Forældre til ørredunger bruger supersanser og fører en intens samtale, inden de sætter afkom i verden i familievandløbet. Følg fiskenes aktive undervandsliv.
Når en fuldvoksen hunørred gyder, har hun for længst fundet faderen til afkommet. Hun går gerne efter størrelsen og foretrækker en stor han, der kan matche hende, selv om hun typisk er større end sin mage.
Efter et par års singleliv har parret fundet sammen på vej hen mod det vandløb, hvor de selv er klækket. Nu er de sammen om at få befrugtet og lægge de cirka 10.000 æg til rette i gruset i bunden af vandløbet, typisk hvor vandløbet spidser til ved sit udspring inde i landet. Her er der ofte fald på vandet, så det iltes. Æggene har brug for ilten og skal samtidig ligge så godt begravet, at de ikke bliver spist af andre beboere i vandløbet, inden de klækkes i løbet af foråret, cirka fem måneder senere.
Formet af forhindringsvandløb
– Ørredungerne lever i vandløbet det første år, indtil de er blevet cirka 10 centimeter lange. De finder en standplads i åen, altså en god sten at stå bag i strømmen, hvor de samtidig kan gemme sig for både fisk og fugle. I starten er det jo et lille revir på en sten, der måske ikke er større end sådan her, siger Nicolaj Lindeborgh og viser det med to fingre.
– Senere udvider de til større og større standpladser, indtil de har en hel underskåret brink eller en stor fordybning i åen. Undervejs bliver der selvfølgelig kamp om pladsen, så de søger længere og længere væk. Nogle af dem søger mod havet og bliver til havørreder efter en gradvis tilvænning til saltvand, mens andre bliver i bækken og bliver til bækørreder.
Nicolaj Lindeborgh er biolog med speciale i hav og fisk og har ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse og fortæller indlevende om fiskenes adfærd, sanser og sociale liv: Hvordan ørreden snildt kan vandre 30 kilometer op ad åen mod strømmen for at komme til vandløbsspidsen for at gyde, hvordan fisken kan lugte sig frem til den kemiske sammensætning i det vandløb, hvor den selv er klækket, og hvordan fiskene tager form og farve efter omgivelserne. En bornholmsk ørred er derfor typisk lang og slank, nærmest torpedoformet, fordi den skal være adræt og springe højt for at komme over klipper og sandbanker ud til havet ved åens udløb, mens andre ørreder er korte, større og federe, fordi de er opvokset i vandløb uden de store forhindringer.
Sanselig samtale
Fiskenes pardannelse og kommunikation ved gydning er blandt de oplevelser, der har gjort stærkest indtryk på Nicolaj Lindeborgh. Til lejligheden har fiskene iført sig gydedragt. Hannen har anlagt fuldskæg i form af en lang krog på hagen, og begge har fået en mørkere farve.
– Jeg oplever tit ørrederne to og to ud for vandløbene i efteråret, hvor de står og venter på, at der skal være vand nok, til at de kan svømme helt op til gydestedet. Heroppe finder hunnen et egnet sted med grus i den rette størrelse og strøm, der sikrer iltet vand. Hun børster gruset rent for mudder og gør i det hele taget gydepladsen klar. Imens holder hannen andre små hanner, såkaldte snigere, væk, siger Nicolaj Lindeborgh og fortsætter:
– Når hunnen er klar til gydning, står hun stille over gydestedet. Hvis de andre hanner nærmer sig, er hun helt ubevægelig og signalerer tydeligt, at hun ikke er interesseret i dem. Når den udvalgte fader nærmer sig, sitrer og svajer hun til gengæld meget tydeligt og signalerer, at hun i den grad er klar. Det er en meget tydelig kommunikation. Nicolaj Lindeborgh forklarer, hvordan hannen gyder sin sæd, samtidig med at hunnen gyder æggene og i samme moment begraver dem i gruset i bunker, såkaldte gydegrupper.
Aktivt frivandsliv
Bagefter er forældreparret så udmattet, at de bare lader sig føre med strømmen ned ad åen igen. De er blevet tynde, fordi de har svømmet langt, produceret æg og sæd, har holdt konkurrenter væk og populært sagt har gjort rent og lagt ungerne i seng på et trygt og godt sted.
Og så er vi slet ikke begyndt at beskrive, hvordan ørredens forudgående singleliv har formet sig. Herunder hvordan nogle har krydset rundt i Østersøen i halen på silde- og brislingestimer. Ørreder og laks er rovfisk, der jager andre fisk til deres måltider. Ørreder kan blive 10 år eller endnu ældre, hvis de altså ikke går til undervejs i det oplevelsesrige og fysisk krævende liv.