Hver tredje svinestald fik mindst én sanktion ved Fødevarestyrelsens kontrol i 2016. Det er på høje tid, der bliver sat ind med skærpet kontrol, mener Dyrenes Beskyttelse.
"Når 97 pct. af alle grise mistede deres hale sidste år, så vidner det om, at der er noget helt galt med den måde, lovgivningen bliver forvaltet på i dag"
På 307 besøg i danske svinestalde i 2016, gav Fødevarestyrelsen mindst én sanktion på hvert tredje besøg. Det viser den nye opgørelse ’Dyrevelfærd i Danmark 2017’, som netop er offentliggjort af Miljø- og Fødevareministeriet.
”Det er mildest talt ikke tilfredsstillende. Tallet ligger på samme niveau som 2015, og det er ikke godt nok. Det skal gøres bedre,” siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i en pressemeddelelse, hvor ministeren samtidig bebuder et nyt kontrolkoncept, som målrettet sætter ind over for halekupering.
I Dyrenes Beskyttelse er direktør, Britta Riis, helt enig i, at dyrevelfærden er stærkt problematisk i de danske svinestalde, hvor 97 pct. af alle grise mistede halen sidste år til trods for at rutinemæssig halekupering har været ulovligt i Danmark i over 20 år.
”Halekupering har i alt for lang tid været den lette udvej, når landmanden skulle undgå halebid blandt grise. Jeg forventer, myndighederne fremover vil kræve, at svineproducenterne indretter staldene med bedre forhold for grisene. De kunne starte med at give dem mere plads og rodemateriale, da dette har god effekt på forebyggelse af halebid,” siger hun.
Stramning af kontrol med svineproducenter
Kontrolkonceptet vil ifølge Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse blive understøttet af særlige kontrolaktioner, som skal udføres af Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold. Der vil blive krav om skriftlig dokumentation for, at landmanden har forsøgt at forebygge halekupering.
”Kontrollen har slet ikke været god nok indtil nu, når myndighederne blot har godtaget producentens ord for, at han har gjort tilstrækkeligt for at forebygge halekupering ad andre veje. Det er på tide, at myndighederne træder i karakter og får rettet op på forholdene ude i svinestaldene,” siger Britta Riis.
”Jeg ser meget frem til en skærpet kontrol med dyrevelfærden i svinestaldene. Når 97 pct. af alle grise mistede deres hale sidste år, så vidner det, om at der er noget helt galt med den måde lovgivningen bliver forvaltet på i dag,” siger Britta Riis.
Danskerne vil have bedre forhold for grisene
I august i år lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ”Burgris – Nej tak”, hvor et stop for rutinemæssig halekupering var et kampagnens mål. I den forbindelse lavede Dyrenes Beskyttelse en opgørelse som viste, at mere end 500 mio. danske grise har mistet halen, siden forbuddet mod rutinemæssig halekupering blev indført. Og hvert sekund mister en dansk gris sin hale.
”Vi har gennem mange år lagt pres på, for at der bliver taget hånd om dette problem. Senest med vores burgrise-kampagne. Det glæder os i den grad, at det, vi længe har råbt højt om, nu endelig bliver taget til efterretning. Dette er den helt rigtige vej at gå, hvis dansk svineproduktion skal fremtidssikres,” siger Britta Riis.
En undersøgelse, som analysebureauet Epinion foretog for Dyrenes Beskyttelse i september viste, at fire ud af fem danskere ønsker bedre forhold for grise.
Hvad er halekupering?
Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, som øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.
Halekupering udføres for at undgå halebid, hvilket er en stress-reaktion hos grise. Stress opstår som følge af bl.a. dårlige staldforhold med for lidt plads og for lidt at rode i og beskæftige sig med.