Hver tredje landmand fik en eller flere sanktioner for at overtræde de ellers meget lempelige regler for halekupering, viser Fødevarestyrelsens kontrolkampagne. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at halekupering af grise forbydes.
Stressede grise bider hinanden i halerne. Det gør ondt på grisene, og det giver risiko for alvorlige sår og infektioner. Derfor tillader man i Danmark, at grise får klippet et stykke af halen af, hvilket sker for cirka 95 procent af de omkring 18 millioner grise, der hvert år ender på danske slagterier. Tallet er endnu højere for dem, der eksporteres levende ud af landet, hvilket sker for omkring 14 millioner danske grise årligt.
Det svarer til, at der hvert sekund er en dansk gris, som mister sin hale.
Men det er et stort dyrevelfærdsmæssigt problem, at danske grise overhovedet er så stressede, at de bider i hinanden, siger Dyrenes Beskyttelse.
”Reglen om halekupering eksisterer som en absolut nødplan i de tilfælde, hvor der er akut udbrud af halebid i en besætning. Men halebid og dermed halekupering er blevet normen, fordi man holder grisene under industrialiserede forhold på meget lidt plads, uden adgang til det fri og uden mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Det er simpelthen ikke i orden,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
”Selvfølgelig gør det ondt på grisen, når man klipper et stykke af dens krop uden bedøvelse. Men det er forfærdeligt, at vi overhovedet er kommet dertil, at det er blevet almindelig praksis, at man klipper og skærer i dyr i stedet for at give dem ordentlige leveforhold i den korte tid, de lever, før de bliver slagtet. Og til trods for politiske løfter og frivillige aftaler, så er det fortsat stort set alle danske grise, der får klippet halen. Det er helt galt,” siger hun og henviser til blandt andet til den stort anlagte svinehandlingsplan fra 2014, som skulle give markant flere grise med hele haler inden 2020. Hvilket som bekendt aldrig skete.
Mange grise får klippet haler uden gyldig dokumentation
Det er ulovligt for danske landmænd rutinemæssigt at halekupere grise, og derfor skal de dokumentere nødvendigheden af indgrebet. Men der er slet ikke styr på dokumentationen, viser ny kontrolkampagne fra Fødevarestyrelsen, som offentliggøres i dag.
I en stikprøvekontrol har Fødevarestyrelsen kontrolleret om reglerne for dokumentation er opfyldt i 400 besætninger. 30 procent af landmændene fik sanktioner med én eller flere indskærpelser, herudover blev der givet et påbud og fire politianmeldelser. Mere end halvdelen af sanktionerne (53 procent) blev givet for manglende eller mangelfuld dokumentation af behovet for halekupering.
”Fødevarestyrelsens resultater viser, at selv om de havde varslet på forhånd, at de ville kontrollere området, så har landmændene stadig ikke styr på det. Reglerne er ellers meget lempelige, og jeg giver ikke meget for den såkaldte dokumentation, som landmanden skal kunne fremvise. Det hele er et stort papirscirkus, der skal godtgøre, at landmanden må klippe i dyrene, selv om det er regler, der er skabt til kun at blive brugt i ekstreme tilfælde,” siger Britta Riis og fortsætter:
”Dyrene betaler i bogstavelig forstand prisen med deres egen krop. Det taler for, at vi bør gøre som i Sverige, hvor der er totalforbud mod at klippe grisenes haler af,” siger hun og opfordrer til, at man fra politisk hånd ser på at hæve minimumskravene til hold af svin i Danmark.
”Forskningen peger på, at man i lige så høj grad kan forebygge halebid ved at tildele grisene mere plads og mere rodemateriale. Og økologerne har i mange vist, at det kan lade sig gøre ikke at klippe halerne af grisene. Lad os nu som nation beslutte, at vi skal holde dyrene på en måde, som vi kan være bekendt. Det skal ikke overlades til den enkelte landmand,” siger hun.
