3 små killinger fik i maj måned startet en større eftersøgning. Killingerne blev fundet i Skrikes Plantage ved Viborg, men da kredsformand Connie Von Moos skulle indfange dem, kunne hun kun fange to. Der blev derfor startet en større eftersøgning der endte med at vare en uge.
I Skrikes Plantage ved Viborg mødte flere gæster tre små, tamme killinger. Killingerne var opsøgende og derfor undrede flere personer sig over, at de tre små var helt alene i den store plantage. Der var ingen missemor at se nogen steder. Det resulterede i flere opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, hvor folk bad om hjælp.
Kredsformand Connie Von Moos skyndte sig derfor afsted for at indfange killingerne, så de kunne komme på internat og få hjælp. Da hun ankom til stedet, fik hun hurtigt indfanget de to af killingerne, men den sidste var sværere at fange.
- Den tredje killing var mørkere end de andre og derfor rigtig svær at se. Derfor kunne jeg ikke fange den i første omgang, men jeg ville jo heller ikke efterlade den der. Jeg eftersøgte derfor hjælp på Facebook, fortæller Connie Von Moos, kredsformand i Viborg.
Frivillige ledte i en uge
Heldigvis ville folk gerne hjælpe til med eftersøgningen. Connie Von Moos fandt i alt otte frivillige, som skulle hjælpe med eftersøgningen.
- Jeg satte kattefælder op i plantagen, men vi skulle have nogen til at holde vagt og det var her folk var helt fantastiske til at hjælpe. Der skal være nogen derude døgnet rundt, for hvis killingen gik i fælden, skulle den hurtigst muligt med på internat, forklarer Connie Von Moos og fortsætter:
- De sad der også om natten, og vi var nødt til at lave en turnusordning, for at være sikker på, at der altid kunne være nogen derude. Også til at holde folk og løse hunde væk fra området.
Killingen var selvfølgelig enormt stresset og det var et kapløb med tiden, for at indfange killingen i live. Heldigvis var opbakningen til killingen stor og til sidst gav det pote.
- Efter en uge gik killingen i en af vores fælder, og vi kunne alle sammen ånde lettet op. Det kunne ikke have lykkedes uden alle de frivillige, hvis de ikke havde været der, så var killingen jo endt derude, og her ville den ikke kunne overleve, så jeg er meget glad for, at den blev fundet, fortæller Connie Von Moos.
Kunne kende Connie Von Moos’ stemme
Den lille killing, som blev døbt Marianne, var meget tynd og dehydreret da hun endelige kom ind på Viborg Internat. Her blev hun dyrlægetjekket om aftenen og kom derefter ud til en plejemor som holdt sig vågen hele natten, for at sikrer at hun fik vand og mad.
- Plejemor fortalte, at hun var helt sort i øjnene og helt hæs i sit miav, højst sandsynlig fordi hun har miavet så meget ude i skoven. Så hun var virkelig bange til og starte med, men da hun kom ind til tjek om morgenen, og Connie var der, begyndte hun straks og miave da hun hørte hende stemme. Connie var derfor ikke i tvivl om, at Marianne skulle ud og bo ved hende, så snart hun var frisk igen, fortæller Kimmie Olesen, medarbejder på Viborg Internat.
I 14 dage kæmpede plejemor for at få Marianne frisk igen, men heldigvis lykkes det, så killingen kunne flytte ind ved Connie. Og glæden er stor:
- Marianne har det supergodt. Nu nyder hun livet ved mig sammen med min rottweiler og mine andre katte og jeg er bare så glad for at vi kunne redde hendes liv, afslutter Connie Von Moos.
