Mærket åbnede døren for dyrene

Du skal tænke en generation tilbage, nærmere betegnet 30 år, for at kunne huske starten på det, som vores børn og børnebørn i dag tager for givet. At bedre dyrevelfærd for landbrugsdyr er lig med adgang til blå himmel og grønt græs.

– Vores mærke var starten på frilandsproduktionen. Da vi oprettede mærket, stod alle grise inde i svinestalde. For 30 år siden besluttede nogle fremsynede landmænd, at de ville gøre det på en anden måde. Deres kolleger klappede sig på lårene af grin og sagde, at det ville gå galt. Det var også tæt på flere gange undervejs, hvor vi måtte hjælpe landmændene og deres dyr. Men i dag kan vi se, at mærket har sat standarden for, hvad der opfattes som bedre dyreliv. Vi lukkede grisene ud på markerne, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

– Pionerånden i samarbejdet mellem landmænd, slagteri, detailhandlen og Dyrenes Beskyttelse var og er helt unikt og udgjorde et vendepunkt i forbrugernes mulighed for at tilvælge bedre dyrevelfærd i indkøbene. Mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ er i dag så indarbejdet i forbrugernes bevidsthed, at langt de fleste danskere kender og afkoder det som det naturligste i verden. Men det er et helt særligt dansk tiltag, der bare har vist sig at være overordentlig langtidsholdbart, og som inspirerer langt ud over landets grænser, understreger direktøren.

Ung dyrevelfærd

– Vi er stolte af at kunne se tilbage på 30 års historie, hvor flere og flere landbrugsdyr har fået adgang til det fri. Vi udvikler fortsat mærkekravene i samarbejde med Friland og de mange landmænd, der har dyrenes behov i fokus hver dag. Det er vi meget taknemmelige for, og vi fortsætter med at hæve barren, så vi hele tiden følger med de unge forbrugere, som heldigvis stiller krav om og køber ind med tanke for dyr, natur og klima, siger Britta Riis med henvisning til blandt andet den undersøgelse, som i juli 2021 blev foretaget af Kantar Gallup for Dyrenes Beskyttelse blandt indkøbsansvarlige i de danske husholdninger. Undersøgelsen viste, at 68 procent af de unge mellem 18 og 35 år kender Dyrenes Beskyttelses mærke, og mange af dem orienterer sig efter mærket, når de køber ind.

Det er en del højere end blandt danske forbrugere generelt. Samtidig bekymrer de unge sig i højere grad om klimaudfordringen end de ældre danskere.

Forbrugerforvirring i mærkejunglen

I takt med forbrugerkravet om blandt andet dyrevelfærd er der kommet flere og flere mærker på varerne ude i butikkerne.

– I 1992 var vi de eneste, der var på banen med at vejlede i retning af bedre dyrevelfærd. I dag er der en voldsom trængsel af mærker på den bane. Det er positivt, at så mange gerne vil slå sig op på dyrevelfærd. Men set med vores øjne er det beklageligt, at især det statslige niveaudelte dyrevelfærdsmærke med de et- og tohjertede produkter ikke vejleder til den gode dyrevelfærd, hvor dyrene kommer ud i det fri. Vi ved, at det er forvirrende for forbrugerne med de mange mærker, de møder, når de køber ind, siger Britta Riis.

Ifølge Kantar Gallup var det kun 9 procent af forbrugerne, der følte sig hjulpet af mærkerne til at finde fødevarer med høj dyrevelfærd, mens 45 procent mente, at niveauopdelte dyrevelfærdsmærker har gjort det sværere.

– Vi har kun én standard for dyrevelfærd, og det er den højeste, forstået sådan, at det er den bedst mulige dyrevelfærd på markedet og en produktion, der er underlagt meget nøje kontrol hele vejen fra dyret på marken til maden i indkøbskurven. Vi købslår ikke om dyrevelfærden eller lagdeler den eller går på kompromis på dyrenes vegne, siger Britta Riis.

Lad ikke landbrugsdyrene i stikken

– Så længe vi spiser animalske produkter, er der landbrugsdyr, som lægger liv til, og dem lader vi ikke i stikken. Vi kæmper for at give dem de bedst mulige forhold. Det er ikke en mulighed at sige, at vi ikke vil have noget med animalsk produktion at gøre. Vi er nødt til at få forbrugerne og producenter med på at give landbrugsdyrene leveværdige liv. Samtidig ser vi et stort sving hen mod det plantebaserede, og vi håber, at vores mærke kan blive mainstream for at spise med omtanke. Forstået sådan, at man vælger at spise stadig mere grønt og mindre kød og andre animalske produkter, og når man så vælger at spise eksempelvis kød, så vælger man produkter af bedre kvalitet fra dyr, der har haft bedre dyreliv, frem for at kød er en hverdagsmenu, hvor mængden i sig selv er et gode.