Det er ikke altid nemt at finde det ideelle hjem til sit kæledyr, når man af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at tage sig af det længere. Da Lene Kongsteds mor, Judith Kongsted, blev dement og ikke længere kunne tage sig af hunden Klaus, var Dyrenes Beskyttelse hendes redning.
For et år siden fik Lene Kongsteds mor, Judith Kongsted, konstateret demens. Hun har altid haft hund, og Klaus, en bomuldshund på seks år, havde hun haft, siden han var hvalp. Men efterhånden som sygdommen blev værre, og hun ikke kunne tage vare på sig selv, blev det også sværere at passe på Klaus. Derfor bad hun sin datter om hjælp:
– Jeg ville egentlig gerne have to hunde, men det må vi desværre ikke i den forening, jeg bor i, så jeg er nødt til at finde et nyt hjem til Klaus. Det troede jeg ville blive nemt, men folk sprang fra, ofte fordi de bare syntes, han så sød ud, men ikke kunne tilbyde ham et ordentligt hundeliv, fortæller Lene Kongsted.
Derfor er det en lettelse for hende, at Dyrenes Beskyttelse kan hjælpe og forsikre hende, at Klaus får det rigtige hjem:
– Den der usikkerhed om Klaus’ fremtid har været meget ubehagelig, så jeg er virkelig lettet over, at I tager jer godt af ham. Nu ved jeg, at han får det bedste hundehjem, og det gør mig helt rørt, siger Lene Kongsted og fortsætter: Og jeg kender min mor, hun ville have det på samme måde.
En fair pris
Det er ikke gratis at aflevere et dyr på Dyrenes Beskyttelses internater. Det koster 1.100 kroner i startgebyr at indlevere en hund, men det synes Lene Kongsted er en helt retfærdig pris:
– Jeg synes virkelig, det er en fair pris for, at I overtager Klaus. Så føler jeg heller ikke, at jeg bare har fralagt mig ansvaret for ham, men også giver jer noget for alt det arbejde, I gør, for at han får et rigtig godt hjem, fortæller Lene Kongsted og fortsætter: Både dyrlægetjek, adfærdstjek og alle samtalerne med nye ejere – det koster jo en masse ressourcer.
Størstedelen af Dyrenes Beskyttelses omkostninger går hvert år til formidling af dyr på internaterne.
I 2018 brugte foreningen fx 25,5 mio. kr. på dyrlæger, daglig pleje og omsorg til dyr, inden de kom ud i nye hjem.
Klaus fandt et nyt hjem
Det lykkedes også Klaus at finde et nyt hjem. Blandt flere hundrede henvendelser var Lillian Sørensen, som manglende en kompagnon til sin hund:
– Min anden hund overtog jeg også fra en ældre dame, så det gav rigtig god mening at adoptere Klaus, som jeg i øvrigt kalder Alfred i dag, og de har stor glæde af hinandens selskab, siger Lillian Sørensen.
Lillian Sørensen er glad for, at hun kiggede efter sin næste hund på et internat, fordi det sikrede hende at komme hjem med den rigtige hund:
- De krav, der bliver stillet til en potentiel ny ejer, er helt acceptable og meget relevante for, at både hunden får det rigtige hjem, hvor dens behov bliver stillet, og man får en hund, der passer til ens liv. Så det gjorde mig meget tryg under hele processen på Roskilde Internat, fortæller Lillian Sørensen.
Det er en måneds tid siden, at Alfred flyttede ind hos Lillian Sørensen, og han bor nu i nærheden af både skov og fjord, hvor han går på opdagelse og får en masse motion hver dag.
