Afmagret og pelsløs vandrede Pax rundt i en by over en længere periode. Endelig tog en person affære og bragte ham til Nordjyllands Internat. I dag lever han det søde hundeliv med lange gåture og afslapning i sofaen.
I januar modtog Nordjyllands Internat en ekstremt afmagret ruhåret hønsehund på to år. Han havde sår på begge forben, svamp i ørerne og var hårløs flere steder. Den pels, der var tilbage, var fedtet og filtret. Det viste sig, at han var fyldt med lopper, og derfor faldt pelsen af i store laser.
Henvender fortalte, at hunden havde strejfet rundt i kvarteret over en længere periode, og derfor besluttede han sig for at tage den med på internat. Pax var en vagabondhund fra det virkelige liv, og personalet på internatet satte en fremlysning i gang sammen med det lokale politi.
Efter en lang periode fik internatet endelig to henvendelser, der begge mente, at Pax var deres hund. Men fordi områdedyrlægen havde indgivet en anmeldelse om misrøgt af hunden, var det op til politiet at beslutte, om han skulle overleveres til dem.
I mellemtiden havde Pax fået både dyrlægebehandlinger, medicin, mad, registrering og daglig pasning og pleje af personalet på internatet. Derfor krævede det en betaling på 5.000 kroner at få udleveret Pax, men ejerne ville ikke betale udgiften, så derfor overdrog politiet Pax til Nordjyllands Internat.
Bekymret for andres fordomme
Det var en lykkelig dag den 26. februar, da Anders og Lone Rytter fik lov til at tage Pax med hjem. De havde allerede to internatkatte og drømte om en hvalp at lære op til jagt, efter at de mistede deres gamle hund.
"I søgningen på ruhåret hønsehunde dukkede Pax op. Han var godt nok ikke en hvalp, men vi ville gerne adoptere en internathund, fordi vi har overskuddet og tiden til det. Så det passer os rigtig fint, at Pax har en historie med i bagagen, der gør, at vi skal starte helt forfra ligesom med en hvalp", fortæller Lone Rytter og tilføjer, at de dog havde én enkelt bekymring ved at adoptere Pax:
"Jeg kan huske, at vi var lidt bange for, om folk udefra ville tro, at vi var skyld i, at han så sådan ud, og ville dømme os. Men så fik vi ondt af ham, fordi han ikke har haft et godt liv, og det vidste vi, at vi kunne give ham."
Pax har nu taget 4,5 kg på, og hans pels er blevet blank og tæt. Han går til dyrlægen hver 14. dag, så Anders og Lone Rytter er sikre på, at det går den rigtige vej. Med lange gåture på stranden og i skoven er der ingen tvivl om, at vagabonden Pax fandt den familie, han havde eftersøgt på gaden.
