På Ditlevsdal lever 400 bisonokser et liv som i den vilde natur på deres egne præmisser. Oksens barske udseende gemmer på en følsom og kærlig personlighed, og så spiller de en vigtig rolle for rimfrosten i Sibirien.
Vest for Odense bor knap 400 amerikanske bisonokser på Europas største bisonfarm. Niels Henrik Ove har haft bisonfarmen ved navn Ditlevsdal i snart 30 år, men han husker, som var det i går, den første gang, han så en bisonokse:
”Jeg blev forelsket i den første bisonokse op til jul for snart 30 år siden, da jeg så en bisonunge blive født. Den dag tog jeg beslutningen om, at det skulle være bisonokser, jeg arbejder med. I de første år var det en fritidsbeskæftigelse, men nu er det jo et fuldtidsarbejde.”
Bisonoksens temperament kan ikke sammenlignes med almindelige kvæg. De er vilde dyr.
Når man ser dem på marken, ser de fredelige ud, men de tonstunge dyr kan løbe op til 60km i timen, og er derfor farlige at omgås til fods.
Bisonoksen er ligeledes et flokdyr, og bevæger sig derfor oftest i samlet flok. Bisonoksen har en helt særlig flokmentalitet, hvor de formår at knytte stærke bånd til hinanden.
”Jo mere man er sammen med bisonoksen, jo mere fascineret bliver man. Det er et utroligt stolt og majestætisk dyr. Det er en urokse, et naturligt dyr, der har et ret fascinerende sammenspil i flokken. De har et enormt tæt bånd til hinanden, og det kan jo netop være det svære ved at skulle slagte eller videreformidle nogle af dem senere.”
Fakta om bisonoksen
- En fuldvoksen bisonokse vejer 700-1300 kg
- Den måler 1,6 – 1,9 meter over skulderpuklen.
- Er kendt for sin massive skulderpukkel, brede pande samt kraftige bringeparti med en noget smallere bagpart.
- Pelsen er usædvanlig tæt, hvilket betyder at bisonoksen klarer sig i næsten al slags vejr. Om sommeren er bisonoksen dog næsten ”nøgen”, idet den taber al pelsen i fældningsperioden.
Bisonoksen får typisk en kalv om året. Den kælver i foråret og lader kalven die til fravænning ved 6-7 måneders alderen. Men nogle gange går det ikke som planlagt, og det er til stor sorg for ikke mindst moderen.
”Hvis en hunokse føder en dødfødt kalv, er det meget rørende at se, hvor længe hendes sorgperiode egentlig varer. Så jeg lader altid kalven ligge på marken, indtil hun selv forlader den. Det viser, hvor stærkt et naturdyr, de egentlig er, og det er det, der fascinerer mig rigtig meget.”
En vigtig brik til at redde klimaet
Udover at sælge bisonokser til avl i hele Europa, slagter Ditlevsdal også nogle af dyrene til deres gårdbutik og restauranten. Niels Henrik Ove bruger meget af sin tid på at fortælle om bisonoksen. Det gør han bl.a. ved rundvisninger på gården.
”Vores forfædre udryddede bisonoksen i hele verden, så min mission her på kloden er at få den udbredt mest muligt igen. Drømmescenariet er, at jeg får videreformidlet omkring 3.000 bisonokser til det nordlige Sibirien, så de kan stampe så meget på rimfrosten, at den ikke smelter så hurtigt, som den rent faktisk gør. Dette projekt skal gerne være lykkedes om fem år.”
I over fem år har Ditlevsdal været mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Produktionen foregår på dyrenes præmisser, og de har deres helt egen naturlige dagsorden, som ikke påvirkes af mennesket. Niels Henrik Ove har stor glæde af at se, når dyrene trives i det frie fangenskab.
Sådan lever bisonoksen under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
- Bisonerne har adgang til det fri g holdes ude året rundt.
- Dyrene håndteres så skånsomt som muligt, hvor der tages hensyn til dyrenes naturlige adfærd. Dyrene skal desuden have adgang til træer, stolper eller lignende, som de kan klø sig på.
- Det er ikke tilladt at kastrere tyrekalve. Brænde- og frysemærkning er ligeledes ikke tilladt.
- Dyrenes slagtes i besætningen forud for transport til slagteriet.