Dyrenes Beskyttelse er i løbende dialog med dansk detailhandel. Gennem mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" og kampagner rettet mod danske forbrugere, forsøger Dyrenes Beskyttelse hele tiden at få danske detailkæder til at tage et ansvar for dyrene i de produkter, de har i deres sortiment og markedsfører. Retailmanager Henrik Westh har arbejdet med detailhandlen i mere end ti år. Hør om sejre og udfordringer set fra fra hans stol.
Hvordan står det til med dyrevelfærden i detailhandlen?
Gennem de sidste elleve år må vi generelt sige, at dansk detailhandel har gennemført og fortsat gennemfører mange tiltag, som har været med til at løfte dyrevelfærden i Danmark. Buræg er forsvundet i køledisken som en konsekvens af Dyrenes Beskyttelses kampagne mod buræg i 2013 og 2014 og detailhandlens forståelse af den dårlige dyrevelfærd, der er knyttet til at holde dyr i bure.
I 2016 blev der i Netto for første gang i Danmark lanceret Løgismose mælk og andre mejeriprodukter, som var "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", og hvor der blev sat nye dyrevelfærdsstandarder i dansk mælkeproduktion.
Vi har de seneste år set flere detailkæder indføre politikker og formulere ambitioner om udfasning af turbokyllinger, hvilket også er rigtig positivt. Generelt er der også kommet væsentlig flere fritgående og økologiske kyllinger i køledisken, som giver forbrugerne mulighed for at erstatte den hurtigt voksende turbokylling med en kylling, som har levet et liv med plads og adgang til det fri.
Vi skal også nævne REMA 1000, som har sat nogle særdeles ambitiøse målsætninger i forhold til, at salget af fritgående kyllinger og frilandsgris inden for en meget kort årrække skal udgøre 25 procent af omsætningen.
Endelig er vi også rigtig glade for Menys aktuelle beslutning om at stoppe salget af levende hummere samt beslutningen om at stille krav til deres leverandører om, at aflivningen sker på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. Dette er et godt eksempel til efterfølgelse i resten af dansk detailhandel.
Men når vi snakker detailhandel, må vi ikke glemme alle de dygtige landmænd og fødevareproducenter i Danmark, som har valgt en produktionsform, som tilgodeser dyrenes behov om plads og adgang til det fri. Vi har i dag cirka 180 danske landmænd, som producerer fødevarer under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Dertil findes en lang række visionære fødevareproducenter, for hvem ansvaret for dyrevelfærden er vigtigt. Uden disse landmænd og producenter havde der i dag ikke været alternativer til konventionelt producerede fødevarer i køledisken.
Så ja, helt overordnet må vi sige, at dansk detailhandel er lydhøre over for mange forskellige dyrevelfærdsproblematikker og gennem årene har været med til at skabe nogle markante forbedringer. Det er vi i Dyrenes Beskyttelse rigtig glade for.
Henrik Westh har i mere end ti år taget dialogen om dyrevelfærd med detailhandlen
Hvad møder du, når du taler med detailhandlen?
Vi oplever, at detailhandlen som udgangspunkt fortsat er lydhøre og positive, men vi oplever også i vid udstrækning fortællingen om, at det er markedet og konkurrencesituationen, som dikterer, hvor langt man ønsker at gå. Desværre var vi i 2022 ramt af stigende inflation, stigende renter og en faldende forbrugertillid.
Jeg kan ikke mindes at have set en krise, som så hurtigt har ændret forbrugernes adfærd på den måde, at prisen i dag spiller en meget stor rolle for stadig flere forbrugere, når de handler fødevarer. Den ændrede forbruger- og indkøbsadfærd afspejler sig også i, hvad der sker i detailhandlen i øjeblikket, hvor der gennem det sidste år rent strukturelt er sket nogle markante ændringer. Irma og Aldi lukker i Danmark. COOP reducerer antallet af kædekoncepter til kun tre i form af COOP, COOP 365 Discount og Brugsen. Og endelig må vi konstatere, at konkurrencen om kunderne kæderne i mellem om muligt er blevet endnu mere skærpet. Priskampagner i form af ”Discountmatch” og ”Priskrig” er meget udbredte i disse dage.
I Dyrenes Beskyttelse er vi bekymrede for denne udvikling og for den betydning, som det i længden kan få for dyrevelfærden i Danmark. Fødevarer produceret med bedre dyrevelfærd er dyrere end konventionelt producerede fødevarer, og hvis prisen slår andre bæredygtighedsagendaer som økologi, natur og dyrevelfærd i dannelsen af detailhandlens sortimenter og markedsføring, er det problematisk. Man kan også spørge sig selv om ensidigt fokus på pris i længden er den rette strategi som detailhandler. Dyrenes Beskyttelses seneste måling fra Kantar viser, at cirka 70 procent af danske forbrugere stadig finder dyrevelfærd vigtigt, når de handler ind.
Hvorfor er det så vigtigt, at forbrugerne vælger dyrevelfærd til?
Vi er rigtig mange danskere, som hver dag træffer et valg i køledisken, om hvad vi skal have at spise. Og nej, vores valg handler ikke kun om, hvad der skal på tallerkenen i aften. De handler om så meget mere. De handler blandt andet om klima, dyrevelfærd, økologi og natur. Vi kan faktisk gøre rigtig meget hver især for at skabe forbedringer på disse områder gennem vores valg i køledisken. Først og fremmest kan vi vælge at spise væsentlig færre animalske fødevarer, end vi gør i dag, da vi ved at disse har en markant negativ indflydelse på klima, dyrevelfærd og natur. I Dyrenes Beskyttelse anbefaler vi generelt at reducere forbruget af animalske fødevarer, og hvis man vælger disse, så at vælge fødevarer, som er produceret med god dyrevelfærd. En god rettesnor er altid at kigge efter mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" og det røde Ø-mærke.
Hvis du generelt reducerer dit animalske forbrug og samtidig har fokus på at reducere dit madspild, bør der for mange fortsat være mulighed for at få plads til bedre dyrevelfærd i hverdagen.
I Dyrenes Beskyttelse gør vi meget ud af at oplyse danskerne om dyrevelfærd. I år har vi på grund af krisen valgt at skrue op for kommunikationen i erkendelse af, at det i en krisetid er ekstra vigtigt, at danske forbrugere er opmærksomme på og tilvælger den gode dyrevelfærd.