Vokseværk

Mere end 50.000 små hjerter banker på de største kyllingefarme, hvor der går så mange kyllinger sammen, at det svarer til at samle en større dansk provinsbys indbyggere under samme tag. Størstedelen
af de kyllinger, vi spiser, er racer, der er udviklet til at vokse unaturlig hurtigt. En almindelig industrikylling vokser fra 40 gram til 2 kg på godt en måned og tager derfor meget hurtigt på. Og kyllingerne vokser
hurtigere end nogensinde før. I 2008 tog det 37,4 dage for en kylling at nå de 2 kg, mens det i 2017 tog 34,2 dage. De bliver altså klar til slagtning tre dage tidligere end for 10 år siden.

"Man behandler kyllinger, som var det planter, der skal vokse hurtigst muligt for enhver pris. I jagten på hurtig fortjeneste giver man slet ikke kyllingerne mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd," siger
direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

Den hurtige vækst giver store problemer med at gå for mange af kyllingerne. Brystpartiet vokser sig så stort, at benene ikke kan bære kyllingens egen vægt. Det betyder, at mere end 75 pct. af de industrielle kyllinger ikke går normalt, og i sidste del af deres liv sidder de ofte ned en stor del af tiden. Dette er langtfra kyllingens naturlige adfærd, hvor den går rundt og pirker i jorden på jagt efter orme og anden føde.

Mange skader på kyllingernes haser

Det korte liv lever de industrielle kyllinger indenfor i store haller, hvor de går i unaturligt store flokke,ofte 40.000 kyllinger. De kommer aldrig ud, og der går 20 kyllinger pr. kvadratmeter. Den såkaldte belægningsgrad, altså tætheden af kyllinger i hallerne, har betydning for kyllingernes dyrevelfærd og blandt andet deres mulighed for at kunne bevæge sig og regulere kropstemperaturen. Det kan gøre det svært for kyllingerne at komme af med varmen, og de kan udvikle varmestress. Her sidder kyllingerne og gisper med åben mund i forsøget på at komme af med
varmen.

Inde i hallerne bliver der ikke muget ud, så kyllingerne går i den samme strøelse hele deres liv. Det kan resultere i udvikling af ammoniak, der kan give de såkaldte afsvidninger, sår og rødmen, som 67 pct. af kyllingerne har på haserne. Det korte liv i hallerne giver ikke kyllingerne megen hvile. Der er et lovkrav om, at der skal være mørke seks timer i døgnet i hallerne og i mindst fire sammenhængende timer – en kort periode i forhold til, hvad man forstår som en normal døgnrytme.
De mange timer med lys gør, at kyllingerne spiser mere og derfor vokser hurtigere. Alt sammen tiltag for at kunne producere den billigst mulige kylling.

"Kyllingerne bliver opdrættet med ét mål for øje: at vokse hurtigst muligt, så de kan komme billigt i køledisken. Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har naturlige behov, der i den grad bliver overset ved et kort liv i store haller," siger Britta Riis.

Inde i de store haller er der ingen siddepinde til kyllingerne, der altså ikke kan komme op i højden og sidde. De lever hele livet på gulvet indenfor.

Hverdagskylling

Det, der engang var fin mad, er i dag blevet hverdagskylling, og slagtekyllinger er i dag det mest almindelige produktionsdyr i Danmark. I 2016 spiste danskerne i gennemsnit 24 kg kylling pr. indbygger.
Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, så gerne, at man i stedet for at forvente, man kan spise kylling hver dag, i stedet for spiste bedre kyllingekød, men i mindre mængder. Det vil nemlig kunne løfte dyrevelfærden for millioner af kyllinger.

"Det er kyllingerne, der har tabt kampen i jagten på det billige kyllingekød. Engang var det fint at spise kylling, men i dag er det kød til discountpris. Det går i den grad ud over dyrevelfærden, hvor millioner af
dyr lider hver dag," siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.