Antallet af fasaner udsat til jagt slår rekord og nærmer sig én million. Det viser tal fra Miljøstyrelsen. Dyrenes Beskyttelse ærgrer sig over de mange såkaldte skydefugle, der er håbløst lette ofre for såvel jægerne som rovdyr
I 2022 blev der udsat 966.814 fasaner i den danske natur for at have flere fugle at drive jagt på. Det er det højeste antal, siden registrering af udsætninger af fugle til jagt startede i 2018. Derudover blev der også sat 8.463 agerhøns og 70.634 gråænder ud i naturen. Det viser tal fra Miljøstyrelsen, som Dyrenes Beskyttelse har fået udleveret.
Antallet af udsatte fasaner er steget fem år i træk – senest med 8.455 fra 2021. At fasanerne nærmer sig milepælen på én million ærgrer Dyrenes Beskyttelse.
- Etisk er det uacceptabelt, at fugle opdrættes med det ene formål at drive jagt på dem. Jagt skal drives på naturens overskud. Samtidig avles fasanerne ofte på fugle fanget i det fri og sættes ud efter en opvækst i fangenskab, som giver store handicap overfor rovdyr og dårlige evner til at finde og håndtere naturlig føde, samtidig med at fasanernes fysiske form er elendig, siger Michael Carlsen.
Enhver udsætning af fasan, agerhøne og gråand skal indberettes til Miljøstyrelsen. Alligevel skal tallene for udsatte fugle tages med forbehold. I 2021 viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet således, at der blev udsat fem gange flere gråænder end indberettet. En stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2022 blandt knap 50 opdrættere og udsættere af fasaner og gråænder til jagt, viste store mangler i registrering af køb, salg og udsætning af fuglevildtet.
Tallene fra Miljøstyrelsen dækker heller ikke det formodentlig store antal fasaner og agerhøns, der eksporteres til jagt i udlandet.
- Det er foruroligende, at der ikke er styr på styr på dyrene. Det gør det svært at sikre god dyrevelfærd i besætningerne og bekæmpe fx fugleinfluenza, siger Michael Carlsen
Fasaner fanges til æglægning
Jagtsæsonen på fasaner løber 1. oktober til 31. januar. Men her på falderebet lægges også kimen til næste sæson, når vilde fasaner fanges i trådbure for at starte produktionen af æg op i slutningen af april. Frem til de sættes ud i en alder af seks til syv uger lever fasanerne i volierer i flokke på op til 40 fugle.
Når fuglene sættes fri holdes de dog stadig sammen i skovbunden og beskyttes mod rovdyr og rovfugle i nærheden af udsætningspladserne frem til jagtsæsonen. Det sker fx med sirener og avancerede rovdyrskræmsler ved udsætningspladserne, men der også eksempler på illegale fældefangster, bekæmpelse af rovfugle i yngletiden og jagt på og regulering af ræv.
Der er ekstra god grund til, at fasanerne beskyttes mod rovdyr. Opdrættede fasaner har sammenlignet med vilde fasaner en betydeligt ringere overlevelse i naturen. Undersøgelser har vist, at godt halvdelen af de udsatte fasaner overlever jagten, men meget få udsætningsfugle overlever deres første år i naturen. Først og fremmest fordi de er lettere bytte for rovdyr end deres vilde artsfæller. Hanfuglene – fasankokkene – står derudover også dårligt i konkurrencen om territorier.
- Det er hverken dyrevelfærdsmæssigt eller etisk i orden at sætte fugle ud i naturen, der har så dårlige odds for at klare sig, siger Michael Carlsen
Biodiversitet koster blod
Dansk Jægerforbund forsvarer ofte udsætningen af skydefugle med, at jægerne laver et stort arbejde med naturpleje for at skabe gode forhold for dyrene. Siden 2016 er skovejere ligefrem blevet belønnet for deres såkaldte biotoppleje med tilladelser til at udsætte flere fugle -op til 12 fasaner per hektar. Den indsats kommer mange arter til gode – også de ikke jagtbare, medgiver Dyrenes Beskyttelse. Men vi må kunne styrke biodiversiteten, uden at det sker på bekostning af udvalgte dyr, lyder det fra foreningen.
- Der må kunne skabes andre, stærke incitamenter for skovejeres arbejde for biodiversitet på deres områder, siger Michael Carlsen.