandler de småskavanker, vi finder. Det er enormt givende for hundene og for lokalbefolkningen.
Sammen med de andre dyrlægestuderende hjalp Charlotte og Frederikke 53 hunde i foråret. De fleste havde en ejer, og få af dem var gadehunde, som blev bragt ind fra områderne omkring klinikken.
Med ét er der gang i dyrlægearbejdet midt på savannen. Her bliver en hund neutraliseret. Video: Dyrenes Beskyttelse.
Vi kommer med meget klinisk erfaring, men med lidt mindre kirurgisk teknik end amerikanerne - og de kenyanske studerende kommer med rigtig mange gode input og erfaringer, som vi kan gøre brug af
Masaiernes hunde er hårde
I det hele taget er hundene i Masai Mara mere hårdføre og seje end de hunde, vi kender fra Danmark.
- Vi så, at hundene var ekstremt hurtige til at komme på benene efter en operation, og de har tit levet med forskellige sygdomme i længere tid, fortæller Charlotte, mens Frederikke supplerer:
- Der kom en gadehund ind på klinikken, som havde et stort sår på det ene bagben. Den udviste ingen tegn på smerte, og var enormt god til hele tiden at lægge sig på den side, hvor såret var. På den måde forhindrede hunden spyfluer i at få adgang til såret, hvorved de ikke kunne lægge æg i det.
Hellere færre raske hunde end mange syge
Mara North Conservancy Dog Project handler ikke kun om at behandle hunde, men også om at oplyse lokalbefolkningen om vigtigheden af, at hundene har det godt. Det arbejde begynder så småt at give pote.
- Vi var ude på en skole for at fortælle om årsagen til, at vi var der. Børnene på skolen fortalte, at deres hunde var blevet mere rolige og tog på i vægt efter deres neutralisationer. Heldigvis var det tydeligt at mærke, at befolkningen er blevet klogere. Langt de fleste børn, vi talte med, havde kun to hunde i familien, fortæller Charlotte og Frederikke.
Generelt oplever projektet er en stor tilslutning og har en venteliste med mange hunde på. Arbejdet fortsætter også efter, at de dyrlægestuderende er taget hjem, hvor den lokale veterinærsygeplejerske, James Nayetuni, holder kontakten til de lokale ved lige. Han vaccinerer nye hunde og udbreder projektets budskaber.
Charlotte og Frederike fortæller også, at dem som har været med til at hjælpe hundene og lokalbefolkningen i Masai Mara mange år generelt oplever, at opfattelsen af dyrevelfærd er blevet en hel anden end ved projektets begyndelse i 2018.
- Det er begyndt at gå op for masaierne, at færre raske hunde er bedre end mange syge, når de vil have beskyttet deres kvæg, fortæller de.
Endnu bedre danske dyrlæger
Den danske dyrlægefaglighed er noget særligt, og både Charlotte og Frederikke mener, at de har kunnet bringe noget særligt med sig i felten i Kenya.
- Vi danske dyrlægestuderende har en stor viden om sygdomme, dyrevelfærd og etiske aspekter af hold af dyr. Vi kommer med meget klinisk erfaring, men med lidt mindre kirurgisk teknik end amerikanerne - og de kenyanske studerende kommer med rigtig mange gode input og erfaringer, som vi kan gøre brug af. Så det er en rigtig god kombination, fortæller de to dyrlægestuderende og uddyber:
- Vores gåpåmod og sans for teamwork var vigtig hele vejen igennem, og holdet endte med at have et vanvittigt godt samarbejde, hvor vi både delte personlige historier og havde faglige diskussioner. Det var helt afgørende for, at projektet blev så vellykket.
Derfor bidrager turene til Kenya ikke kun til at hjælpe hundene og dyrelivet i Masai Mara til, men også til, at kommende dyrlæger herhjemme bliver endnu dygtigere og kan behandle dyrene i vores eget land med endnu højere ekspertise.
- Det var en så meningsgivende tur. Uden støtten fra Dyrenes Beskyttelse havde det ikke kunnet lade sig gøre at behandle og redde så mange af hundene. Tak til alle, der har støttet og fortsat gør det, afslutter Charlotte og Frederikke.
Jeg håber på at opleve, at vi nu er blevet en så synlig faktor i lokalsamfundet, at vi bliver hilst om muligt endnu mere velkommen
Trækker på erfaringerne
Rikke Langebæk leder holdet af dyrlægestuderende fra Danmark. Hun både tror og håber på, at turen i november vil gå lige så godt som de andre gange – hvis ikke endnu bedre.
- Jeg håber på at opleve, at vi nu er blevet en så synlig faktor i lokalsamfundet, at vi bliver hilst om muligt endnu mere velkommen. Som regel er de meget glade for at se os, fortæller Rikke Langebæk.
Hun håber også – og tror virkelig på – at holdets erfaringer i arbejdet med masaierne og deres hunde efterhånden kan mærkes tydeligt.
- Den eneste lille hage er, at James Nayetuni, vores lokale veterinærsygeplejerske, brækkede benet for 1,5 måned siden. Det er altid ham, der organiserer transport af hunde til og fra klinikken, så kan det være, at der bliver lidt forsinkelser. Men jeg tror også, at der nu er en vis rutine at spore blandt de øvrige folk, vi samarbejder med, og det kan helt sikkert mærkes, runder hun af.
Rikke Langebæk fortæller desuden, at de håber på at kunne behandle lige så mange hunde, som de plejer – altså omkring 50.
- Siden 2018, hvor projektet begyndte, er mange hundrede masaihunde blevet hjulpet til et bedre liv.
- Dyrenes Beskyttelse har støttet Mara North Conservancy Dog Project siden 2020.
- For ca. 135 kroner kan en hund blive vaccineret mod rabies, hundesyge og parvovirus.
- For ca. 225 kr. kan en hanhund blive kastreret.
- For ca. 375 kr. kan en tæve blive steriliseret.
- Dyrlægeholdet forventer at kunne neutralisere 50 masaihunde under ét ophold.
- Følg dyrlægearbejdet på Dyrenes Beskyttelses Facebook og Instagram, eller på Mara North Conzervancy Projects Instagram.
Ønsker du at støtte?
SMS MASAI til 1474 og støt arbejdet med 100 kr.
