Gram Slot i naturskønne omgivelser

Få 10 % rabat på ophold ved Gram Slot

Velkommen til Gram Slot, hvor naturen og omgivelserne tager hovedrollen i dit ophold. Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du 10 procent rabat på opholdet.

Selvom du ikke overnatter på selve slottet, vil du finde vores overnatningsmuligheder nænsomt placeret i de maleriske omgivelser, som omkranser slottet.

Her får du mulighed for at trække stikket fra hverdagens travlhed og fordybe dig i roen og skønheden i den omkringliggende natur.

Et ophold med fokus på natur, kultur, historie - og meget mere

Du kan kombinere et ophold ved Gram Slot med mange spændende aktiviteter og oplevelser. Er du til natur, kultur, historie eller noget helt andet, så finder du det i Gram og omegn. Jagt og fiskeri er også en del af Gram Slot – gå ud en tidlig morgen og oplev naturen vågne, eller gå en tur langs det nye åstryg, der har skabt mange nye og spændende stier for naturelskere.

I hjertet af Sønderjylland

Gram ligger i hjertet af Sønderjylland, og det er derfor muligt at nå Ribe og vadehavet eller Haderslev og den gamle bymidte med domkirken og butikkerne på en halv time.

Mod nord ligger Billund med Legoland og Lalandia, og mod syd ligger det smukke Flensborg, som du kan nå på en time, og hvor der også er mulighed for grænsehandel.

Sådan bestiller du

Kontakt Gram Slot direkte på telefon 74 82 00 40 (tast 1) eller på mail: booking@gramslot.dk.
Når du bestiller, skal du oplyse, at du er medlem af Dyrenes Beskyttelse for at få 10 procent rabat.

Vælg mellem overnatning #1 eller #2. Rabatten fratrækkes ved bestilling.

Receptionen er åben dagligt mellem 8.00 og 16.00 (søndag fra 8.00 til 12.00).

Overnatning #1

Ankomst muligt fra tirsdag til og med lørdag

Dag 1

Fra kl. 15.00
Ankomst til Gram Slots avlsgård Gramgård*

Kl. 15.00 – 16.30
Økologisk kaffe med hjemmebagt kage

Kl. 17.00
Rundvisning på slottet

Kl. 18.00
3-retters middag, hovedsageligt lavet af vores egne økologiske råvarer.

Dag 2

Kl. 08.00 – 10.30
Morgenmad med økologisk hjemmebag i restauranten

Senest kl. 10.30
Udtjekning

Gratis Wi-Fi
Fri parkering

Restaurant og gårdbutik er åben.
Ønskes frokost kan dette bestilles i vores reception.

Pris for 2 personer
2.499 kr. (excl. drikkevarer)

 

*Overnatning i dobbeltværelse med eget bad og toilet – eller dobbeltværelse i ferielejlighed.

Overnatning #2

Ankomst muligt fra tirsdag til og med fredag

Dag 1

Fra kl. 15.00
Ankomst til Gram Slots avlsgård Gramgård*

Kl. 15.00 – 16.30
Økologisk kaffe med hjemmebagt kage

Kl. 17.00
Rundvisning på slottet

Fra kl. 18.00
2-retters middag, baseret på egne økologiske råvarer
 

Dag 2

Kl. 07.00 – 10.30
Morgenmad med økologisk hjemmebag

Fra kl. 18.00
3-retters middag, baseret på egne økologiske råvarer
 

Dag 3

Kl. 07.00 – 10.30
Morgenmad med økologisk hjemmebag

Senest kl. 10.30
udtjekning

Gratis Wi-Fi
Fri parkering

Ønskes frokost kan dette bestilles i vores reception.

Pris for 2 personer
4.200 kr. (excl. drikkevarer)

 

*Overnatning i dobbeltværelse med eget bad og toilet – eller dobbeltværelse i ferielejlighed.

BETINGELSER

Rabatten er forbeholdt medlemmer af Dyrenes Beskyttelse, som støtter med et årligt eller et månedligt bidrag. Rabatten på 10 procent rabat gælder på overnatning #1 eller #2 med ankomst fra tirsdag til og med lørdag. Rabatten er ikke på forhånd trukket fra prisen, men trækkes først fra ved bestilling på telefon 74 82 00 40 (tast 1) eller på mail: Booking@gramslot.dk.

Tillæg for overnatning fredag og lørdag kr. 200,00 pr. person.
Hunde/katte: gebyr ekstra rengøring kr. 200,- pr. værelse. Kun i udvalgte værelser.

Der tages forbehold for fejl og ændringer.