Når kommissionen i slutningen af året lægger sig fast på, hvilke dele af den europæiske dyrevelfærdslovgivning der skal revideres, er et vigtigt emne at sikre dyrene et godt miljø at være i.
I Europa holdes over 300 millioner landbrugsdyr, herunder høns, vagtler, kaniner, søer og ænder, indespærret i bure i produktioner over hele Europa – hvert år. At være i bur begrænser i den grad dyrs mulighed for at få opfyldt væsentlige naturlige adfærdsmæssige, fysiologiske og psykologiske behov.
Første store revision i EU's historie
EU erkender, at dyr er levende, sansende væsener. Det er fastsat i både den danske dyrevelfærdslov og anerkendt i EU traktaten. Alligevel holdes mange millioner af dyr i bure.
Når dyrevelfærdslovgivningen skal revideres på europæisk plan, vil det være første gang i EU’s historie og en enestående chance for at skabe bedre forhold for de mange millioner landbrugsdyr i Danmark og i resten af Europa. De fleste landbrugsdyr lever nemlig under stærkt kritisable forhold. Og mange dyr er ikke beskyttede i de eksisterende love og andre ikke beskyttet tilstrækkeligt. For at sikre at loven bliver så god som muligt, er Dyrenes Beskyttelse gået med i kampagnen ”No Animals Left Behind” sammen med 69 andre dyrevelfærdsorganisationer i Eurogroup for Animals for at gøre opmærksom på de åbenlyse mangler i EU’s dyrevelfærdslovgivning.
Mange dyr er retsløse og eksisterende lovgivning halter bagud. Vi har indtil september til at overtale Europa-Kommissionen til at foretage en komplet gennemgang af AL eksisterende lovgivning, der påvirker landbrugsdyr i Europa, før de går i gang med at formulere en ny.
Nye love skal sikre en burfri fremtid
Vi har flere krav til de nye love og et af dem er, at intet dyr må holdes i bur og dermed begrænses fysisk, men derimod skal have adgang til det fri. I stalden skal de have naturligt dagslys og sikres imod både hede og kulde. Dyrene skal kunne bevæge sig frit og hvile bekvemt. Dyrs velbefindende øges, når dyr selv styrer, hvordan og hvor de tilbringer deres tid. F.eks. bygger rede, roder i jorden, søger ly, udforsker eller hviler sig.
Også et dansk problem
Alene i Danmark har vi over 1 millioner søer. De fastlåses mellem tremmer i den industrielle griseproduktion, mens de føder, og mens griseungerne dier. Samlet bliver det til mindst en femtedel af deres voksenliv, og for de fleste af dem er det meget længere tid. Mange søer bruges nemlig langvarigt til diende grise, der ikke kan være ved deres egen mor, og mange søer er også fikseret under brunsten og i starten af deres graviditet.
Selvom produktionen af buræg er styrtdykket i de seneste 5 år, sidder der stadigvæk omkring 550.000 høns i bure i Danmark. Små bure, som begrænser burhønsenes mulighed for at bevæge sig frit og udføre deres naturlige adfærd så som at tage støvbad eller pikke i jorden. De sidder stuvet sammen på plads, der svarer til et A4 ark + et postkort per høne.
En god nyhed er at alt tyder på, at burhøns snart er fortid i Danmark. Fødevareminister Rasmus Prehn meldte i slutningen af året ud, at regeringen vil indføre et forbud imod burhøns I Danmark. Det er en rigtig positiv udmelding, og Dyrenes Beskyttelse arbejder på at udfasningsperioden bliver så kort som muligt.
Vi har brug for 500.000 underskrifter på tværs af Europa til at bakke os op inden september, hvor Europa-Kommissionen beslutter, hvilke af de nuværende love de vil koncentrere sig om.
Europæere står allerede bag krav om forbud imod bure
Til at understøtte kravet om et forbud imod bure i fremtidens love har Dyrenes Beskyttelse, som en del af det europæiske borgerinitiativ "End The Cage Age", været med til at indsamle 1,4 millioner underskrifter imod brugen af bure i landbruget. Kravet har fået opbakning fra over 140 forskere og førende fødevarevirksomheder. Senest har forslaget om et forbud mod bure til landbrugsdyr fået overvældende støtte under en høring i EU-parlamentet. I den forbindelse har medlem af Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet, Niels Fuglsang udtalt, at han vil arbejde for et stop for burhøns i hele Europa.