Det sker på Nordjyllands Internat
Introaftener for nye frivillige
I marts og september 2025 åbner vi for ansøgninger til at blive frivillig på Nordjyllands Internat.
Nedenstående skal først sendes til os, når vi melder nye datoer ud på vores facebookside.
For at deltage i introaftener, skal du sende en ansøgning på E-mail til: nordjylland@dyrenesbeskyttelse.dk
Her skal du beskrive:
- Hvorfor vil du gerne være frivillig på Nordjyllands Internat?
- Hvad er din alder?
- Hvor meget tid kan du lægge i det?
- Hvilke dyrearter har du interesse i?
- Er der et særlig team, som har ekstra interesse i?
- Vil du kunne deltage i næste introaften?
Efterfølgende vil vi sende en bekræftelse på, at du er inviteret til introaftenen. Det er vigtigt, at du læser nedestående link, inden du sender din ansøgning som frivillig.
Grundet den store interesse for at blive frivillig på Nordjyllands Internat, forbeholder vi os retten til at vælge de rette match. Der vil være begrænset antal pladser, som kan optages, for at vi kan tage hånd om de frivillige, som udvælges.
Læs mere om kravene under 'praktisk info' på siden her.
Introaftener for nye plejefamilier
Vi afholder intro for nye plejefamilier i april, juli og september 2025. Datoer offenliggøres på vores facebookside, når vi nærmer os datoen.
I højsæsonen får vi rigtig mange killinger ind, som har brug for at komme i pleje, ind til de er gamle nok til at blive adopteret. Det er en kæmpe hjælp, og vi er utroligt taknemmelige for alle vores kære plejefamilier. Uden dem var vi ikke kommet igennem året med hundredevis af killinger. Det er en fornøjelse for både os og vores plejefamilier, og vi nyder at høre de små, sjove historier om killingerne.
Men der er visse krav, man skal opfylde for at kunne blive plejefamilie:
- Har erfaring med kat
- Sørger for et roligt og trygt miljø
- Kan have 2-6 killinger ad gangen (gerne med mor)
- Er robust og indstillet på, at det er en stor opgave, hvor det ikke altid ender i succes
- Har bil, så du/I selv kan transportere dyr og dyrenes ejendele
- Er medlem af vores lukkede gruppe for plejefamilier
- Står til rådighed mellem maj og oktober måned
- Kan holde katten indendørs i pasningsperioden, som kan varer 2-12 uger
- Bor maks. 35 minutters kørsel fra dyreinternatet
Har dette interesse, er du hjertelig velkommen til at sende en ansøgning, hvor du fortæller mere om de muligheder, du kan tilbyde kattene i plejeperioden. Vi kan give jer introduktion, når møderne er planlagt i ovenstående måneder.
Kontakt Team plejefamilie på e-mail: nordjylland@dyrenesbeskyttelse.dk
Besøg Nordjyllands Internat den 10. maj 2025
I anledning af, at Nordjyllands Internat fyldte 10 år i 2024, og at Dyrenes Beskyttelse har 150 års jubilæum i november 2025, holder vi fest!
Vi har også åbnet vores helt egen dyreklinik, hvor alle skal have mulighed for at komme og se de spritnye og topmoderne faciliteter.
Vi vil den 10. Maj 2025 kl. 10.00 åbne dørene, hvor gæster kan komme og møde internatsdyrene og se og hører mere om deres hverdag.
Du kan møde frivillige, som fortæller meget mere om Dyrenes Beskyttelses arbejde, og der vil være underholdende indslag for både børn og voksne.
Mød blandt andet Mikkel fra Arternes Verden, som fortæller mere om forunderlige arter i dyreriget. Børnene kan lege på hoppeborg, være med til bålhygge eller få sig en smuk ansigtsmaling.
Der vil være gode præmier at vinde i internatets tombola, hvor støttekronerne vil gå til de svigtede og herreløse dyr.
Følg med på vores facebookside, hvor programmet vil blive lagt op.