På Brandbygegaard er der helt faste morgenrutiner. Dyrene først - derefter mennesker og så planter.
De fleste morgener er rolige her på gården. Siden marts har det nærmest været dem alle. Vi sover, til vi vågner – uden vækkeur, og nogle gange er det ikke så tidligt, som landmænd har ry for at stå op. Her afhænger søvnbehovet af gårsdagens arbejde og hvornår det blev sengetid.
I de lyse måneder er det vanskeligt at holde inde; man kan ganske enkelt komme til at arbejde til alt for sent, fordi det er muligt. I går for eksempel plukkede jeg jordbær klokken halv elleve om aftenen, fordi det var tiltrængt, og fordi der er regn på vej. Modne jordbær og regnvejr er en dårlig kombination.
Men når vi så står op og får de ømme kroppe og kaffekværnen i gang, er der en rimelig fast procedure. Dyrene først. Inden de bløde dyr – altså gæs, ænder, kaniner og høns, lukkes ud af deres natlogi, patruljerer jeg langs gårdens yderhegn.
De fleste nætter graver ræven sig under hegnet et par steder. En indgang og en udgang plejer den at lave. Hvis hullerne står åbne, kan ræven komme igen om dagen og lynhurtigt være inde i æbleplantagen og tage høns.
Så på morgenturen rundt fylder jeg hullerne op med græstørv og jord. Det giver ræven ekstra arbejde, hvis den kommer i løbet af dagtimerne, og så får hønsene altid øje på den, råber advarende til hinanden og løber ind.
Selvom morgenpatruljeringen ikke yder fuldstændig sikkerhed for en rævefri dag, øger den alligevel overlevelseschancerne for husdyrene betydeligt. Det er ikke sådan, at ræven kun er et problem, den fanger også mosegrise i plantagen, og det vil vi gerne have, fordi de små gnavere ødelægger mange æbletræers rodsystem, så træerne dør.
Når yderhegnet er sikret, lukkes gæs, ænder og høns ud, så de kan vandre frit og finde føde dagen lang. De går ikke sammen, for reglerne foreskriver, at svømmefugle holdes adskilt fra hønsefugle, og de regler følges selvfølgelig.
Førstnævnte skal have friskt vand at bade i. De har et stort lavt kar, som rummer en mængde, jeg akkurat kan tippe ud, så der kan komme nyt badevand hver morgen.
Efter fjerkræet er det kaninernes tur. De sover i deres hus om natten, og om morgenen åbnes lågen, så de kan være i den store løbegård inde på gårdspladsen dagen igennem.
Når gnaverne har fået vand og græs eller andet grønt går turen og gummistøvlerne videre om til østsiden af gården, hvor fårene skal have vand, gederne skal have vand og grisen Smaskepot skal have vand til både bad og drikkebrug. Desuden får hun kværnet fermenteret korn, som har stået i blød et par dage.
Det var alle husdyrene. Indenfor venter et par dyr mere – utålmodigt. Hundene Albert og Dagmar er helt klar over, at når morgenfodringen er færdig og bryggersdøren går op, så er det deres tur. Gåtur. De ved også, at for at få lov til at forlade haven og komme ud på markvejen, skal der snor på.
Det vrimler med dyrevildt af mange slags, og vi vil ikke risikere, at hundene jager hverken unger eller voksne rådyr, harer m.m. På turen til Sørens sø er hastigheden over middel, for søen er dagens højdepunkt.
Der løber hundene frit, Albert bader, henter pind, svømmer, henter pind osv. Dagmar er ikke så meget for at blive våd, men når Albert har hentet pinden ind til gå-dybde, strækker hun sig langt for at snuppe den og bringe den triumferende på land.
Så kaster vi pinden langt ud igen, Albert kaster sig efter, svømmer, henter ind og Dagmar står klar til at tage præmien. Igen og igen. Albert er en tålmodig hund.
I disse uger vrimler det med nye insekter nede ved søen. Små vandkalve trækker hastigt ud på dybere vand, når man går langs breden. Turkisblå og gyldne vandnymfer bevæger sig i ryk eller har travlt med parringsmønstre, og hele sværme at nyklækkede liv danser tæt på overfladen.
Vandnymferne er ikke alene om at skabe farvestriber i luften, men hvor de voksne nymfer er små diskrete streger, er deres onkler, guldsmedene, nogle ordentlige maskiner. Guldsmedene er steget op for nyligt, og der er forskellige, blandt andet blå libel, men også grønne og gyldne arter.
Guldsmedene er territoriale og stærkt optagede af at være det. De kaster sig til siden, når Albert og den store pind flyver gennem luften, men ellers kommer de tæt på både hundene og os, ser os an og flyver hastigt videre for at jage andre guldsmede ud af den usynlige afgrænsning.
Når det bliver tid til parring og æglægning ses de flyve i tandem hen over søen. Æggene lægges drypvist på vandets overflade, og det meste af et guldsmedeliv foregår i vand.
Når ægget er klækket, lever guldsmedelarven 2-6 år i søen, og først når den er udvokset, kravler den en nat op på land eller på en flydende vandplante og forvandles til et flyvende insekt med imponerende vingefang. Herefter har den en måneds tid tilbage til at sørge for næste generation.
Guldsmede er rovdyr, som sætter en del andre insekter til livs.
Albert bliver ved med at bade og hente pind, men før eller siden kalder vi hundene til os, sætter snor på og så går det hjemad igen i et noget andet tempo. Hjem til morgenmad og dagens øvrige arbejde, som så kan påbegyndes. Men det er dyrene først.
Lone Landmand