Hold ekstra godt øje med dyr på marken

Selv en mild og våd vinter kan have konsekvenser for udegående husdyr. Særligt efter Fødevarestyrelsen i 2019 lempede retningslinjerne, så dyr kan sættes ud på arealer med mindre naturlig beskyttelse for vejret. For langt fra alle kvægejere lever op til det ekstra ansvar. Flere end 15 procent af besætninger med udegående kvæg, der blev kontrolleret af fødevarestyrelsen i årets først kvartal, fik således sanktioner for deres hold af dyrene. Det viser slutrapporten fra kontrolkampagnen. Det skuffer Dyrenes Beskyttelse

- Med de lempeligere krav skal dyreholdere udvise større agtpågivenhed og for eksempel flytte dyr og sikre tørt leje til dyrene i råt vejr. Sagen er jo, at en meget våd vinter med plusgrader skaber nogle vanskelige forhold, hvor udegående dyr for eksempel risikerer at stå i højt mudder og søle. Når det blæser, fryser de våde dyr hurtigere, hvis de ikke kan søge tørt leje og læ og ly, siger Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef for Dyrenes Beskyttelse.

11 procent af de 200 besætninger fik sanktioner, fordi dyrene ikke havde passende tørre hvileområder, eller fordi der ikke var områder med ly og læ. Yderligere 4,5 procent af ejerne fik sanktioner for at holde kvæg på mudrede opholdsarealer ved blandt andet foder- og vandingspladser.  

Problemet er, at selv om udegående kvæg og heste kan være af robuste racer, så er de bag en indhegning. Det betyder, at dyrene ikke har mulighed for at søge læ, vand eller mad andre steder, men er begrænset i deres bevægelighed. Dyr, som er drægtige, kræver ekstra tilsyn i foling- eller kælvningsperioden, og udegående dyr er meget afhængige af godt huld og en god vinterpels for at kunne holde varmen i de barske måneder, hvilket også kræver særlig opmærksomhed. Skulle vinteren blive rigtig kold, bliver problemerne med våde dyr mindre, men der opstår til gengæld andre udfordringer for dyrene.

- Hvis vinteren bliver meget hård med frost og kulde, kan det også få store konsekvenser for dyrene, der går ude. Det er først og fremmest fødegrundlaget, som bliver meget indskrænket, samtidig med at dyrene har behov for noget ekstra at stå imod med, når vejret er hårdt. Husdyr må under ingen omstændigheder tabe sig på grund af sult, så det er vigtigt, at man enten sørger for at tilføre ekstra foder, tilpasser flokstørrelsen eller flytter alle dyrene til et område med bedre fødegrundlag,” siger Yvonne Johansen.

Hun er særligt bekymret for de husdyr som heste og kvæg, der går ude i rewildingprojekter, hvor der holdes igen eller slet ikke tillades tilskudsfodring.

Dyreværnschefen opfordrer til, at man kontakter Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvis man oplever dyr, der viser tegn på mistrivsel. Hun opfordrer desuden til at tage fotos og videoer af de pågældende dyr. Vagtcentralen kan kontaktes hele døgnet rundt. Siden årsskiftet har Dyrenes Beskyttelses dyrereddere og dyrlæger været inde over 328 dyreværnssager med kvæg og 395 sager med heste. Det er sager, hvor mennesker har ansvaret for, at et dyr kommer i nød eller mistrives, og det formodes, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven.