To killinger blev en tirsdag aften i september fundet dumpet i en lukket sæk i en skraldespand. Smidt ud som affald uden en chance for at komme væk. Heldigvis hørte en forbipasserende dem kalde og reagerede hurtigt på lyden.
En sen tirsdag aften i september var en ung mand på vej hjem fra et besøg hos en kammerat. Da han gik forbi en skraldespand, hørte han lyde, som fik ham til at stoppe op.
Det lød som om, at noget miavede dernede fra. Da han undersøgte skraldespanden, fandt han en sæk. I sækken var to skræmte, hvide killinger. Heldigvis reagerede manden hurtigt og tog killingerne med ind i varmen, hvorefter han ringede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
En frivillig kredsformand afhentede de to små killinger og kørte dem til internatet i Århus. På internatet blev killingerne tilset af en dyrlæge, som vurderede, at de så fine, sunde og raske ud. De havde heldigvis ikke nået at være i skraldespanden særlig længe.
- At smide to forsvarsløse killinger ud i en sæk i en skraldespand er bare ikke okay. Man bliver så gal og ked af det, når de her sager kommer ind. Odin og Thor blev heldigvis reddet, men vi ved ikke hvor mange killinger, der bliver smidt ud, hvor vi ikke når at finde dem i tide. Det gør ondt at tænke på, siger dyrepasser Mikkel Søndergaard
To brødre i nyt hjem
Killingerne var ca. 16 uger gamle, meget tamme og helt sikkert vant til mennesker. Efter noget mad og vand blev killingerne døbt Odin og Thor. Odin har et blåt og et gult øje - det man kalder odd-eye, mens Thor har to smukke gule øjne. Odin og Thor er brødre, der virkelig nyder hinandens selskab og som heldigvis ikke har taget skade af den grimme oplevelse.
- Det var tydeligt med det samme, at begge killinger var helt trygge ved mennesker. Vi er slet ikke i tvivl om, at de har haft et hjem, hvor man har valgt at smide dem ud som affald. Det er så usselt, som noget kan være. Killingerne har jo ikke en jordisk chance for at undslippe en grum skæbne, hvis de ikke bliver fundet. Det kan man simpelthen ikke byde et levende væsen, siger Mikkel Søndergaard.
- Både på internatet her i Århus og på de andre internater i Dyrenes Beskyttelse, ser vi flere dumpingsager i år end tidligere. Det er skræmmende, at folk kan få sig selv til det. Står man i en situation, hvor man ikke kan have sit kæledyr mere, så bed om hjælp. Ring og snak med os i stedet for at overlade dyret til en uvis skæbne, slutter Mikkel Søndergaard.
Internatet har nu fundet et kærligt hjem til kattene.