I november tager projektleder Rikke Langebæk et hold dyrlægestuderende med til det sydvestlige Kenya, hvor de dels skal vaccinere, neutralisere og behandle masaieners hunde, dels hjælpe med at sprede budskabet om, at er sunde og mætte hunde er de mest effektive. Den tur tager studerende mindst to gange om året - klædt på med respekt for lokalbefolkningen.
- Jeg har virkelig indset, hvor vigtigt det er at udføre vores projekt med en kæmpe respekt for den kultur, vi kommer ned til. Så det bliver et ligeværdigt samarbejde, hvor vi bruger deres viden og de rammer, som de har.
Ordene kommer fra dyrlæge og lektor ved Københavns Universitet Rikke Langebæk, der har været leder af Mara North Conservancy Dog Project siden projektets opstart i 2018, og som om få dage rejser afsted igen.
Projektet sender to gange årligt Rikke Langebæk til Kenya med et hold dyrlægestuderende, der har fokus på at hjælpe hunde i Masai Mara. Her vaccinerer, neutraliserer og behandler de hundene, så de kan blive stærke og sunde vagthunde, der kan passe på kvæget og landsbyen.
Samtidig oplyser holdet de lokale voksne og børn om vigtigheden i at have hunde i god stand, så de ikke løber bort for at jage dyrevildt, parre sig og blive smittet med sygdomme som for eksempel rabies, der vil lamme landsbyerne fuldstændig.
Dyrenes Beskyttelse har støttet Mara North Conservancy Dog Project siden 2020.
Vi er kun en dråbe i havet, for vi er der kun to gange om året, men vi kan være med til at oplyse, så ordene spreder sig fra familie til familie og fra landsby til landsby.
Intet moderne udstyr
Det hjælper ikke at medbringe nyt, moderne udstyr, som masaierne ikke har til rådighed, men i høj grad om at bruge det, der er til stede.
På samme måde har holdet også fokus på at give noget tilbage; for eksempel har de fundet parasitter hos nogle af hundene, og i stedet for blot at behandle hundene, tager de prøver med tilbage til Danmark. Så kan de analysere sig frem til hvilke parasitter, der er tale om, og vende retur med en behandling, som masaierne selv kan bruge fremadrettet.
Rikke Langebæk understreger, at projektet netop fungerer, fordi det indeholder respekten for det omkringliggende samfund, og fordi det både hjælper dyr, mennesker og hele den unikke natur i området. Samtidig indeholder projektet lige så meget oplysning som behandling, og den samlede indsats har gjort en stor forskel.
Hunde som individer
Da hun første gang kom til Kenya, var der en udbredt opfattelse blandt de lokale masaier, at hundene i deres rolle som vagthunde var et nødvendigt onde. Det var godt at have mange af dem, men de kunne også blive en kilde til irritation, fordi de skal have mad, som masaierne i forvejen ikke har i overflod. Tværtimod.
Men med årene har Rikke Langebæk kunnet se begyndelsen på en større forandring. Nu bliver hundene opfattet som individer, og mange har opdaget, at det faktisk er bedre at have få, sunde, neutraliserede og mætte hunde, i stedet for en større flok, der er sultne, og som drager ud for at jage dyrevildt, for at parre sig, eller som henter og spreder sygdomme.
- Vi er kun en dråbe i havet, for vi er der kun to gange om året, men vi kan være med til at oplyse, så ordene spreder sig fra familie til familie og fra landsby til landsby, siger Rikke Langebæk, der har et tæt samarbejde med den lokale veterinærsygeplejerske, James Nayetuni, der hele året bor dernede og har fokus på hundene.
Jeg kan mærke, at det betyder noget for mange, at vi er der. Og de spørger, hvornår vi kommer igen.
Oplysning gennem børnene
En del af projektet omfatter også besøg på skoler. Her lærer de børnene om sunde hunde, og de viser børnene nogle af de mange racer, de findes, og hvordan de er gode arbejdshunde. De fortæller også, hvordan det betyder meget, at hundene bliver behandlet ordentligt og er i god stand og beskyttet mod sygdomme. På den måde spreder budskabet sig også om raske, effektive hunde sig også.
- Jeg kan mærke, at det betyder noget for mange, at vi er der. Og de spørger, hvornår vi kommer igen, siger Rikke Langebæk.
Og det er ikke kun for masaierne og Rikke Langebæk, at projektet har en stor betydning. Blandt de dyrlægestuderende, som hun allerede har haft med på tidligere ture, har mange i efterfølgende evalueringer svaret, at det specielle ved projektet netop er, at det omfatter alle aspekter. Både den enkelte hund, de enkelte familier, landsbyer og også hele naturen og dyrevildtet, som er så afgørende at beskytte.
Det er Rikke Langebæk stolt af.
- Jeg siger netop altid til de studerende, der skal med, at det er ikke i det her projekt, at de kommer til at lave 30 store behandlinger på hunde. Men de får helheden at mærke. Hele projektet hænger sammen.
Midt i november drager Rikke Langebæk endnu engang afsted med et hold, der blandt andet består af fem danske, en amerikansk og tre kenyanske dyrlægestuderende.
