Europæerne ønsker bedre velfærd for EU’s dyr. Det viser Europakommissionens officielle EU-borgerundersøgelse. Det bør lægge pres på EU for at levere lovgivning i tråd med folkets ønsker, mener Dyrenes Beskyttelse.
Den længe ventede, EU-borgerundersøgelse, Eurobarometer om europæernes holdninger til dyrevelfærd, er endelig blevet offentliggjort, og resultaterne er helt entydige: 84 procent af europæere mener, at dyrevelfærden for landbrugsdyrene burde være bedre, end den er i dag. Flere end ni ud af ti af de adspurgte mener, at landbrugsdyr bør have tilstrækkelig plads til at kunne bevæge sig omkring, ligge ned og stå op, og 89 procent siger, at dyr ikke bør holdes i individuelle bure.
”Det står nu klart for enhver, at europæerne bakker massivt op om bedre vilkår for dyrene. Særligt for landbrugsdyrene er der opbakning til lave om på den måde, tingene foregår på i dag, også i dansk landbrug. Det lægger pres på Europakommissionen for at opdatere lovgivningen i tråd med borgernes ønsker,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, som påpeger, at alene i Danmark tvangsfikseres knap én million grise mellem metalbøjler i flere uger ad gangen, og dødeligheden for de danske søer er rekordhøj.
Timingen er slående
Europakommissionen offentliggjorde den nye rapport samme uge, som kommissionen fremlagde sit arbejdsprogram for 2024. Arbejdsprogrammet viste endegyldigt, at man ikke vil levere den revision af dyrevelfærdslovgivningen, som man tidligere har lovet ville ske inden udgangen af 2023.
”EU-reglerne sætter mindstekravene for dyrevelfærden i det europæiske landbrug, men reglerne er forældede og utidssvarende, hvilket Europakommissionens eget rådgivningsorgan, EFSA, også har påpeget. Reglerne har ikke været opdateret i årtier. Det er helt skævt, at kommissionen ikke handler i overensstemmelse med det europæiske folks ønsker og forskernes anbefalinger. Nu må der lægges pres på kommissionen for at levere på det, den lovede for flere år siden,” siger Britta Riis.
Dyretransporter skal begrænses
Ifølge den nye undersøgelse mener flere end otte ud af ti af respondenterne, at transporttiden af levende dyr til kommercielle formål inden for eller ud af EU bør begrænses. Danmark er EU’s største eksportør af levende smågrise, en forholdsvis ny industri, som har haft gunstige vilkår de seneste årtier på grund af meget lempelige regler. Sidste år eksporterede danske landmænd over 14 millioner levende smågrise. Grisene må i dag transporteres op til 24 timer, før de skal læsses af og have hvil og mad.
”Vi skal have gjort noget ved den her industri, der har baseret sig på at sende levende, danske dyr på kryds og tværs af landegrænser. Det er en praksis, som stort set ikke eksisterede for 30 år siden. Vi ved, at lange transporter øger risikoen for, at dyrene lider overlast, så derfor bør EU fastsætte et loft over transporttiden, som tager hensyn til dyrenes behov,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse fulgte for nyligt sammen med den danske europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) efter en dansk grisetransport til Italien og dokumenterede de forhold, som millioner af grise hvert år transporteres under. De nuværende regler for transport af landbrugsdyr er alt for lempelige, hvilket betyder, at dyrene risikerer lidelse. Selv når reglerne bliver overholdt.
Slut med at skære i dyr
EU-borgerundersøgelsen viser også, at knap ni ud af ti af europæere var tilhængere af et forbud mod afskæring af landbrugsdyrs kropsdele så som halekupering, kastration og næbkupering.
”Det er helt utilstedeligt at skære i dyr, fordi deres naturlige fysik og udvikling ikke passer ind i de industrielle staldsystemer. Over 95 procent af danske grise får klippet halen til trods for årtiers forbud mod rutinemæssig halekupering. Så godt som alle danske hangrise kastreres også fortsat. Det er i omegnen af 15 millioner grise om året,” siger Britta Riis.
