En omfattende rapport bekræfter makak-abers ofte grusomme kår, når de indfanges, handles og misbruges. Men den giver også bud på løsninger
I Indonesiens enestående natur og dyreliv er der særligt ét dyr, der er voldsomt udsat for overgreb. De små makak-aber, som ofte ses tæt på mennesker, har fået et dårligt ry blandt lokalbefolkningen og regnes af mange som skadedyr. Det slår en rapport fra Afa (Asia for Animals) Coalition fast. Dyrenes Beskyttelse står sammen med 24 andre dyrevelfærdsorganisationer bag rapporten, der kortlægger makak-abernes vilkår i Indonesien.
- Udgivelsen af makak-rapporten er enormt vigtig. Den er et effektivt redskab til at skabe mere opmærksomhed om aberne og alle deres udfordringer og kan forhåbentlig være med til at bane vejen for en bedre beskyttelse af dem, siger biolog og international projektleder hos Dyrenes Beskyttelse, Anne Sofie Meilvang.
Makak-aberne er et begavet dyr, der er dygtig til at tilpasse sig omgivelserne. I takt med at dyrene bliver drevet væk fra naturen, opholder de sig ofte blandt mennesker for at få adgang til føde. De bliver derfor ofte opfattet som små tyve, der stjæler mad fra folk, og der mangler en grundlæggende forståelse for, at det er levende væsener.
Corona gjorde ondt værre
Rapporten fastslår, at den globale COVID-19-pandemi har medført en stigning i udnyttelsen af makak-aberne både gennem misbrug på nettet og handel i medicinalindustrien.
Misbruget på nettet indebærer, at unger indfanges og holdes i fangenskab som kæledyr; de bliver brugt som rekvisitter på sociale medier, og i stigende tilfælde også decideret misbrugt og udsat for vold for folks fornøjelses skyld – ansporet af internationale, lukkede grupper på sociale medier. Ifølge rapporten sættes mange unger ud og efterlades, når folk er færdige med at bruge dem til selfies og udstilling. En del af dem stadig har et halsbånd på, som de langsomt kvæles af, i takt med at de vokser.
Pandemien skruede op for behovet for forsøgsdyr til udvikling af vacciner. Det betød øget handel med makak-aber, der sendes til laboratorier over hele verden for at blive brugt som forsøgsdyr primært i medicinalindustrien.
Mangler beskyttelse
Makak-abernes lidelser skyldes i høj grad, at de ikke er beskyttet af den indonesiske lovgivning. Fra officiel side er holdningen desværre ofte, at det jo er bedre, at makak-aber er i menneskers varetægt end i naturen, hvor de kan blive dræbt af andre aber. I juli i år blev der dog tændt et håb for makak-aberne, idet de blev sat på IUCN’s (Union for the Conservation of Nature) liste over truede dyrearter.
Rapporten peger da også på løsninger, der er anbefales af forskere, dyrevelfærdsorganisationer og politikere. Det gælder om at forstå den lokale kultur og lokale problemstillinger og formidle viden om makak-abernes situation, og dernæst skabe grundlag for at forbedre lovgivningen og håndhævelsen af denne.
- Der findes områder i Asien, hvor mennesker og makak-aber lever tæt uden, at det giver problemer. Man bør lære af disses erfaringer omkring, hvordan man undgår konflikter for at skabe holdbare løsninger på menneske-makak-konflikterne, fortæller Anne Sofie Meilvang.
Som almindelige danskere kan vi også selv gøre noget, når vi rejser i Asien som turister. I en ny app, der kommer til næste år, har forskere samlet en guide til hensigtsmæssig adfærd over for forskellige dyrearter heriblandt også makak-aber, som vi som turister kan respektere ved ikke at fodre dem og også holde os i behørig afstand til.
