Engang i mellem sker det, at medarbejderne på internaterne forelsker sig så meget i dyrene, at de aldrig kommer videre. Det skete for internatsmedarbejder Sille, da hun mødte sin navnesøster med fire ben, nemlig Sille.
Sille er 19 år og har et særligt job. Hun er internatsmedarbejder på Nordjyllands Internat, hvor hun passer dyr og laver alt forefaldet arbejde. Hun er suppleant på hundeafdelingen, og her kom der i slutningen af 2019 en hund ind, som stjal Silles hjerte.
- Jeg lovede mig selv, da jeg startede på internatet, at min vigtigste rolle var at elske dyrene mens de var ved os, men det var lige så vigtigt at sende dem videre ud i nye kærlige hjem. Derfor havde jeg heller ikke regnet med, at jeg skulle adoptere en hund, men Sille sneg sig bare ind på mig, fortæller Sille glad.
Boede med 16 hunde i en stald
Sille kom til Nordjyllands Internat med sin mor Rosa og en tredje hund. Alle tre hunde var i fin foderstand, men opgaven med at passe dem var steget ejer over hovedet. Derfor kom de til internatet. Sille har levet hele sit liv i en stald, sammen med 16 andre hunde. Hun er derfor en meget social hund, men hun døjede en del med stress, og så havde hun svært ved at spise almindeligt hundefoder. Men alt i alt, var det let at adoptere Sille.
- Det var egentlig meget let, at få Sille ind i mit liv. Mange af de ting hun har med sig fra sin fortid, er kommet frem løbende. Hun er f.eks. bange for at gå gennem døråbninger, og så er hun ikke så glad for kommandoen ”gå hen og læg dig”. Så det arbejder vi med. Men ellers er hun nem. Hun elsker andre hunde og er også helt tryg ved hestene, hvor jeg altid har hende med når jeg rider tur, fortæller Sille.
Ud over dette, fortæller Sille, at hunden Sille på et tidspunkt blev rad for en dyrlæge der skulle se på hendes hest. Dyrlægen var en mand med langt skæg, og da Sille så ham stak hun i et hyl og løb ned i den anden ende af stalden. Det er dog eneste gang hunden har reageret på mennesker med frygt.
En weekend blev til et hjem
Hunden Sille nåede at bo på Nordjyllands Internat i 1,5 måned. I den periode sneg hun sig lige så stille ind på Sille, men det var først en weekend hvor Sille tilbød, at tage Sille med hjem, at hun for alvor vidste, at hunden skulle bo ved hende.
- Sille er en meget blid hund, og hun blev derfor stresset af at være på internatet. Derfor tog jeg hende med hjem en weekend, og så kom hun aldrig rigtig tilbage igen. Jeg faldt fuldstændig for hendes kærlige og omsorgsfulde sind. Hun er bare så god ved alle, både mennesker og dyr. Nu bor hun ved mig og min familie, hvor hun har fået en god ven i Basco, mine forældres labrador, afslutter Sille.
Sille er i dag sammen med Sille altid. Hun har hunden med overalt, både på arbejde og på ved sine heste, og selvom Sille er ung, så har hun ikke et sekund fortrudt, at hun adopterede hunden Sille.
